InnoTrans 2008 - et tilbageblik (del 1 - 12 fotos)

af Niels Munch, 20/3 2018, 15:37 (2222 dage siden)

Goddag i Forum,

Om et halvt års tid er der påny jernbanemesse i Berlin, nemlig InnoTrans 2018 (18. - 21.09.2018), og tiden er ved at være inde til at planlægge et besøg.

I den anledning kunne det være værd at se på, hvad der rørte sig i branchen for 10 år siden. InnoTrans 2008 foregik også i september, over dagene 23. - 26.09.2008. Følgende er blandt det, der dengang kom "i kassen":

[image]InnoTrans 2008, mod hovedindgangen 24.09.2008 (eo).

Atter i 2008 satte jernbanemessen rekord, både hvad angår besøgstal og antal udstillere. Som besøgende må man prioritere, som jeg gjorde m.h.t. rullende materiel i 1:1. Men, som det nok anes, er ”kødrand” vanskeligt at undgå.

ALSTOM
[image]ALSTOMs prototype Pégase til AGV-højhastighedstoget, der siden i serieudførelse er leveret til italienske Nuovo Trasporto Viaggiatori.

[image]Alstom Coradia Continental Nahverkehrszug DB BR 440, her togsæt nr. 10.

[image]ALSTOM Lokomotiven Service GmbH (ALS) - Umbaukonzept "BR 214" repræsenteret ved 1214 009-3 fra BBL Logistik GmbH.

[image]SNCF FRET dieselelektrisk lok type BB66400, bygget af ALSTOM m.fl. 1968-71, ombygget til BB69400 via remotorisering med MTU 12V 4000 R41 på 1040kW, her repræsenteret ved nr. 469498.

AnsaldoBreda
[image]AnsaldoBreda V250 højhastighedstog til FYRA Amsterdam-Bruxelles. Nærmere omtale skønnes unødvendig ....

BOMBARDIER
[image]TRAXX F140 DE, Bombardier 34381/2008, her som 285 110-3.

[image]BOMBARDIER TALENT 2 i 4-delt udgave, repræsenteret ved DB 442 212.

[image]SNCF type BB82500 hybrid multi-system elektro-diesel togsæt Autorail à grande capacité (AGC), her repræsenteret ved nr. 82507.

[image]Bombardier premiere: Prototype på Flexity Berlin, lavtgulvssporvogn BVG nr. 9001.

[image]Højtgulvs Stadtbahnwagen type U5 til VGF i Frankfurt, repræsenteret ved U5-25 nr. 604.

ALSTOM-BOMBARDIER
[image]Premiere på Nahverkehrszug DB BR 422, en videreudvikling af BR 423, her repræsenteret ved togsæt nr. 5.


Alle fotos fra den 24.09.2008 og ved mig (nm), hvor intet andet er anført.


Jeg må bide over her og fortsætte i del 2, hvor nogle af de "mere eksotiske" fabrikater vil dukke op.


Bedste hilsener
Niels

InnoTrans 2008 - et tilbageblik (del 2 - 12 fotos)

af Niels Munch, 20/3 2018, 19:38 (2222 dage siden) @ Niels Munch

Her fortsættes traveturen på Bahnhof Innotrans 2008 i et udmærket sensommervejr, hvor temperaturen godt kan være en halv snes grader højere end i DK, så øllet kan nydes ude.

CZ LOKO
[image]CZ Loko (opr. CKD) fortsætter bl.a. med at udvikle dieselelektriske rangerlokomotiver, her prototypen 719 701-5, der har asynkronmotorer og en Caterpillar C 15 dieselmotor på 403kW samt andre tekniske nyheder.

FAHRZEUGWERK COTTBUS
[image]PRESS 346 025-8 er en V60-Ost (LEW 16566/1979), som i Cottbus 2008 er moderniseret med en CAT-motor på 478kW.

FPS Poznan
[image]Fabryka Pojazdów Szynowych i Poznan, som normalt er komponentleverandør, har udviklet prototypen PUMA type 118N, en 3-leddet lavtgulvssporvogn, der blev prøvekørt ved MPK i Poznan. Efter talrige fejl returneredes vognen, og da den desuden havde en færdselsskade, blev den opgivet i 2011.

FWM Fahrzeugwerke Miraustraße Berlin
[image]Motorvognen DB 479 203-2 fra Oberweissbacher Berg- und Schwarzatalbahn blev i 2008 renoveret og moderniseret, ikke mindst i det elektriske, ved FWM. Vognenen opr. bygget 1909 som sporvogn til Leipzig.

KONCAR-CROTRAM
[image]CROTRAM TMK 2200 5-leddet lavtgulvssporvogn nr. 2287 bygget af KONCAR-ELEKTROINDUSTIJA til Zagreb, Kroatien.

NEWAG
[image]Newag 3-delt højtgulvs EMU prototype til regionaltog 19WE-01. Typen slog ikke rigtig an, da den ikke imødekom ønsker om delvist lavtgulv, og der blev i alt kun produceret fire 4-delte togsæt.

[image]Newag diesellokomotiv 311D, bygget over "Taiga-Trommel" M62 (i Polen ST44) og forsynet med ED 118A GE dieselmotor på 2133 kW. Udstillet 311D-03.

PESA SA
[image]PESA ATR220-006 er et eksemplar af PESAs Atribo-DMU delvis lavtgulvs 3-delte regionaltog, som i forskellige udgaver kører Polen og Italien.

[image]PESA ED74-014 er det sidste i en serie 4-delte EMU IC-tog type 16WEk til PKP. Typen har ikke været uden problemer, bl.a. med at køre sammenkoblet.

SIEMENS
[image]Siemens Desiro ML 460 506-9 leaset af Trans Regio til driften af Mittelrheinbahn. Selskabet råder over i alt 16 af denne EMU-type.

[image]T-banetog til Oslo af typen MX3000. Denne 3-delte EMU type er nu enerådende på Oslos T-banesystem, idet der t.o.m. 2014 er leveret 115 togsæt.

SKODA
[image]SKODA ellok 380 001-8 er det første af 20 stk. ČD-Baureihe 380, Škoda-Typ 109 E1 flersystemlokomotiver.
DB Regio Oberbayern har i 2013 bestilt 6 lokomotiver (15 kV 16,7 Hz) til München-Nürnberg Express.


Alle fotos optaget 24.09.2008 af mig (nm).

Så er det atter pausetid, idet reststoffet kommer i 3. del.


Bedste hilsener
Niels

Avatar

InnoTrans 2008 - et tilbageblik (del 2 - 12 fotos)

af Jørgen Schwartz, Tranbjerg J, 21/3 2018, 07:10 (2222 dage siden) @ Niels Munch

[image]Newag diesellokomotiv 311D, bygget over "Taiga-Trommel" M62 (i Polen ST44) og forsynet med ED 118A GE dieselmotor på 2133 kW. Udstillet 311D-03.

Hej Niels

En lille korrigering. ED 118A er typebetegnelsen på banemotorerne (som er de originale russiske). Dieselmotoren er GE 7FDL12 EFI. Lidt om “apparatet”MainlineDiesels.net.

Mvh Jørgen

InnoTrans 2008 - et tilbageblik (del 3 - 12 fotos)

af Niels Munch, 21/3 2018, 11:15 (2222 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Niels Munch, 21/3 2018, 12:12

Nu vil jeg klø på med 3. og sidste del af mine eksempelvise indtryk fra InnoTrans 2008.

Men først en tak til Jørgen Schwartz for korrektionen til NEWAGs ombyggede "Taiga-Trommel" m.h.t. dieselmotoren, som jo er en General Electric 7FDL 12 EFI 45 V-12 4-stroke, turbocharging - hvilket også fremgår af 'det rigtige sted' på NEWAGs datablad.

STADLER
[image]Det nye om STADLERs succesprodukt FLIRT var kontrakten med SNTF i Algeriet om levering af 64 4-delte togsæt til nærtrafikken i Algier, her det første sæt nr. 101.

[image]Bochum-Gelsenkirchener Straßenbahnen (BoGeStra) 3-leddet højtgulvs Stadtbahnwagen nr. 6031 af typen TANGO, af en serie på 6 leveret 2007-08.

[image]Münchner Verkehrsgesellschaft (MVG) 5-leddet lavtgulvs sporvogn nr. 2301 af typen VARIOBAHN, af en serie på 14 leveret i 2008-11.

At "TANGO" og "VARIOBAHN" skulle blive kendte navne i DK, vidste vi ikke dengang.

SBB-CFF
[image]SBB udstillede et moderniseret NPZ-togsæt benævnt DOMINO. Programmet, der løb 2008-2013, omfattede en modernisering af såvel motor- som styrevogne ved egne værksteder.

[image]DOMINO-programmet indebar også indkobling af nye, delvis lavtgulvs mellemvogne, betegnet INOVA og bygget af Bombardier, i første omgang med 140 stk.

TALGO
[image]Ved siden af SKODA-elloket udstillede TALGO sit prototype højhastigheds (260 km/t) ellok L9202-01 "Travca" med variabel sporvidde. Loket tjente især som et forstudie i drivbogier med variabel sporvidde, og er i øvrigt døbt "Virgen del Buen Camino".

VTLT - VOITH Turbo Lokomotivtechnik GmbH & Co. KG, Kiel
[image]VOITH, der i 2006 (med MAXIMA 40 CC) var indtrådt på markedet for komplette lokomotiver, tiltrak sig megen opmærksomhed med sit nye GRAVITA 10 BB-lok, her i MRCE-sort som Voith f.nr. L04-10003/2008.

[image]Desuden vakte den nye MAXIMA 30 CC opmærksomhed, her i skikkelse af Voith f.nr. L06-30001/2008.

VOSSLOH
[image]Ligeledes var der mylder omkring VOSSLOHs nye 3-akslede G 6 rangerlok, her i udgaven med Cummins-motor, f.nr. 5001844/2008.

WINDHOFF
[image]Windhoff udstillede bl.a. dette industrilokomotiv RL120H som nr. 22 til ArcelorMittal i Belgien, f.nr. 101005278/22 2008.

[image]På basis af sin MPV-fartøjsfamilie har Windhoff m.fl. til SBB udviklet et 61 m langt Lösch- und Rettungszug LRZ 08, hvoraf køretøjet med den mundrette betegnelse XTmas 99 85 9177 002-4 her vises. SBB havde bestilt i alt 8 tog af typen.

BERLINER U-Bahn
[image]U-Bahnhof Klosterstraße er, efter min smag, den mest tiltalende undergrundsstation i Berlin p.g.a. sine flotte vægdekorationer med historisk materiel fra den kollektive trafik, her eksemplificeret ved en U-Bahn vogn fra 1929. Og så ligger stationen tæt på Nicolaiviertel, Berlins ældste bydel, hvor man bl.a. kan købe øl i metermål hos Brauhaus Georgbräu. Foto: 25.09.2008 (eo).


Alle fotos, hvor intet andet er opgivet, er optaget 24.09.2008 af mig (nm).

Det var så tilbageblikket på InnoTrans 2008, og skulle det have fristet nogle læsere til at besøge InnoTrans 2018, er jeg sikker på, at den andet forum er modtagelig for billedreportager.

InnoTrans 2002
InnoTrans 2004
InnoTrans 2006


Bedste hilsener
Niels

InnoTrans 2008 - et tilbageblik (del 3 - 12 fotos)

af Steffen Dresler, 21/3 2018, 14:26 (2221 dage siden) @ Niels Munch

Først tak for billederne NM

I tilknytning til NM´s billeder fra InnoTrans, en lejlighed for at vise, her STADLERS FLIRT, i almen tjeneste ved nogle af de talrige regionalsystemer i Tyskland.

Herunder SPNV NORD, der bl.a. trafikerer Rhein-strækningerne, hurtigt og behageligt med plads til både cykler, barnevogne, kørestole og selvfølgelig andre rejsende. Koblenz 2013,
[image]
Foto © Steffen Dresler

Herunder lokaltrafikken omkring Göttingen (IKKE Göppingen med Märklin), hvor også FLIRT anvendes.
[image]
Foto: © Steffen Dresler 2017.


I øvrigt kunne vi herhjemme lære meget at de tyske – og sikkert også andre landes – måde at håndtere og sammenkøre og hermed tilbyde kunderne både rabatter og af og til også periodevis gratis anvendelse af transportmidlerne. F.eks. en billet til periodevis kørsel i et regionalt område og med mulighed for at køre ind i næste regionale område uden merbetaling, eller mod betaling af et mindre gebyr, at erhverve et ”kreditkort”, således at man kan anvende alle transportmidler i et bestemt regionalt område, tog, busser, færger, sejlbaner og når man rejser, få sit gebyr dækket ved at aflevere kreditkortet.
Standarten i de forskellige regionaltogssæt er absolut tilfredsstillende, selv for en forvendt dansker, der fordrer 1. klasse på 2. klasse uden merbetaling. Automater med mad og drikke en selvfølgelighed, gratis internet o.s.v. Og så går det STÆRKT.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: OK, servicen overgår nok ikke visse regionaltogslinjer i Sydengland (Kent mv.). ”Gin and tonic?” fra serveringsvognen spurgt af tjeneren. Og ”yes please,” klokken var jo allerede lidt over 9 og jf. W. C. Fields, er man jo først alkoholiker, hvis man drikker stærkere ting end Gin før morgenmaden????

InnoTrans 2008 - et tilbageblik (del 3 - 12 fotos)

af Niels Munch, 21/3 2018, 14:43 (2221 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Steff,

Tak for din fotoberetning fra oplevelser "ude i driften". Selv har jeg hygget mig med godt øl i BordBistro etc.; men endnu serverer de dog ikke øl i metermål:

[image]Øl i metermål, Berlin Nicolaiviertel 21.09.2006 (eo).

Bedste hilsener
Niels

InnoTrans 2008 - et tilbageblik (del 3 - 12 fotos)

af 87-Gruppen, 21/3 2018, 15:51 (2221 dage siden) @ Niels Munch

Ein meter Bier bitte!

Det er vel en bestilling der vil noget!

Mvh Vagn

InnoTrans 2008 - et tilbageblik (del 3 - 12 fotos)

af andersj, 22/3 2018, 00:06 (2221 dage siden) @ Steffen Dresler


Herunder SPNV NORD, der bl.a. trafikerer Rhein-strækningerne, hurtigt og behageligt med plads til både cykler, barnevogne, kørestole og selvfølgelig andre rejsende. Koblenz 2013,
[image]
Foto © Steffen Dresler

Endda et "halvt" DSB tog. DSB Deutschland GmbH ejer halvdelen af VIAS GmbH (som toget på billedet tilhører). Det blev DSB's første og sidste udbud på det tyske marked, inden udlandseventyret blev stoppet fra politisk hold. Der var ellers lagt op til en massiv DSB ekspansion i Tyskland hvor der de sidste 10 år har været adskillige udbud af regionaltogstrafik.

I Tyskland er bestilleransvaret for alt regionaltogstrafik lagt ud til delstaterne som dermed står for udbud. Der er dog stor variation i kravene i de forskellige udbud i de forskellige delstater, hvilket gør at serviceniveauet i regionaltogene er meget forskelligt.
Det bedste regionatog jeg har kørt med i Tyskland må være Deutsche Bahns SÜWEX (Südwest-Express) der fremføres med Stadler Flirt 3 togsæt med den store udstyrspakke.
Mellem Koblenz og Trier kører SÜWEX togene sammenkoblet med CFL's Stadler KISS der også er meget komfortable.

Elektriske togsæt giver generelt en helt anden kørekomfort og et andet støjniveau i motorvognskupérne end hvad dieseltogsæt som IC4, IC3, Desiro, Lint mv. kan præstere.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak