Jernbanemuseets indvielse 17.4.1975

af Poul Skov, 21/3 2018, 16:40 (2221 dage siden)

Et par af Erik Hellesens dias fra Museets indvielse. R 946 i Nyborg Færgehavn med særtog til Odense, oprindelig var det meningen at H 800 skulle have kørt dette tog. Men den fik utætte kedelrør ved prøveopfyringen i Fredericia. Så 946 som stod hensat i Thisted siden 1969 kom til Fa. og kørte prøvetur til Odense ( har tidligere været vist her på siden, G. Schmidt År ) Erik Hellesen var med på turen som lokomotivfyrbøder, Foto kommer senere. Det andet foto er F 694 ved kulbænken i Od. samme dag, Tenderen i baggrunden er interessant, har nogle her i forumet et bud på hvilken maskine den stammer fra?[image][image]

Jernbanemuseets indvielse 17.4.1975

af Bjørnmose, 21/3 2018, 17:32 (2221 dage siden) @ Poul Skov

Hej Poul

Jeg har ikke lige min fars billedmateriale ved mig. Men tenderen må være fra H 798 efter maskinen er solgt til ophug. (Tenderen står uden maskine, men det kan jo ikke ses p.g.a. F`eren).

Mvh
Finn

Jernbanemuseets indvielse 17.4.1975

af Steffen Dresler, 21/3 2018, 18:46 (2221 dage siden) @ Bjørnmose

God aften til alle.

H I nr. 798 blev sat i drift den 17. SEP 1926 og hensat 11. DEC 1969. Udrangeret 26. NOV 1970 ved ref. M11932/70. Herefter indsat i lukket remise for anvendelse til reservedele. Solgt til H. I. Hansen, Odense den 6. AUG 1974.

Der er ikke i det tilstedeværende skriftlige materiale jeg er i besiddelse af noget specielt om tenderen. Men billedet viser tydeligt en type III tender med overbygning passende til enten litra R eller H I.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Avatar

Jernbanemuseets indvielse 17.4.1975

af shipmik, 21/3 2018, 23:23 (2221 dage siden) @ Steffen Dresler

Det er meget tænkeligt, at det er tenderen til H 798. Jeg har taget et billede af bemeldte tender i sporet med rensegraven 17. januar 1976... så der var da til endnu.

Bent Mikkelsen

Jernbanemuseets indvielse 17.4.1975

af Georg Schmidt, 22/3 2018, 23:27 (2220 dage siden) @ shipmik

Det er tenderen fra 798, der ses ved depotet i Odense. Jeg har lavet et udsnit der her 10/4-75 viser det er 798.
[image]
Mvh
Georg

Jernbanemuseets indvielse 17.4.1975

af gamle ole2, 21/3 2018, 17:58 (2221 dage siden) @ Poul Skov

Ja og der var noget at se på på museet den dag. Mener også at særtoget kørte videre fra odense til Ringe?

Ole

Jernbanemuseets indvielse 17.4.1975

af Niels Munch, 21/3 2018, 18:20 (2221 dage siden) @ gamle ole2

Ja og der var noget at se på på museet den dag. Mener også at særtoget kørte videre fra odense til Ringe?


Yep:

[image]R 946 med særtog i Ringe, 17.04.1975 (nm).

M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak