Grenåsbanens motortrækkraft 1960.

Som 9-årig var jeg kommet på "udebane" i Århus, lige da Hurtigruten med M/F Anne Marie var etableret.
boede på et hotel lige ved den nordlige del af havnen med bl.a. Falckstationen og Grenåbanrn lige udenfor vinduet.
Husker kun MO som motortrækkraft, men kan der have været andet? (ML, næppe MP eller andet?)

hilsen Ole

Som 9-årig var jeg kommet på "udebane" i Århus, lige da Hurtigruten med M/F Anne Marie var etableret.
boede på et hotel lige ved den nordlige del af havnen med bl.a. Falckstationen og Grenåbanrn lige udenfor vinduet.
Husker kun MO som motortrækkraft, men kan der have været andet? (ML, næppe MP eller andet?)

Min ældre DSB-fætter flyttede i 1961 til Ar som togfører og kørte på Grenå-banen med bl.a. MK-FK, godstog med MT. ML og MP er udelukket.

M.v.h.
Niels

Tja dett var jo næsten hele registret bortset fra MO!
Har også en svag erindring om MK=FK som keg måske kan have forvekslet med 2 MO i forspand da jeg jo ikke på det tidspunkt kendte dobbeltsættet.

hilsen Ole

:-)

hej

ifølge TKPL II 1960 sommer ser det ud til at det var MO og MT ( ses under tognummer ) der kørte her, men det var jo det planlagte, men derfor kunne det godt sket at der også kørte MK/FK, ( i tilfælde af nedbrud eller andet ) men der skal vi nok ind i maskinløb . ( Georg S ? )

[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]

og en hurtig gennemgang af 1962 S planen ser det ud set at det er det samme

i TKPL 63 S er der også MK/FK og MX i planerne

i togplan 6, 1960 Aarhus (Ar) - Grenaa (Gr) ses oprangeringerne for personførende tog og det ser ud til at stemme overens med TKPLén

[image]
[image]

mvh
henning h087

Trækkraften på Grenåbanen i 1960 var ikke særlig mangfoldig, MO til persontogene og MT til Godstogene. MT overtog netop i 1960 godstogene fra D-maskinerne på Grenåbanen. Mk-Fk kørte stadig på det tidspunkt på de lange skinner. Dog kørte D-maskinerne stadig stentog fra Trustrup (ETJ Balle).

[image]
Det må have været i dette område ved Kystvejen du boede på hotel. Mk/Fk 675/676 som den sidste i drift har netop forladt Århus Ø på turen hen over havnen 1971.

[image]
Her en "Formular L" af Grenåslæberen en lørdag i 1973. Med 451 tons har der været nok at slæbe i for MT'eren op ad den lange bakke til Løgten. Den faste stykgodsvogn 32930 fra Århus til Grenå mangler da det er et lørdagstog.

Mvh
Georg

boede på et hotel lige ved den nordlige del af havnen med bl.a. Falckstationen og Grenåbanrn lige udenfor vinduet.

Det lyder som om, at du har boet på Hotel Windsor på hjørnet af Skolebakken og Sct. Olufs Gade.
Stedet er i dag et kommunalt tilbud for folk med psykosociale problemer - men har beholdt sit oprindelige navn: Windsor.

Venlig hilsen

Niels H.

boede på et hotel lige ved den nordlige del af havnen med bl.a. Falckstationen og Grenåbanrn lige udenfor vinduet.

Det lyder som om, at du har boet på Hotel Windsor på hjørnet af Skolebakken og Sct. Olufs Gade.
Stedet er i dag et kommunalt tilbud for folk med psykosociale problemer - men har beholdt sit oprindelige navn: Windsor.

Venlig hilsen

Niels H.

Her et billede fra hotellet en novembermorgen 1987:
[image]

Ja det må være det. Og den gamle Falck St!. (der ligger vist byens bedste burgersted ige i nærheden, nu om dage.. :-P

Ole

(der ligger vist byens bedste burgersted ige i nærheden, nu om dage..

Ja - Havnens Perle - blandt byens unge borgere også kendt som Pearl Harbor :-D

- der er dog delte meninger blandt mine børn og deres unge venner om, hvorvidt det er byens bedste burgere eller ej - nogle sværger til Nuggis Burgerbar i Viby - andre til Gerners Grill i Frederiksgade :-P .

Venlig hilsen

Niels H.

(der ligger vist byens bedste burgersted ige i nærheden, nu om dage..

Ja - Havnens Perle - blandt byens unge borgere også kendt som Pearl Harbor

Opindeligt lå Havnens Perle på hjørnet ved ovk 10, hvorfor den var en udmærket udkigspost til tog på vej til og fra Århus Ø. I en årrække har den ligget ca. dér, hvor sporet til containerhavnen grenede fra lige før Øs’s (daværende) I-signal.

Det er for længe siden jeg har været i Aarhus, kan forstå... :-)

[image] ¨
Ca. set fra Grenåbanen, der var fin udsigt til havnesporene til nordhavnen.
Fra kommandoposten var det Gerners Grill.
Mvh
Georg

He, det tror jeg det var. Vist en DSB-pakketur. Op af en smal stejl trappe og fællesspisning i bedste pensionatstil ved eet langt bor- hvis jeg husker rigtigt.

Ole

Som 9-årig var jeg kommet på "udebane" i Århus, lige da Hurtigruten med M/F Anne Marie var etableret.
boede på et hotel lige ved den nordlige del af havnen med bl.a. Falckstationen og Grenåbanrn lige udenfor vinduet.
Husker kun MO som motortrækkraft, men kan der have været andet? (ML, næppe MP eller andet?)

hilsen Ole

Hej Ole

[image]

Udsigt fra hotellet 1972 en lørdag eftermiddag i maj.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Som 9-årig var jeg kommet på "udebane" i Århus, lige da Hurtigruten med M/F Anne Marie var etableret.
boede på et hotel lige ved den nordlige del af havnen med bl.a. Falckstationen og Grenåbanrn lige udenfor vinduet.
Husker kun MO som motortrækkraft, men kan der have været andet? (ML, næppe MP eller andet?)

Udsigt fra hotellet 1972 en lørdag eftermiddag i maj

Hvad hed gaden, som toget/rangertrækket passerer? Bemærk, at overkørslen er ubevogtet og hverken udstyret med blink eller bomme.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Hvad hed gaden, som toget/rangertrækket passerer? Bemærk, at overkørslen er ubevogtet og hverken udstyret med blink eller bomme.

Hej Thomas

Gaden, som MX'eren med godstoget er ved at passere, er forlængelsen af tidligere omtalte Sct. Olufs Gade, hvor Hotel Windsor lå, og på kort over Århus by fra den tid er gaden på østsiden af Skolebakken rent faktisk angivet som: "Forlængelse", som det kan ses på nedenstående scanning af et Århuskort fra 1972, udgivet af Århus Kommune.
Det er ganske rigtigt interessant, at overkørslen er ubevogtet - uden blinklys og bomme, da bygningen bag MX'eren var den centrale Falckstation i Århus midtby på det tidspunkt, og de fleste udrykninger fra denne station passerede denne overskæring...!

[image]

Venlige Aarhushilsner

Niels H.

På danskkulturarv.dk kan samme overkørsel med Falckstationens udkørsel ses fra gadeniveau, samtidig med at en MT passerer med et godstog på vej mod Århus H.

Link: https://www.danskkulturarv.dk/indhold/kystvejen-set-fra-skolebakken-falcks-redningskorps/
Venlig hilsen

Niels H.

Hej
Jeg ved ikke noget om det, men.....
Pudsigt at der lige ved en Falck station er en ubevogtet overkørsel, hverken bom eller klokker - men måske en pragmatisk løsning på et problem vi kender i dag.
Udrykningskøretøjer skal ikke holde og vente i "evigheder" på at vejsignal slukker, men kan forsigtigt kikke ud og se om der er noget på vej og hvis ikke, så smutte videre, sammen med en for begrænset toghastigher var det vel ikke særligt farligt.
Ren Olsen Banden - Kan De se noget? Nej - Så kør bare :-)

Måske en løsning fra en mere pragmatisk tid, hvor meget var muligt.

Mvh Ole

Pudsigt at der lige ved en Falck station er en ubevogtet overkørsel, hverken bom eller klokker - men måske en pragmatisk løsning på et problem vi kender i dag.
Udrykningskøretøjer skal ikke holde og vente i "evigheder" på at vejsignal slukker, men kan forsigtigt kikke ud og se om der er noget på vej og hvis ikke, så smutte videre, sammen med en for begrænset toghastigher var det vel ikke særligt farligt.

Man skal huske, at det "teknisk set" var en havnebane, og at kørslen (jf. også det TK-uddrag, vi har set her i tråden) principielt foregik som rangering mellem Århus H og Århus Ø. Det vil jo - igen principielt set - sige, at rangertrækket skulle kunne standse for en hindring i sporet - omend grænsen mellem "togkørsel" og "rangering" måske var lidt flydende

Udsigt fra hotellet 1972 en lørdag eftermiddag i maj

Hvad hed gaden, som toget/rangertrækket passerer? Bemærk, at overkørslen er ubevogtet og hverken udstyret med blink eller bomme.

Til gengæld var indkørslen til Ford Motor Company (hed det sådan?), som lå lidt længere henne, udstyret med et advarselssignalanlæg med en klokke, som lavede et infernalsk spektakel.

Uden at have egentlige målinger vil jeg tro, at klokken kørte med dobbelt (eller 3x) takt i forhold til en almindelig overkørsel. Måske nødvendigt, for at den kunne høres på værkstedet.

Tak for informationer.

Mit spørgsmål tager udgangspunkt i, at der har været 11 overkørsler på strækningen Aarhus H-Aarhus Ø; men selv om jeg har "forsket" i emnet i flere år, er det endnu ikke lykkedes mig at finde navnene på samtlige de 11 gader, som overkørslerne dækkede.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Der var to steder med kun advarselskryds, nemlig Sct Olufsgade/Forlængelsen ved Falck (ovk 9), hvor vi ser MX'eren på Lars' billede overfor hotellet samt Gotlandsgade (ovk 11) lige ved I-signalet foran Århus Ø.
I tresserne var der kun bomme ved ovk 1 Mindet. Sjovt nok tales der i instrukserne vedr. kørslen Ar-Øs altid kun om de sikrede overkørsler men aldrig om de to kun med kryds, men det var selvfølgelig også rangering.
Et bud på vejnavne på de 11 overkørsler, men kun et slag på tasken:

1 Mindet
2 Københavnvej, senere i "moderne tid" opslugt af ovk 3.
3 Havnestationen?
4 Brogade
5 Mindebrogade
6 Midtermolevej
7 Skibbrogade/Skolebakken
8 Pakhusvej (den med den hidsige klokke ved AMC).
9 Sct Olofs Gade/Forlængelsen ved Falck hvor vi ser MX'eren på Lars' billede.
10 Sibirien/Nørreport den store overkørsel hvor Letbanen i dag drejer.
11 Gotlandsgade lige ved I-signalet til Århus Ø.

Er ved at finde noget tpl 8 frem der måske kan sige noget.

Mvh
Georg

Jeg boede i 1971-72 på Kystvejen udfor overkørsel 11. Den var ganske rigtigt ubevogtet. Redningskøretøjerne brugte netop den overkørsel, når de kørte med udrykning i nordgående retning fra Falckstationen. Jeg har mindst én gang oplevet, at toget holdt tilbage for en udrykning. Jeg husker også, at under kørsel mellem Århus H og Århus Ø skulle togføreren opholde sig i førerrummet og bistå lokoføreren med udkig.

Mht. Oles spørgsmål om trækkraft, var det generelle billede i 1971-72, at persontogene alle var MO-trukne, de ordinære godstog var MT-trukne, og særgodstog til Superfos i Grenå blev trukket af MX.

Jeg har dog selv i 1969 kørt Århus-Grenå i et tog med oprangering MX-MO-B. Returløbet fra Grenå var MO-B-CP. MX den ene vej skulle afhente et særgodstog i Grenå. To personvogne den anden vej skyldtes, at en lejrskole skulle med.

Ifølge oprangeringsplanen for sommer 1969 blev togene 633 (Ar afg. 16.35, Gr. ank. 18.03) og 642 (Gr. afg. 19.56, Ar ank. 21.23) kørt med MK-FK.

Søren Agerskov

Mine erindringer om MK-FK på Grenåbanen daterer sig formentlig til perioden 1968-71.

M.v.h.
Niels

Eller måske brugen af disse fra Havnestationen nordvest på.

Ole

Eller måske brugen af disse fra Havnestationen nordvest på.

Nej, faktisk ikke.

Med hensyn til vejnavne her udsnit af et lidt ældre kort, samt de første par sider af den fem sider omfattende instruks fra 1934, hvor man vist roligt kan sige at intet er overladt til tilfældighederne. :-D
[image]
3=København, 4=Kalundborg.
Kalundborgskibene senere flyttet til den nye Pier 1 og derefter til den nye færgepier.

[image] [image]
Hasigheden over havnen var 15 km/t og 7,5 km/t ved passage af gader og veje og til jævn gang når der ikke var fri udsigt og togene standses ved sky heste.
Svingbroen havde meget smalt profil (1600 mm fra spormidte) så de faste motorvogne og vogne der benyttedes på forbindelsesbanen havde aflåselige vinduer da det var forbundet med livsfare at læne sig ud ved passage af Svingbroen.. Ligeledes var der ikke plads til slutsignaler på siden af vognen, disse skulle anbringes bagpå.
Problemet vejnavne og overkørsler er især havnepladsen (Europaplads) der jo er forandret flere gange i tidens løb.

Mvh
Georg

Med hensyn til vejnavne her udsnit af et lidt ældre kort, samt de første par sider af den fem sider omfattende instruks fra 1934, hvor man vist roligt kan sige at intet er overladt til tilfældighederne.

3=København, 4=Kalundborg.
Kalundborgskibene senere flyttet til den nye Pier 1 og derefter til den nye færgepier.

Hasigheden over havnen var 15 km/t og 7,5 km/t ved passage af gader og veje og til jævn gang når der ikke var fri udsigt og togene standses ved sky heste.
Svingbroen havde meget smalt profil (1600 mm fra spormidte) så de faste motorvogne og vogne der benyttedes på forbindelsesbanen havde aflåselige vinduer da det var forbundet med livsfare at læne sig ud ved passage af Svingbroen.. Ligeledes var der ikke plads til slutsignaler på siden af vognen, disse skulle anbringes bagpå.
Problemet vejnavne og overkørsler er især havnepladsen (Europaplads) der jo er forandret flere gange i tidens løb.

Mvh
Georg

Kære Georg

Herligt materiale - mange tak!

Overkørslerne har på dette tidspunkt åbenbart ikke været nummererede. Så vidt jeg kan tælle, har der på dette tidspunkt været ti.

Bedste hilsner

Thomas

[image] Århus havn, ovk. 01, 1988

Jeg er lidt usikker på denne overkørsels nr.!
[image] Århus Havn, MY 1146 ved ovk. 09, 1970'erne

[image] Århus Ø, ovk. 11, 1970'erne

[image] Århus H, Post 6, 1982

M.v.h.
Keld Zumbach

Århus Havn, MY 1146 ved ovk. 09, 1970'erne

Billedet må være taget godt 20 år senere - i slutningen af 1990'erne - da MY 1146 er med rangerstativer.

Mvh. Henrik

Tak for rettelsen.

M.v.h.
Keld Zumbach

Jeg er lidt usikker på denne overkørsels nr.!
Århus Havn, MY 1146 ved ovk. 09, 1970'erne

Det er ovk 10, Nørreport, set mod Østbanetorvet, ikke ovk 09.
Se det karakteristiske pagodeformede (?) hustag, længst til venstre, og sammenlign evt med GoogleStreetview.
I øvrigt i de senere år et usædvanligt halvbomanlæg, - med 4 bomme...
Kun to af dem ses på billedet.
Mvh
Søren

Århus H, Post 6, 1982

Hej Keld
Hyggeligt at gense knapperne, overstropningsknapperne var mest om vinteren når der var salt i isoleringerne på Europaplads.
Herunder sikringsplanen.
[image]

Mvh
Georg

Århus H, Post 6, 1982

Hyggeligt at gense knapperne, overstropningsknapperne var mest om vinteren når der var salt i isoleringerne på Europaplads.

Og her er så den tidligere fjernstyring af Grenaabanen, inkl. afgreningen til containerhavnen. Som det fremgår, var kun ovk 07 og 10 tilbage på den fri bane Ar-Øs. Århus H's stationsgrænse var flyttet ud til Europaplads, hvorved 03 og 01 var kommet ind på stationen.

[image]

Man bemærker måske, at tableauerne er slukkede - den var (ifølge fil-datoen) den 21.09.2004, og det var sidste dag, knapperne var i brug. Billederne er - så hut jeg visker - taget umiddelbart efter slukningen.

- men gu' ve' om du ikke også var i lokalet, George? Du husker nok bedre... :-)

En fortsat god Påske til alle.

[image] MY 1146, ved ovk. 10, Århus Ø-Århus H, sidst i 1990'erne

M.v.h.
Keld Zumbach

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum