Hvor hurtigt kørte MY og MX?

af Jørgen Pagh Jensen, 9/4 2018, 19:36 (2201 dage siden)

Det har været omtalt mange steder, at MY og MX havde topfart på 133 km/t. Men i hvert fald i starten af deres driftsperiode hos DSB måtte de max køre 120 km/t. Jeg mindes dog, at jeg i slutningen af 70'erne med stopur og kilometersten målte hastigheden på et MY tog til ca. 130 km/t mellem Tåstrup og Roskilde.

Nu er mine spørgsmål:
Har MY og MX nogensinde kørt i en officiel plan med højere hastighed end 120 km/t?
Har der været en praksis med, at 120 km/t måtte overskrides på strækninger, hvor sporet tillod det (selvfølgelig også vognene)??

Hvor hurtigt kørte MY og MX?

af K564, 9/4 2018, 20:07 (2201 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Hej

De "nye" MY, dvs 1145-1159 blev på et tidspunkt i 1980-erne sat op til max. 130 km/t. De øvrige MY og alle MX havde forsat max. 120 km/t.

Hilsner Keld

Hvor hurtigt kørte MY og MX?

af Oversmeden, 9/4 2018, 20:27 (2201 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Det har været omtalt mange steder, at MY og MX havde topfart på 133 km/t. Men i hvert fald i starten af deres driftsperiode hos DSB måtte de max køre 120 km/t. Jeg mindes dog, at jeg i slutningen af 70'erne med stopur og kilometersten målte hastigheden på et MY tog til ca. 130 km/t mellem Tåstrup og Roskilde.

Nu er mine spørgsmål:
Har MY og MX nogensinde kørt i en officiel plan med højere hastighed end 120 km/t?
Har der været en praksis med, at 120 km/t måtte overskrides på strækninger, hvor sporet tillod det (selvfølgelig også vognene)??

Skil tingene ad.
I tiden inden ATC kunne du bare mose på......ingen stoppede dig og alle ville jo gerne have tog til tiden, så var planen stram og acceleration lidt dårlig, så kunne man jo kompensere med højere fart.
Med helt ny hjul kan en My godt rende ca. 145 km/t.

Omkring noget planmæssigt, så havde My1145-1159 i kort tid lov til kører 140 km/t. Jeg kan ikke finde skrivelserne mellem afdelingerne nu, men vi taler få måneder....så det er lidt uinteressant; det virker mest som en art panikhandling.

Bare husk at centrifugal-påvirkning af banemotorankeret gå i 2.potens af hastighedsforøgelsen. Altså, hvis du overskrider højeste tilladte hastighed (133 km/t) med 10%, så øges kraftpåvirkningen 21% (1,1^2). Det KAN meget vel resultere i ødelagte banemotorer....stillestående tog og meget andet brok.
Der er en grund til at MzIV er leveret med en ret høj gearing. Tanken var at ved 160 km/t (som dengang var målet for DSB) ville banemotoren rotere langsommere end ved MzIII og dermed færre overslag/andet bøvl.

Hvor hurtigt kørte MY og MX?

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 10/4 2018, 09:57 (2200 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Der er stor forskel på hvor hurtigt man MÅTTE køre, og hvor hurtigt materiellet rent faktisk KUNNE køre.

Jeg kan tydeligt huske, når man kørte med en MY'er på f.eks. Grindsted-banen hvor der ikke var ATC - hvis det var en "frisk" lokofører der gerne ville hjem til fyraften, kunne MY'eren snildt løbe 100 selv om der var hastighedsbegrænsning på 40 kmt mange steder. Jeg tør slet ikke fortælle det hurtigste jeg selv har prøvet at køre på dén bane .. (Jeg var selv rangist)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak