Kvissel Station

af CortyGade, Nordjylland, 18/4 2018, 17:19 (2198 dage siden)

Jeg tog i 2003 disse to billeder af Kvissel Station (mellem Hjørring og Frederikshavn).
Måske det bare er mig, men der er da en vis atmosfære over stedet. Næsten tidløst.

[image][image]

Ville bare lige dele det med alle.

Skal lige sige de er taget på gammeldags film og herefter scannet på en billig printer/scanner fætter.

Avatar

Kvissel Station

af Ove Nygaard, 18/4 2018, 18:09 (2198 dage siden) @ CortyGade

Tak for et skønt billede, og du har ret i , at der er noget "tidløst" over stationen. Så vidt jeg husker, står i øvrigt stadigvæk det gamle, mekaniske sikringsanlæg, som ikke har været i funktion, siden stationen for mange år siden blev fjernstyret, stadigvæk i "karnappen".

Bedste hilsener

Ove af Erritsø:-D
som "missede" afløsning på stationen den 6. marts 1959, da min "hjemstedsstation" Herning havde "forlagt" fjernskrivemeddelelsen til mig om, at jeg skulle afløse deroppe. Jeg havde svært ved "at klare frisag" over for lederen af afløserkorpset, "Store Søren i 2. distrikt, Århus", som forsøgte at påstå, at det var, fordi jeg som nygift ikke ville afløse så langt fra "hjemmet". Jeg tror nok, at "jeg hævede stemmen", og Herning stations souschef ringede "bekendelse" til "den stormægtige" tjenestefordeler!:-(

Kvissel Station

af ivar, 19/4 2018, 16:12 (2197 dage siden) @ Ove Nygaard

Jo, Ove,

Sikringsanlægget står der stadig - bortset fra et par rejsekortstandere og et nymodens venteskur, så er intet ændret i forhold til 2003.

mvh
-ivar

Kvissel Station

af Georg Schmidt, 19/4 2018, 20:57 (2196 dage siden) @ CortyGade

Dejlige billeder fra Kvissel. Man fornemmer stilheden i middagsheden efter toget er kørt. Den særlige stilhed der kun kan opleves på en landstation blandet med duften af varme sveller, det er ægte jernbaneatmosfære.

[image]
Nærmede man sig Kvissel fra vest omkring 1978 mødte man først det fremskudte signal af den gode gamle type.

[image]
Derefter indkørselssignalet.

[image]
Der blev afgang.

[image]
Alle vinker.:-D :-)

Mvh
Georg

Kvissel Station

af ivar, 19/4 2018, 22:20 (2196 dage siden) @ Georg Schmidt

Kan stadig fornemme følelsen tilbage fra første halvdel af 60'erne, hvor livet ind imellem kunne blive for kort til at møde op i skolen. Har tilbragt en del timer i solen på pakhusrampen.

Kvissel Station

af ChrBrun ⌂, Helsingør, 20/4 2018, 12:31 (2196 dage siden) @ ivar

Kvissel station i påsken d. 05.04.2015:
[image]

Frederikshavn Modeljernbaneklub holder til på loftet:
http://www.fmjk.dk/

Kvissel station på modelbanen på loftet:
[image]

Kvissel station på modelbanen på loftet:
[image]

Hjørring station på modelbanen på loftet:
[image]

Det gamle centralapparat på Kvissel station d. 05.04.2015:
[image]

Stationen bruges af en lokalforening, som lejer det ud til interesserede, og en gang i mellem er der kunstudstillinger og café (bl.a. i påsken, når modelbanen er åben for publikum):
http://kvissel.info/stationen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak