OHJ 38 i drift igen (7 fotos)

af Niels Munch, 3/5 2018, 14:56 (2184 dage siden)

Goddag i Forum,

Som sikkert bekendt blev OHJ nr. 38 præsenteret forgangne weekend efter 14 års restaurering, der blev forestået af "38 Holdet" med folk fra især Asnæsværkets personaleforening og seniorklub.

Den vellykkede præsentationskørsel blev naturligvis genstand for en tråd på den andet forum, men Jernbanehistorisk Forum skal heller ikke forbigås:

[image]OHJ 38 i Høng 28.04.2018 (nm).

Denne velkomponerede lokomotivtype havde jeg allerede stiftet bekendtskab med på HFHJ som knægt, men mit første møde med Henschel 14299/1917 var i Kolding:

[image]TKVJ DF 130 - Kolding 20.07.1962 (nm).

Desværre rakte lommepengene ikke til at deltage i DJKs udflugt med lokomotivet på sydfynske strækninger:

[image]DJK særtog i Odense, 16.09.1962. Fotograf: Fyens Stiftstidendes pressefotografer. Arkiv: Odense Stadsarkiv - nummer B60212.

Til gengæld blev der muligheder, da loket kom til OHJ, som kørte plantog med damp:

[image]OHJ 38 er ankommet med tog 9 til Nykøbing S. skærtorsdag, 26.03.1970 (nm).

Loket deltog f.eks. også i et fællesarrangement mellem HgJK og DJK:

[image]OKMJ 14 i forspand med OHJ 38 med HgJK/DJK særtog i Roskilde 23.09.1984 (nm).

Og nu kan lokomotivet genses hos VSVT, hvis formand her hylder "38 Holdet" særdeles velfortjent:

[image]"38 Holdet" foran OHJ 38 med VSVTs formand, Gørlev 28.04.2018 (nm).

En god præsentation er til ende:

[image]OHJ 38 rangerer i Høng, 28.04.2018 (nm).


Tak til VSVT for en fin præsentation og tillykke!
Niels


PS: Lokomotivets levnedsløb inkl. restaureringen er beskrevet i en ny DJK-bog.

OHJ 38 i drift igen (7 fotos)

af michael julsrud, 3/5 2018, 17:48 (2183 dage siden) @ Niels Munch

Undre mig over skorstensbåndet, det fik den da aldrig mens den var ved OHJ.

OHJ 38 i drift igen (7 fotos)

af LBC, 3/5 2018, 18:23 (2183 dage siden) @ michael julsrud

I den nye bog om OHJ 38 viser billederne at lokomotivet kørte med skorstensbånd i årene ca.1972 - 1976. Skorstenbåndet kom på igen kort tid eftet DJK overtog lokomotivet. Mvh Lars

OHJ 38 i drift igen (7 fotos)

af Lars Henning Jensen, 3/5 2018, 18:29 (2183 dage siden) @ LBC

I den nye bog om OHJ 38 viser billederne at lokomotivet kørte med skorstensbånd i årene ca.1972 - 1976. Skorstenbåndet kom på igen kort tid eftet DJK overtog lokomotivet. Mvh Lars


Nuvel - det ser jo også rigtig flot ud, så i forhold til andre mærkværdige påfund i veteranbaneverdenen, er dette bestemt til at "leve med" :-)

Mh
LH

OHJ 38 i drift igen (7 fotos)

af michael julsrud, 5/5 2018, 07:32 (2182 dage siden) @ LBC

Hej Lars

Tak for svaret.

Har bare ikke kunnet finde billeder af den med skorstensbåndet mens den var ved OHJ.

OHJ 38 i drift igen (7 fotos)

af Lars Henning Jensen, 3/5 2018, 18:26 (2183 dage siden) @ michael julsrud

Undre mig over skorstensbåndet, det fik den da aldrig mens den var ved OHJ.


Nej, det er ren "pop", om hvilket meget kan menes (og bli'r det ...).
Jeg afholder mig dog fra at mene noget offentligt ;-)

Men jeg vil til gengæld ikke afholde mig fra - under alle omstændigheder - at ønske VSVT et stort tillykke med det i øvrigt flotte resultat!

Mh
LH

OHJ 38 i drift igen (7 fotos)

af Niels Munch, 3/5 2018, 18:37 (2183 dage siden) @ michael julsrud

Umiddelbart mener jeg, at loket fik skorstensbånd, da det i 1972 kørte "i forklædning" som HFHJ 9 i anledning af HFJs 75-års jubilæum.

OHJ skorstensbånd bar loket derefter i f.m. Lammefjordens 100 års jubilæum i 1973 samt OHJs 75 års jubilæum 1974:

[image]OHJ 38 i Vipperød 19.05.1974 (nm).

Som LBC skriver, forsvandt det igen i 1976 - efter en revision.


M.v.h.
Niels

OHJ 38 i drift igen (7 fotos)

af Georg Schmidt, 3/5 2018, 19:12 (2183 dage siden) @ Niels Munch

Her lidt mere om OHJ 38 og om den sidste tid ved DSB. DF'erne var de første 5 år ved DSB hjemmehørende ved maskindepot Odense Syd, derefter ved mdt Odense og Nyborg.

[image]
Holbæk 1/6 1969, udflugt til Nykøbing med DJK.

[image]

[image]
Fra turen 1/6-69.

[image]
OHJ D 232 var med på denne tur.

[image]
Fotostop ved en overkørsel lige nord for Asnæs 1/6-69.

[image]
Den sidste tid ved DSB, kulforbrug nærmest som en T eller Pr.


[image]


[image]
Sidste DF-plan ved DSB, en dobbelttur Odense-Assens med lidt rangering i Assens. Kørslen på Assensbanen med DF sluttede i januar 1959, hvor DF'erne blev erstattet i nogle måneder af de 3 D-maskiner ved depotet i Odense. MT begyndte at vise sig i Odense sidst på sommeren 1959 og overtog hurtigt kørslen på Assensbanen.


[image]
Odense 1986.

[image]
Høng 29/4 2018.

Fotos: Georg Schmidt

Mvh
Georg

OHJ 38 i drift igen (7 fotos)

af LBC, 3/5 2018, 22:23 (2183 dage siden) @ Georg Schmidt

I Jernbanemuseets årsskrift fra 2008 er angivet at Df 130 (OHJ 38) var stationeret på Tønder H pr 31/3 1957.

Her på jernbanen.dk er angivet at lokomotivet var stationeret i Åbenra, Padborg og Tønder H i 1956 og 1957.

Kan Georg eller andre kaste mere lys over dette i forhold til den “generelle” stationering i Odense og Nyborg.

Mvh Lars

OHJ 38 i drift igen (7 fotos)

af Børge Sundahl, 4/5 2018, 07:45 (2183 dage siden) @ LBC

I perioden 15/3-14/4 1954 kørte jeg som trafikelev i togtjeneste med en togfører fra Fredericia.
På en tur til Nyborg så jeg DF 130 holde i Nyborg Færge med damp.
Den havde særtogsplade på, men hvilket tog den havde kørt ved jeg ikke
Her er DF 130 (læg i øvrigt mærke til Togvejssignalet)
[image]

Tillykke med den fine restaurerering

Børge

OHJ 38 i drift igen (7 fotos)

af Steffen Dresler, 4/5 2018, 08:50 (2183 dage siden) @ LBC

G´morn Lars

En damper kan sagtens have flere stationeringer på samme år, afhængig af optællingstidspunkt. Forstået på den måde, at det normale optællingstidspunkt for DSB Maskinafdeling var årligt pr. 31. marts. Derfor kan en damper f.eks. sagtens være normalt (opført) stationeret i Odense og i drift, men på optællingstidspunktet stået henstillet i Århus for at afvente tur på værksted. Men lokomotivet var en Odense maskine og i drift, men lige omkring optællingsdatoen en tur i Århus. Og så kan en maskine jo skifte hjemsted i optællingsåret og jf. 31-3 listen være et sted, men idrift senere ved et andet depot, nyt hjemsted.

Det officielle er altså 31-3 listerne og dem der er vist i DJM årsskrift er opgjort netop p.b.a. disse lister. Du ved hvor du kan finde dem hvis spørgsmål, men det viste i DJM årsskrift dækker jo hele DF perioden ved DSB.

En lille pudsighed, så var alle Df´erne i Nyborg omkring 1956 og kørte ballast.

Men ellers er der jo en læser her på siderne, der helt sikkert kan hjælpe hvis tiden kan findes til de små finurligheder, der gør det mere spændende.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

OHJ 38 i drift igen (7 fotos)

af Georg Schmidt, 4/5 2018, 10:10 (2183 dage siden) @ LBC

Hej Lars
Df 130 ser ud til at være den maskine man lånte ud når der var mangel et sted, de øvrige blev på Fyn.
I maj-juni 1954 var 130 kortvarigt i Esbjerg som reserve, derefter i 1956-57 den store tur i Sønderjylland.
[image]
Fra kilometerbogen 1954-58, håber det kan læses.

Df 130 blev sendt til Åbenrå i løbet af november 1956, der har nok været kortvarig mangel. O 326 var hensat urepareret og 325 sendt til Esbjerg. 315 var kommet fra Haderslev og ellers havde man 431 og 442 til rangering. Åbenrå havde en tur med 1 O of 1 F med 5 lkf og 3 lfb og 130 har nok taget nogle ture til Rødekro. Åbenrå var et stort sted med megen rangering især på havnen. I løbet af foråret 1957 kørte Åbenrå med F 430 og 431 og 130 blev allerede i december 56 sendt til Padborg som reserve. I januar gik turen videre til Tønder hvor Df 130 var reserve frem til og med oktober. I november 1957 var 130 tilbage i Odense.

Tønder havde kun en enkelt D-maskine til Esbjerg godstoget så muligt 130 har taget et par ture til Esbjerg i perioden.

På Fyn var Df-turen i 1956:
2105 Odense-Tommerup afg Od 3.52
2021 Tommerup Bred
2040 Bred-Tommerup
2105 Tommerup-Assens ank. Ac 9.30
2126 Assens-Odense 15.50-21.30

På søndage persontogene 1107 Odense-Assens og 1122 Assens-Odense

Kilder: Kørselsfordelingen 2. distrikt.

Mvh
Georg

OHJ 38 i drift igen (7 fotos)

af LBC, 4/5 2018, 15:53 (2182 dage siden) @ Georg Schmidt

Hej Georg.
Tak for en grundig gennemgang.
VSVT har forskellige arkivalier vedrørende DSB`s vedligeholdelse af Df 130.

Ca 1950 ændres fjederophænget på det forreste kobbelhjul og kobbelhjulets sideforskydelighed fjernes. I stedet drejes flangerne smallere på de 2 miderste kobbelhjul. Ændringen udføres først på Df 129 og da det er en succes, indstilles til at ændringerne udføres på de øvrige Df.
En lokomotivinstruktør beretter at Df 129 efter ændringen ikke har den vrikkende gang i sporet der ellers kendetegner de øvrige Df lokomotiver.

I 1952 får lokomotivet ny fyrkasse og ny rørvæg i røgkammer-enden. Ny fyrkasse betyder også over 500 nye støttebolte og nye kedelrør. Endvidere bliver den udvendige fyrkasse repareret hele vejen rundt ved bundrammen. Arbejdet udført i Århus.

Som det fremgår af kilometerbogen, er lokomotivet til reparation marts 1956, igen i Århus. Ved den lejlighed får lokomotivet nye hjulringe. Dette nyder vi godt af i dag, da hjulringene stadig er rigtigt flotte.

Lokomotivet er også til reparation i Århus i 1959, her skiftes et antal kedelrør.

Visse af arkivalierne er sendt fra DSB til TKVJ i forbindelse med salget og er siden fulgt med til OHJ`s arkiv.
VSVT har også kopier af en brevveksling mellem TKVJ og Tilsynet med privatbaner som mest går på at forlænge kedelrevisionen, da lokomotivet ikke kører ret meget hos TKVJ.

Mvh Lars

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak