Man trækker lidt ud i håndtaget, og er forholdene til det kan svinget drejes en omgang enten til den ene eller anden side.

Kære Svend

Du (og andre selvfølgelig), er altid velkomne til at skrive og jeg vil prøve at svare efter bedste evne, hente hjælp eller videresende. Men da jeg IKKE er ansat på museet, synes jeg at man indledningsvis skal rette henvendelse til museet først. Der er jo de personer der umiddelbart kan svare. De er få og har travlt med MANGE andre ting også som nu, hvor hele museet har været "lagt ned" for at gøre Thomasdagene så gode som muligt for de besøgende og forhåbentligt mange kommende unge jernbaneentusiaster.

Med venlig hilsen og god resterende pinse

Steffen Dresler

Svingbukken fra Frederikssund findes på museets fjernmagasin i den stand som museet modtog den i. Så den i sidste uge i anden anledning.

.
Tak Steffen - der steg humøret et par grader

For (forfærdeligt ...) mange år siden, nærmere bestemt i 1979, stod "Århus Nærbane" foran åbning, og Århus Ø fik nyt sikringsanlæg og blev fjernstyret. Jeg gik på det tidspunkt på Aarhus Katedralskole og kunne følge trafikken på banen og diverse moderniseringsarbejder på nært hold, og det skete af og til, at jeg måtte droppe en undervisningstime for at kunne se nærmere på et eller andet ...
Vi var et par unge mennesker med tilknytning til MHVJ (der jo dengang havde et lille arbejdshold på Århus Ø), som havde fået melding om tid og sted for aflysning af stationens mekaniske sikringsanlæg og nedtagning af armsignalerne, og en tidlig forårs-/sommermorgen mødte vi op bevæbnet med kameraer. Billederne har jeg selvsagt "analogt", og en dag dukker de måske op og kan scannes og vises her i dette forum.
Sceancen startede på perronen, hvor stationsbestyreren, Hansen (der afløste den da sygemeldte stationsmester Frede Larsen), tiltrådte og som sin første handling omstillede begge indkørselssignaler fra "kør" (ubetjent station) til "stop", hvorefter vi de tilstedeværende - inkl. undertegnede - kørte med en trolje ud til det nordlige I-signal, som blev nedlagt med skærebrænder, men dog lagt forsigtigt ned med troljens kran. Derpå kørte vi tilbage for tilsvarende at nedlægge det sydlige I-signal. I den forbindelse fik vi en pædagogisk forklaring om signalet og mastens indretning med en fladjernsskinne i hele mastens længde og et hjul i toppen til (i tidligere tider) ophejsning af petroleumssignallampe. Sikringsmesteren - eller hvad sådan en nu hed dengang - der forklarede, syntes, at signalmasten var for god at kassere, så den blev forsigtigt anbragt på en godsvogn, som siden blev sendt til Mariager til MHVJ, hvor det selvsamme signal i dag står på stationen og fungerer som U-signal, dog nu med motordrev.

Med bortfald af de få daglige MO-fremførte tog, den stedlige betjening, stationsmester Larsens fraflytning og den senere besættelse af og brand i stationsbygningen mistede stationen og banen i det hele taget en del af sin charme, men uden ændringen til "nærbane" i 1979, havde Grenåbanen med sikkerhed ikke eksisteret i dag, om end pt. indstillet pga. ombygning til sporvej (som forhåbentlig åbner ad åre ...).

Jeg var en tur forbi "min ungdoms" Østbanegård den 15. april i år hvor jeg forevigede tingenes tilstand.

Stationsbygning blev heldigvis efter flere års lokal og kommunalpolitisk polemik reddet, renoveret og indrettet som møbeldesinghus (med gamle støbejernssøjler fra den tidligere Skt. Clemens Bro til at støtte perrontaget), og fremstår stadig præsentabel og som en helt naturlig afslutning af Østbanetorvet mod øst. Blot ærgrer det mig stadig den dag i dag, at standsningsstedet blev omdøbt til "Østbanetorvet", når det nu netop var "Østbanegården", der havde givet navn til torvet. Og i dag benævnes den nye bydel på havnen netop "Århus Ø" (vistnok med "Aa", men det er der ingen, der får en gammel Århusdreng som mig til at skrive )

Samtidig med ovenstående billede tog jeg dette, der egentlig skulle have været brugt som "gættebillede" i dette forum, men nu hører det ligesom med her i det aktuelle emne:

Det er selvfølgelig resterne af signalsvingbukken, der stadig findes i perronens flisebelægning. Jeg mener at erindre, at svingbukken fik lov at blive stående uvirksom nogle få dage tilbage i 1979. Herefter blev stativet skåret over med en skærebrænder i perronhøjde, og der blev bundet et DSB "Manillamærke" på apparatet med teksten "Til Jernbanemuseet, Odense". Om det nogensinde nåede frem, kan jeg have min tvivl om - og endnu mindre om dets eksistens i dag. Men kan da - som Svend - blive positivt overrasket. Det har jeg så endnu til gode ...

God weekend!

Mh
LH