Foto 3: Der udføres kompasretning af magnetkompasset ved pejling og omsvajning og påsætning af korrektionsmagneter.

Meget enig at at en diviationstabel er grunden.
Det rigtig sjove er at jordens magnetflet ikke er en homogeny størrelse, så lidt efter hvor du ligger, så kan der ske ting og sager.....
Ligeledes hvis du har holdt same kurs i lang tid, så "sætter" kompasset sig fast eller viser forkert.
Næppe det store problem for en færge, som svejde ret ofte, så der skal kompasset nok være blevet motioneret.

"Jeg kan ikke forklare hvad den store, firkantede tingest med 12 knapper på fronten er for en fætter."

Det er et oscilloskop, der kan vise forløbet af spænding i relation til tid.

Gert

Foto 5.

Det ligner at et manometer er pillet af og ersattet af et andet (kalibreret) manometer. Bedste bud er trykmåling i forbindelse med prøvetur. Nogen chance for at se om scalaerne har nogenlunde samme område?

Ja,, her er et udsnit af "teknikken" (jeg forstår stadig ikke en hujende fis, hvad der foregår):

Men jeg kan ikke sige til hvilket system målingen foregår. Jeg kan ikke forklare hvad den store, firkantede tingest med 12 knapper på fronten er for en fætter.

Foto 6.

Til kontrol af hovedmotorerne ydelse måles det indicerede middeltryk med en indikator på hver cylinder. Prøvemesteren er netop ved at at påsætte det papir, hvorpå diagrammet skal optegnes, på indikatoren. Når diagrammet er optegnet, skal det have en tur med planimeteret og du har det indicerede middeltryk for den cylinder. Ganske omstændigt og med mange faldgruber for fejl, men det er hvad man kunne dengang.
Jeg er overbevist om at Ole-Jørn kan bidrage her!
Selv idag er foretages malinger af middeltryk på prøveturen. Dog ofte med elektronisk udstyr - medmindre man "nøjes" med prøveplansdata. Det er lidt efter hvad rederen vil betale for.

Foto 7.

Baseret på at der er isoleringsmåtter og fyren står med handsker på, så er bedste bud kontrolmåling af udstødstemperatur på en af hovedmotorernes cylindere.
Dette er, sammen med indiceringen fra billed 6, faktisk ret væsentligt for at få et overblik over hvordan motoren arbejder.

Foto 3. De runde jernkugler på siden er ikke magnetklodser, men blødtjernskugler.
Magnetklodser eller stænger til at kompensere for deviationen anbringes i nathuset under retningen af kompasset, og til sidst laves deviationstabellen.

Kan ikke lade være med at komme med lidt fotos fra en prøvetur med et skib, som har deltaget i. Mest lige for at vise den tekniske udvikling de seneste omkring 60 år. Efterhånden har jeg vel deltaget i omkring 10 prøveture med nye skibe gennem årene.

Foto 3.

Via et kompas, som sidder på toppen af trefoden, udarbejdes diviationstabellen for magnetkompasset og magnetklodserne (de runde jernkugler på siden) places så afvigelsen bliver så lille som mulig.
Det er en klassiker at udarbejde en sådan kurve på prøvetur. Det gøres selv den dag i dag; der bruges gyro-kompasset bare som reference i stedet for etellerandet på land, som gutten tydeligvis sigter efter via det meget fine trådsigte.

Herunder ses et foto af kompasrosen, som findes på broen midstskibs. Modellen, som herren herover kikker på, er næppe meget forskellig fra denne.
Det er ikke magnetkompasset - det står stadig oppe på øen, som det alle dage har gjort.


Et gyrokompas er der ikke meget fis ved - i det her tilfælde er det nærmest black-box-princippet. Men det er ret pålideligt og fabrikanten påstår at der ikke er de store udgifter til vedligehold; lad os nu se om et par år..... Udover den sorte kasse er der alskens displays på broen og fordeling af indput til andre bro-systemer.

Foto 6.

Til kontrol af hovedmotorerne ydelse måles det indicerede middeltryk med en indikator på hver cylinder. Prøvemesteren er netop ved at at påsætte det papir, hvorpå diagrammet skal optegnes, på indikatoren. Når diagrammet er optegnet, skal det have en tur med planimeteret og du har det indicerede middeltryk for den cylinder. Ganske omstændigt og med mange faldgruber for fejl, men det er hvad man kunne dengang.
Jeg er overbevist om at Ole-Jørn kan bidrage her!
Selv idag er foretages malinger af middeltryk på prøveturen. Dog ofte med elektronisk udstyr - medmindre man "nøjes" med prøveplansdata. Det er lidt efter hvad rederen vil betale for.

Den fine mekaniske indikator, som altså virkelig er fin-mekanik for kendere, er stort set væk fra nye skibe. Faktisk er styringen nu så avanceret at middeltrykket måles kontinuerligt og motoren justeres herefter. Det er bare den lille sorte transducer med cirklen omkring - et stk. pr. cylinder. Skulle der være noget fup med den, så er det muligt at sætte en elektronisk indikator på hanen med gevindet.
Transduceren skal holde til ret meget varme og højt tryk (maks. trykket på den viste motor er henad 190 bar...det er pænt deroppead for en 2-takter).
Det mest morsomme er at gevindet i 50'erne og nu nok er det samme. I teorien kunne den gamle indiktor altså sættes på, men der er ikke noget sted at sætte snoren til trækket på, så det skal gøres i hånden. Det vil kræve "en del" forsøg inden du får et fornuftigt diagram....kamakslen er ligesom smidt ud på denne type motor og erstattet af hydraulik. Ret utroligt hvad man kan med 250 bar og en flok magnetventiler...det får faktisk motoren til at snurre rundt.

Hov for 16 da....glemte lige den her.

Foto 2.

Plankerne ser ud til at være lavet af træ. Det kunne være vibrationsmåling eller måling af fugtighed (det ser ikke ud som om at der er fuget imellem dem endnu).

Trædæk er ikke så almindeligt på handelsskibe mere (glemt alt om færger og krydstogsskibe; det er en kategori helt for sig selv) hvorfor min erfaring hermed er begrænset.
Dog har jeg haft fat i par af de ældre gutter i rederiet - bare lige for at få lidt input.
Svarene er desværre ikke helt entydige, men meget tyder på at det er fugtighedsmåling i planker.
Det virker med at sende en lille strøm gennem plankerne via 2 elektroder og så aflæse på et instrument. Normalt vil du måle på samme planke - det viste kan ikke rigtig bruges medmindre plankerne er forbundet via noget not-halløj.
Vibrationsmåling er det næppe. Normalt lægges en plade ned på stedet hvor der skal måles således at pladen vibrerer med skibet. Det er metoden idag, men vibrationsmålinger er først noget "min" chef er begyndt med de senere år.....der var vidst noget med en serie skibe, som vibrerede temmelig meget, så der skulle efterindstalleres anti-ryste udstyr. Det var dyrt......

Hej alle,

Da jeg ikkun er en sølle landkrabbe, kan jeg ikke gennemskuet, hvad der foregår på nedenstående billeder, der er fra en prøvesejlads med M/F HALSSKOV i juni 1956. Er der mon behjertede, maritimt kyndige personer til stede, som vil hjælpe?

En stor TAK! for alle jeres kyndige og fine kommentarer, som har sat tingene på plads for eftertiden. Jeres identifikationer er nu indarbejdet i billedteksterne i jernbanekilder.dk.

Mange gode hilsner
Mrten

Også tak fra en almindelig teknikinteresseret togtosse!

Nold