Tyske efterladenskaber i Danmark. Normalspor

af Bjarne Knudsen @, 20/6 2018, 13:12 (2135 dage siden)

Noget er dokumenteret, noget postuleret, noget direkte forkert.
Jeg ønsker oplysninger om hvilke DR damploko, der befandt sig i Jylland-Fynsområdet ved kapitulationen og oplysning om hvornår disse blev afsendt sydpå (under damp eller kold) og hvorfra.
Det er fuldt dokumenteret at de sidste loko fra bl.a. Aarhus og Randers blev afsendt i september 1945.
Håber nogle ligger inde med konkrete oplysninger på konkrete loko og evt. dokumentationsmateriale

Tyske efterladenskaber i Danmark. Normalspor

af Claus E. Hansen, 20/6 2018, 22:45 (2134 dage siden) @ Bjarne Knudsen

Læs bogen "Det´en tysker!" af Steffen Dresler der udkom på forlaget banebøger, for ikke så lang tid siden. Den vil nok kunne svare på en hel del.

Den kan købes her;
http://www.jernbaneklub.dk/jernbog/

Mvh
Claus

Avatar

Tyske efterladenskaber i Danmark. Normalspor

af Morten Flindt Larsen, København K, 20/6 2018, 23:01 (2134 dage siden) @ Claus E. Hansen
redigeret af Morten Flindt Larsen, 20/6 2018, 23:18

Læs bogen "Det´en tysker!" af Steffen Dresler der udkom på forlaget banebøger, for ikke så lang tid siden. Den vil nok kunne svare på en hel del.

Den kan købes her;
http://www.jernbaneklub.dk/jernbog/

Ja, den indeholder efter det oplyste hvad der i dag eksisterer af konkrete oplysninger på konkrete loko baseret på, hvad der findes af dokumentationsmateriale i Statens Arkiver og hos Danmarks Jernbanemuseum. Der har givetvis eksisteret yderligere materiale, det bærer arkiverne præg af, men dette er enten blevet destrueret inden aflevering til arkiv eller er tilgået private entusiaster og eventuelt destrueret efter disses død. Så bogen er rimeligvis det, der kommer nærmest en fuld dokumentation.

Tyske efterladenskaber i Danmark. Normalspor

af Steffen Dresler, 21/6 2018, 09:34 (2134 dage siden) @ Bjarne Knudsen

Noget er dokumenteret, noget postuleret, noget direkte forkert.
Jeg ønsker oplysninger om hvilke DR damploko, der befandt sig i Jylland-Fynsområdet ved kapitulationen og oplysning om hvornår disse blev afsendt sydpå (under damp eller kold) og hvorfra.
Det er fuldt dokumenteret at de sidste loko fra bl.a. Aarhus og Randers blev afsendt i september 1945.
Håber nogle ligger inde med konkrete oplysninger på konkrete loko og evt. dokumentationsmateriale

Jeg ved godt hvad Bjarne efterlyser, nemlig en samlet og m.h.t. referencer og kilder opgjort fortegnelse over tyske lokomotiver i Danmark efter 5. maj 1945.
Der er to opgørelser, nemlig den 1. samlede DSB optælling over tysk efterladt materiel i Danmark samt den nok vigtigste skrivelse, nemlig Ref. Ma2 2000/45 af 14. juni 1945, "Fortegnelse over tyske Loko, Traktorer og Kraner". Men 1. optælling indeholder ikke lokomotiv individ numre med blot et samlet antal (side 4, sektion IX, Beholdning af tyske Lokomotiver, 24 Lokomotiver, 3 trekoblede og 21 femkoblede).
Den anden skrivelse (Ma2 2000/45 af 14. juni 1945) hentydes der til i flere andre skrivelser, dels fra Generaldirektoratet til Udenrigsministeriet og omvendt, samt til bl.a. De britiske militære myndigheder i Danmark. Det er åbenbart DEN skrivelse der er udgangspunkt for al materieloverførsel og senere "debitering" af den danske stat i forbindelse med bl.a. de tre BR 38, der senere kom i tjeneste ved DSB som litra T. MEN denne skrivelse er som også MFL nævner ikke at finde i RA, da alle sager i arkiv fra Trafik- og Personaleafdelingen (arkiverne 36.26, Diverse sager til og fra Værnemagten) ikke findes længere. De er enten IKKE afleverede (man kan gætte alt) eller destruerede.
Jeg kan kun se følgende og hvor jeg er sikker på kilderne, altså rigtigheden:

Tyske lokomotiver i Danmark efter 5. maj 1945.

Jf. Lokgestellung for 6-7/5-1945:
6.5.45 Fart nr. 3351472 Plan/tog nr. 9204 Ålborg-Århus BR 50 2041
- - Århus-Fredericia BR 50 030/38 2877
6.5.45 Fart nr. 3351354 Plan/tog nr. 9237 Århus-Viborg BR 52 1105

6./7.-5-45 Fart nr. 3351426 Plan/tog nr. 9282 Nr. Sundby-Århus BR 57 1086
- Århus-Fredericia BR 57 1252

7-5-45 Fart nr. 335142 Plan/tog nr. 9203 Fredericia-Herning BR 50 2209

Note i ukendt skr.:

Randers:
BR 50 696, 56 886 skulle afsendes afkoblede med togene 2940 – 2076 den 17.09.45.

Note i ukendt skr.:
52 1105, i september 1945 (Må hentyde til overførsel fra Danmark og til Tyskland)
BR 53.7510 ”Overtaget efterladenskab”, M 8958/45 af 14. november 1945.

Transport 351816 Rå-Sj. 1 lok BR 57 (uden tender, der henstår i Hr). Begge fjernet ca. 20.4.1945. Bemærkning: Der KAN muligvis være tale om BR 57 2718, hvis altså Fart nr. 351816=tog 99072!

Desuden:
BR 38 2877 (nævnt under Lokgestellung ovenfor under 6.5.45, købt af DSB som litra T nr. 297)
BR 38 2126 (Købt af DSB som litra T nr. 298)
BR 38 2625 (Købt af DSB som litra T nr. 299).
Ovennævnte bemærkninger giver så endeligt følgende DR lokomotiver i Danmark efter 5. maj 1945, UDEN dog der er sikkerhed for at de OGSÅ er medtaget i første optælling pr. 12 MAJ 1945. Nogle lokomotiver kan i teorien være overført til Tyskland mellem 5. maj 1945 og 12. maj 1945.

BR 38:
BR 38 2126, BR 2625, BR 38 2877.

BR 50/52:
BR 50 030, BR 50 696, BR 50 2041, BR 50 2209, BR 52 1105.

BR 56:
BR 56 886.

BR 57:
BR 57 7510


Ovennævnte informationer er der således belæg for og er hverken postulater eller direkte forkerte;-) ;-)

Jeg glæder iøvrigt til at se en eventuel liste med nye informationer, det er vi sikkert mange der kunne få glæde af (og ikke mindst museet i Odenses videncenter selvfølgelig).


Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Tyske efterladenskaber i Danmark. Normalspor

af Bjarne Knudsen @, 27/6 2018, 11:51 (2128 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steff
Tak for det anførte. Indledningsvis bemærker jeg at det sidste notat med angivelse af 57 7510 formentlig skal være 53 7510 ??

Den ene af de "ukendte2 skrivelser er ma2 2740/45 af 11.9.1945 hvori bl.a. anføres at de engelske militærmydigheder har indgået på af tre tyske loko BR 38 forbliver i landet.

Efterfølgende er der indtegnet oversigt over henstående loko i Randers og Aarhus.

De anførte to loko i Randers: 50 696 og 56 886 BLIVER afsendt afkoblet i tog 2940 den 17.9.1945

Herefter henstår i Aarhus:
50 2041, 50 2628 og med defekt fyrkasse 50 2529.
50 030 og 50 2209 nævnes ikke.
38 2126 og 38 2625 (senere T 298 og T 299)
38 2877 (senere T 297) nævnes ikke.
52 1105
57 1176, 57 1086 og 57 1765

Der florerer en del skrivelse om tyske efterladenskaber i september 1945, bl.a. også M 8579/45 af 8.9.1945,

I skrivelse Ma2 2060/45 af 15.9.1945 anføres at 57 2718 henstår i Herning i meget defekt tilstand efter sabotagehandling og alle kobbelhjul på højre side er ødelagte. Loko kan kun transporteres til Tyskland hvis der leveres nye hjulsæt eller som oprindelig planlagt: Specielle transporttrucker fra Tyskland,

Ved skrivelse 20932 af 17.9.1945 tilskriver Gdt Mafd at den britiske militærmission på forespørgsel har erklæret ikke at ville have det i Frihavnen henstående loko 73 7510 tilbageleveret hvorfor det undersøges om statsbanerne kan bruge dette. Evt. som forvarmningsanlæg og Frihavnen udleverer dette til DSB (Mdt Østerport).

I skrivelse af 24.9.1945 Ma2 2740/45 gives alle relevante oplysninger om overtagne 38 2625 og 38 2126, som begge er i Aarhus samt om 38 2877, som henstår i Fredericia.

De få resterende anførte loko, som ikke er nævnt i skrivelserne kan således have befundet sig i Fredericia (derværende Msek) eller allerede være tilbageført til Tyskland

Tyske efterladenskaber i Danmark. Normalspor

af Steffen Dresler, 27/6 2018, 13:38 (2128 dage siden) @ Bjarne Knudsen

Go´eftermiddag Bjarne +++

Godt med din Ar opsummering, så SKULLE der være nogenlunde sikkerhed om de efterladte tyske dampere i DK efter 5. maj 1945 og at det evt. er Fra der er udestående. Så ved vi/man hvor der evt. skal kunne ledes/søges.


Den nævnte:
I skrivelse Ma2 2060/45 af 15.9.1945 anføres at 57 2718 henstår i Herning i meget defekt tilstand efter sabotagehandling og alle kobbelhjul på højre side er ødelagte. Loko kan kun transporteres til Tyskland hvis der leveres nye hjulsæt eller som oprindelig planlagt: Specielle transporttrucker fra Tyskland.

Er jo den som jeg kalder for "Reservedelslokomotivet", hvor tenderen bliver reservekedel for litra T nr. 298 (3-domer) pr. 3-2-1951 og tenderen anvendt som vandvogn. Mærkeligt at der ikke findes noget (som jeg kender til) i DRM eller lign.


Med venlig hilsen

Steffen Dresler

DSB MZ1417
Jærnbanen gennem 100 aar
Jærnbanen gennem 100 aar

Redaktionen har fra Kim Diedrichsen modtaget en scannet version af Illustreret Familie-Journals 26. Haandbog fra 1927, der indeholder ´En Skildring af Ildhestens Sejrsgang over Jorden og nogle træk af Jærnbanens Historie´. Hæftet er på 48 sider.

Læs mere

Jernbanebøger

Broer og baner til Frederikssund

Broer og baner til Frederikssund. Pris 340 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak