C 712, hvilken tender i 1960'erne

af UTJ, 21/6 2018, 10:10 (2107 dage siden)

Hvilken tender (fra K eller D) havde C 712 i 1960'erne? Fremgår ikke af Tommys lister.

C 712, hvilken tender i 1960'erne

af Steffen Dresler, 21/6 2018, 20:56 (2107 dage siden) @ UTJ

Go´aften!

Desværre kan jeg ikke løse gåden, da C´erne jo udelukkende var 1. Dc. maskiner, hvorfor de gængse lokomotivkort/reparationskort ikke findes. Disse var jo en 2. Dc. ting i og med udfærdiget på Cvk Ar. At der var en anden slags kort i 1. Dc. ved jeg nu, men disse har jeg ikke haft tilgang til og først for 1½ år siden blev opmærksom på deres eksistens.
Tenderen kan kun være en D fra serien 801-805 og 811-815 eller litra K, der alle havde en udkravet kant hele vejen rundt om tenderkassen. HVIS det skulle være en litra D KUNNE det være fra enten nr. 813 udr. i 1958 eller nr. 814 udr. i 1956. 2. Dc. havde sent i dampperioden et antal reservetendere, men de blev kun anvendt i 2. Dc. og ingen af dem havde udkravet kant.
Så mit GÆT er en ex. litra K, da der faktisk på tidspunktet var udrangerede en del K og derfor en mulighed for at anvende en tender eller to som reserve i 1. Dc.
Normalt blev et loko kun i meget kort tid tilkoblet en evt. reserve og kun så længe dets originale tender var til reparation. I slutningen af damptiden så man dog bort fra dette og tilkoblede bare en tender der var bedre end den lokomotivet indgik på værksted med.
Men med C 712 ser det fra billeder ud til at dette ikke var tilfældet, men som sagt en 1. Dc. maskine. Om det står noteret i lokomotivets reparationsbog ved jeg ikke, da jeg jo ikke har tilgang til denne herfra.

Men det KUNNE jo være, at en eller to personer i omegnen af Århus muligvis skulle have informationer herom trods det er en 1. Dc.´er?


Med venlig hilsen

Steffen Dresler

C 712, hvilken tender i 1960'erne

af UTJ, 22/6 2018, 04:55 (2107 dage siden) @ Steffen Dresler

Tak for opklaring af hvorfor det ikke er opklaret. Regner også med at det er en god overtallig K-tender som er blevet anvendt.

C 712 var også det lok med ny kobbelstang med "udfræsning" - kan ikke lige huske den rette betegnelse. Så mon ikke det har været gennem en grundig overhaling i slutningen af 1950'erne.

:-)

C 712, hvilken tender i 1960'erne

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 22/6 2018, 12:13 (2106 dage siden) @ UTJ
redigeret af Erik V. Pedersen, 22/6 2018, 12:30

Tak for opklaring af hvorfor det ikke er opklaret. Regner også med at det er en god overtallig K-tender som er blevet anvendt.

C 712 var også det lok med ny kobbelstang med "udfræsning" - kan ikke lige huske den rette betegnelse. Så mon ikke det har været gennem en grundig overhaling i slutningen af 1950'erne.

:-)

.
-----------------------------
.

Må man komme med en lille sidebemærkning (OT ?):

www.jernbanen.dk skriver i "DSB lokomotiver" om C 702:

"5 kreds 1910-15. Overheder 1913. Kalundborg 1941-43. Trykluftbremse fra 1944. Slagelse 1944. Kalundborg 1945-52. Kalundborg 1953 (hensat). Gb 1954. Overtog 1954 tenderen fra C 707. Kalundborg 1955 og 57. Kalundborg 1959-60 (hensat). Udrangeret 1960."

En dag i 1956 så jeg maskinen i Holbæk:

[image]
DSB C 702 / 707, Holbæk. -- November 1956. ^---v
.
[image]
Mon ikke man lige kan forestille sig, at der stadig i 1956 står 707 i højre side af tenderen.

Erik V.
www.evp.dk

.

C 712, hvilken tender i 1960'erne

af michael julsrud, 22/6 2018, 17:05 (2106 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Når vi nu er ved tendere, så har D 825 tenderen fra D 820.

C 712, hvilken tender i 1960'erne, nu D tendere.

af Steffen Dresler, 22/6 2018, 18:03 (2106 dage siden) @ michael julsrud

Kære alle

Litra D blev tit udrangerede med andre tendere end "dens egen". Som skrevet tidligere, ønskede man ikke at bruge penge på reparationer af tendere, hvis der var en tender fra et udrangeret lokomotiv i bedre stand, eller at man simpelthen byttede tender med et lokomotiv, der faldt for revision og alligevel skulle udrangere.


Michael:

Din information med at D 825 har en tender fra D 820, er denne noteret og taget fra lokomotivets Reparationsbog, som jeg mener i har fået i sin tid?
Det er nemlig altid rart at kunne sætte en reference på en information.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

C 712, hvilken tender i 1960'erne, nu D tendere.

af michael julsrud, 22/6 2018, 18:18 (2106 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære alle

Litra D blev tit udrangerede med andre tendere end "dens egen". Som skrevet tidligere, ønskede man ikke at bruge penge på reparationer af tendere, hvis der var en tender fra et udrangeret lokomotiv i bedre stand, eller at man simpelthen byttede tender med et lokomotiv, der faldt for revision og alligevel skulle udrangere.


Michael:

Din information med at D 825 har en tender fra D 820, er denne noteret og taget fra lokomotivets Reparationsbog, som jeg mener i har fået i sin tid?
Det er nemlig altid rart at kunne sætte en reference på en information.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Hej Steffen

Det kan direkte læses/ses på tenderen. Der hvor 5 tallet har siddet er malingen skallet af og der ses tydeligt et 0 i begge sider.

Skal gerne tage et billede en af de nærmeste dage.

C 712, hvilken tender i 1960'erne, nu D tendere.

af Steffen Dresler, 22/6 2018, 18:47 (2106 dage siden) @ michael julsrud

Hej Michael

Stoler selvfølgelig på dine iagttagelser, du behøver ikke at tage foto, men tak!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

C 712, hvilken tender i 1960'erne

af Steffen Dresler, 26/6 2018, 19:27 (2102 dage siden) @ UTJ

Go´aften

Jeg har idag haft mulighed for lige at se Reparationsbogen for C 712 (den har 2 stykker!!) for eventuelt at konstatere, om den har haft noget noteret i bogen vedr. et tenderskifte. Enten har jeg overset dette eller også findes der ingen bemærkninger herom. Der er i hvert tilfælde ingen bemærkninger om tenderskift for perioden fra krigens afslutning i 1945 og frem til lokomotivets udrangering. Men som med de andre lokomotiver har teneren jo selvfølgelig fået gennemgået både L- som S-reparationer/eftersyn. Ud over en bemærkning engang i 1930´erne med "forhøjet kulkasse" findes ingen konstruktuelle ændringer. Hvad der så menes med "forhøjet kulkasse" ved jeg ikke, da tenderen i hvert tilfælde ikke er forhøjet for mere vandindhold som litra B, gl. E, gl. H, A, J og G som jeg ser det.


Men ret morsomt har C nr. 712 kørt rundt med en litra K II reservekedel nr. 1579 fra 8-4-1949 og frem til 27-9-1963, hvor den fik ilagt reservekedel nr. 1717 (en C kedel), som den havde til og med udrangeringen.

Håber at der MULIGVIS kan dukke andre informationer op på et andet tidspunkt.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

HectorrailIndsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak