Allerførst tak for jeres mange indlæg vedrørende både overkørsler og forkortelser i mit sidste indlæg. Og i særdeleshed mange tak for flere fotos fra strækningen. Jeg har set fotos fra Gunnar W, Holger og Erik V. P. fra strækningen mellem Funder og Brande. Holger har ligeledes i anden sammenhæng lagt fotos af Drantum ind på Forum, men desværre ikke fra sporsiden. Mon der findes fotos af Drantum station fra sporsiden fra deltager i dette Forum?

Her kommer i hvert fald sidste del af min tur fra jernbanebroen over Herning-Silkeborg banen og ned til Funder station, som jeg af en eller anden grund godt kunne lide. At forestille sig, at godstog og større passagertog her skulle ind på det rigtige spor for at komme til Brande/Grindsted/Esbjerg var lidt fascinerende.

[/b]

Hej kbayer.
Her et lille svar på dit "fascinerende" spørgsmål vedr. Funder. Det er en lille anekdote fra den tid, hvor jeg var lidt mere produktiv. Nu er jeg mere "til genbrug"!:

Hvor er vi nu?
af Ove Nygaard , Fredericia, mandag 08. november, 2010, 13:14 (2807 dage siden) @ Holger Cordtz
Hej Holger m. fl.
Ja, jernbanebroen vest for Funder er et flot stykke bygningsværk og i virkeligheden udtryk for en genial trafikplanlægning i fortiden omkring baneudfletningen for de to baner, Midtbanen til Herning og Diagonalbanen (den "skæve") til Brande. Og den tidligere banestrækning mellem Christianshede og Funder, incl den flotte jernbanebro, løber igennem et af de smukkeste stykker natur i Danmark. "Den skæve bane" blev nedlagt ved "banemassakren" den 22.maj 1971, som gik hårdt ud over Jylland, medens Sjælland "som kompensation" ved samme lejlighed måtte se strækningerne Slagelse - Værslev (Kalundborg) og Slagelse - Næstved nedlagt - eller rettere sagt ophør af persontrafik, som det så smukt hed.
Og tilbage til den trafikale funktion af baneudfletningen vest for Funder, som indtil 22. maj 1971 var et "jernbaneknudepunkt". Midtbanen og Diagonalbanen havde som bekendt en enkeltsporet fællesstrækning mellem Silkeborg og Funder, og her var toggangen efter datidens forhold ret så intensiv, ikke mindst i de køreplansperioder fra sidst i halvtredserne, hvor "Iltogene" Århus - Skanderborg - Silkeborg - Herning - Holstebro - Struer - Thisted og omvendt(i "folkemunde" kaldet "Thyfonen") to gange om dagen korresponderede i Silkeborg med "Iltogene" Randers - Silkeborg - Brande - Grindsted - Bramming - Esbjerg og omvendt(i "folkemunde" kaldet "Hugormen"). Der var ultrakort overgangstid mellem forbindelserne, og for at afvikle trafikken hurtigt (og sikkert), var der for begge køreretninger etableret automatisk linieblok med et enkelt mellembloksignal på strækningen Funder - Silkeborg, så togene kunne følge efter hinanden med ca 3 min mellemrum (i begge retninger, men naturligvis "skiftevis"!). Når så den store knudestation Silkeborg "pumpede" de to iltog afsted i tæt togfølge mod Funder, var det med at "holde tungen lige i munden", når man som afløser (selvfølgelig også de faste folk på stationen) i Funder skulle "vælge" til hvilken side, man skulle sende det aktuelle tog, som var gennemkørende: Baneudfletningen betød nemlig, at togene mod Brande lidt "ulogisk" i forhold til "den indre geografi" skulle køre gennem stationen og til højre, og togene mod Herning lige så "ulogisk" skulle køre gennem stationen og til venstre. Selvfølgelig var der (også den gang) styr på togfølgen og procedurer for meldinger, hvis den blev ændret. Indkørselssignalet "med forgreningsangivelse" foran Funder fra Silkeborg har dog nok et par gange givet anledning til, at en lokomotivfører har måttet kontakte stationsbestyreren i Funder via signaltelefonen og spørge med den blide stemme, som er et særkende for de gæve lokomotivfolk:" Hvor har du tænkt dig, at jeg skal hen"?

De omtalte iltog var iøvrigt populære og havde ikke mindst i weekenden flotte passagertal. De var fremført af de uopslidelige MO og standsede kun på de store stationer, og dermed ikke i Christianshede og andre såkaldt mindre stationer.
Selv om "Hugormen" er fredet i Danmark, var det ikke nok til at redde "den skæve" fra at blive ofret i føromtalte "banemassakre" den 22.maj 1971.
Bedste hilsener til alle, der har medvirket til at bringe "den skæve" frem i lyset igen, symboliseret ved den smukt renoverede stationsbygning i Christianshede - og jernbanebroen ved Funder.
Ove Nygaard
afløser i Funder i flere omgange i årene 1958 - 1960, hvor jeg dog aldrig var i tvivl om, "hvilken side jeg skulle vælge"

(PS: Hugormen er fredet, men det var vi nogle stykker, der ikke var fra "en klapperslange" )

Holger har ligeledes i anden sammenhæng lagt fotos af Drantum ind på Forum, men desværre ikke fra sporsiden. Mon der findes fotos af Drantum station fra sporsiden fra deltager i dette Forum?

Drantum station fra sporsiden:

Sted: Danmark, Jylland, Drantum. Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto - År: 1966. Det kongelige Biblioteks luftfotosamling Id: H13481_017.tif .

Bygningen er tydeligvis frastykket, og der er opsat banehegn.

Det første af Holgers fotos er faktisk fra perronsiden.

M.v.h.
Niels

Tak Kai,
Der er bare noget over dine billeder.
/Svend

Allerførst tak for jeres mange indlæg vedrørende både overkørsler og forkortelser i mit sidste indlæg. Og i særdeleshed mange tak for flere fotos fra strækningen. Jeg har set fotos fra Gunnar W, Holger og Erik V. P. fra strækningen mellem Funder og Brande. Holger har ligeledes i anden sammenhæng lagt fotos af Drantum ind på Forum, men desværre ikke fra sporsiden.

Funderdalen er et pragtfuldt sted med noget af vort lands mest storslåede natur. For de af jer, der endnu ikke har set dem, kan jeg anbefale den lille serie fotos fra Funderdalen i sommeren 1952 på jernbanekilder.dk. Søg blot på Funder, så kommer de alle sammen frem, plus nogle bygningstegninger.

Hidtil er det uhyre begrænset, hvad der er blevet lagt på jernbanekilder.dk, men lidt sker der dog bag kulisserne. Portalens datagrundlag finpudses og gøres klar til at modtage de kommende års scanninger af alskens materiale. Jeg har lidt føling med, hvad der sker omkring portalen og kan fortælle, at om en lille måneds tid bliver det muligt at søge specifikt på stationsnavne, uden at man får alle mulige uvedkommende hits med i søgeresultaterne. Ligeledes bliver der lagt et sæt nye "strækningsknapper" (bobler) ind, så søgningen på de tilknyttede strækninger bliver mere præcis. Den første udgave af knapperne var en hastig beta-version. Desuden vil der være lagt Google Maps-kort ind for stort set alle de 4.000 danske jernbanestednavne, der ligger i systemet. Kortene sættes automatisk på de enkelte poster, når blot GPS-kordinaterne for de enkelte jernbanesteder er lagt ind som grunddata - og dem er der altså ca. 4.000 af - som skal defineres manuelt. Der arbejdes også på at udvikle et "overblikskort", hvor man kan se samlet, hvilke steder i landet der aktuelt haves materiale fra.

Det kræver et solidt datagrundlag at styre museets materialer vedrørende de mere end 4.000 jernbaneekspeditionssteder, der fordeler sig på de mere end 300 banestrækninger, som i årenes løb har været trafikeret af ikke mindre end 500 forskellige transportoperatører. Til gengæld tager det ikke voldsomt lang tid at forsyne et givent foto med oplysninger og kort, men det kræver dog, at registrator er klar over, hvad billedet viser, og at det er dateret. Hidtil er alle billeder fra Københavns Foto-service blevet identificeret "fra grunden", for der haves ikke lister over, hvad det er vi ser på billederne, og fotonummeret giver alene oplysning om fotoåret. Alt andet må registrator selv hitte ud af.

Den tekst, som I ser på jernbanekilder.dk's infobilleder m.m. er en blanding af automatisk genereret tekst og en smule manuelt skrevet tekst. Registreringssystemet er konstrueret, så man i mindst muligt omfang skal bruge det som ”en skrivemaskine”. Det meste af teksten ligger klar til ved hjælp af indtastning af koder og ved tabelopslag at blive sat på de enkelte poster/billeder. Mest mulig automatik giver færrest muligt tastefejl, og viser der sig fejl i datagrundlaget, så rettes fejlen centralt ét sted og slår straks igennem på alle poster, som benytter den givne information.

Det fuld udbyttes af systemet får Danmarks Jernbanemuseum formentlig først, når der er lagt en mængde fotos ind svarende til f.eks. mængden på samlingsportalen.se, så der er et stykke vej at gå endnu. Og ”just for the record”: i øjeblikket ligger der sølle 76 videofilm på jernbanekilder.dk. I Sverige benytter Volvo-fabrikkerne samme system som jernbanemuseet m.fl., det hedder Cumulus, og Volvo har pt. ikke mindre end 80.000 filmsekvenser liggende i deres Cumulus til intern brug, hvortil kommer utallige fotos m.m. Så vi er på det det rigtige spor mht. bevaring, sikring og tilgængeliggørelse af museets omfattende samling af fotos, film og andet spændende materiale til gavn og glæde for vores eftertid.

God sommer!