Flere af privatbanernes vogne var i hvert fald også ude på de store skinner, dette findes der diverse eksempler på i litteraturen.

Men skulle en transport ud på de store skinner, foregik det typisk med en DSB-vogn. Eksempler herpå er de mange ølvogne der kørte ind på privatbanerne og specialtransporter i øvrigt.

Men dengang var der også en del lokale transporter, dvs. ind til de store byer som Odense, Aalborg og Randers fx fra privatbanernes opland. På OKMJ var der fx roetransporterne i 1960´erne i åbne godsvogne med damp foran, der gik ind til Sukkerkogeriet i Odense. OKMJ´s vogne her kørte i hvert fald ikke på DSB´s store skinner. APB´s godsvogne fx, må også kun have kørt rent lokalt. Man må primært have benyttet DSB-vogne til de lange transporter, for at spare omladningen. Og det forklarer jo også godt, hvorfor man ser mange DSB-vogne i de masser af privatbanegodstog, der er taget fotos af i 1960´erne.

Problemet med en del af privatbanernes vogne var også at de var for spinkle, mange af godsvognene var jo fra banernes første tid, de kunne ikke klare at køre på de store skinner, med de krav der efterhånden kom. I Odense fx, kunne nogle af OKMJ´s vogne ikke klare rangeringen med MH, så DSB måtte levere erstatningsvogne.

Prøv fx at læs mere i JBP´s bøger om godstog og godsvogne. HGC´s fotobilledebøger om OKMJ og OMB er også rigtig gode. Og endelig er der jo også LVN´s bog med jernbanefotos fra 1960-72, Der var engang, strejftog IX.

Mvh
Claus

Kære Ventrikel

Det største, mest omfangsrige og nærmeste svar får du ganske simpelt på disse sider lige i din egen PC:

http://www.signalposten.dk/lokomotivet_indhold.php

Der er alt hvad hjertet begærer med tekst og billeder. Tager tid men du får de ønskede svar.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Tidsskriftet "Signalposten" med samme indgangsvinkel har også talrige artikler om privatbanegodsvogne og deres anvendelse, har dog personligt et mindre kendskab til disse sider. Men under alle omstændigheder skulle de to nævnte udgivelser - Lokomotivet og Signalposten - give dig de ønskede svar og mere til.

Det var ikke usædvanligt, at man i "gamle dage" kunne se privatbanegodsvogne indlemmet i DSB-godstog og på DSBs stationer (andre end tilslutningsstationer).

Til og med 1938 vedligeholdtes en fortegnelse over privatbanevogne, der måtte befare statsbanernes strækninger. Herefter fastlagde en Overenskomst om gensidig benyttelse af godsvogne mellem danske baner indbyrdes (DVO) bl.a. hvilke krav, der skulle opfyldes af vogne til kørsel uden for "egen bane".

Privatbanernes godsvognspark forsvandt på grund af banelukninger hhv. udrangeringer stort set mellem 1960 og 1970.

Selv har jeg i slutningen af 1950'erne på "min barndoms station" Buddinge observeret godsvogne fra f.eks. HFHJ, OHJ, LJ, NFJ, TFJ og FFJ. Der var tale om vognladningsgods - og vogntyper, som også DSB dengang ejede.

Et par eksempler på vogne "på langfart":

LJ QB 301 Buddinge 09.1958 (nm).

AHB Pc 2673 Herlev 04.1959 (nm).

M.v.h.
Niels

De mange forskellige danske privatbaner havde jo alle en pæn portion af godsvogne.
Såvel åben som lukkede og enkelte tankvogne.
Men kørte disse i større omfang UDENFOR egen bane eller skete der omladning ved overgang til statsbanernes spor?
Forestiller mig at især de åbne vogne blot kørte videre på DSB's spor.
Men flyttede man godset fra især de lukkede godsvogne over i f.eks. DSB's godsvogne?

Hejsa,

Omladning af gods fandt (med enkelte undtagelser) kun sted mellem smalspor og normalspor, hvilket ret hurtigt førte til en ombygning af de få danske smalsporede baner til normalspor eller helt nedlæggelse (Bornholm undtaget). De normalsporede privatbanevogne kørte også til udlandet - der kendes oplysninger fra årene op til 1. Verdenskrig på, at vogne fra Amagerbanen kom så langt væk hjemmefra som til Rumænien - og af samme årsag stod der også "Danmark" nedenunder styrelsesforkortelserne på vognsiderne på både stats- og privatbanevognene. Vognene skulle jo gerne "kunne finde hjem" igen.

Da de danske privatbanegodsvogne var nye, havde de generelt samme standard og størrelse som samtidens udenlandske vogne, men udviklingen gik hurtigt anført af først og fremmest Tyskland, og fra omkring 1. Verdenskrig vandt større vogntyper indpas overalt i Europa. I Danmark skal vi frem til 2. Verdenskrig før f.eks. ældre privatbane-Q-vogne blev overhalet af nyere DSB-godsvognstyper. Samtidig tog i 1930'erne og 50'erne også lastbilerne mere og mere "lokalt" gods fra privatbanerne, så man efterhånden ikke havde noget større behov for egne vogne til den lokale trafik og kunne undlade at bygge nyt. Man klarede sig med statsbanevogne, når godset skulle til en statsbanestation eller til udlandet. Udrangeringen af banernes ældre vogne blev generelt stillet i bero på grund af Besættelsen, hvor der var god brug for alt, hvad der overhovedet kunne køre.