Søger billeder af brevduer med tog

af Anders Madsen, 28/8 2018, 20:42 (2067 dage siden)

Museumsbanen på Lolland har i nogle år på en af køredagene befordret brevduer til Bandholm. Ved ankomst dertil har en brevduemand fortalt om fuglenes uforklarlige evne til at orientere sig, og om hobbyen at holde brevduer og at deltage i kapflyvninger.

Derefter har en jernbanemand fortalt om dengang for 55-60 år siden, da duer blev sendt med tog - uden ledsager, og om jernbanens opgave med at befordre duerne, lukke dem ud på ønsket tidspunkt og ekspedere de tomme kurve retur.

Nakskov Brevdueklub har snart 100 års jubilæum, og ønsker derfor at fortælle/vise noget om klubbens aktiviteter, men savner billeder af duekurve på en trækvogn på en perron eller duer i pakvognen. Museumsbanen kan ikke hjælpe dermed, heller ikke lokalhistorisk arkiv.
Kan nogen i dette forum?

Sådanne forsendelser var ikke ualmindelige i 1950-60´erne, og vel også længere tilbage i tiden. Så de må da være fotograferet.

Kan du hjælpe, så vær god at kontakte Ole Jensen fra Museumsbanen på telefon 54 92 73 37

Evt. billeder må da også gerne vises her!

På forhånd tak

Søger billeder af brevduer med tog

af Niels Munch, 28/8 2018, 21:19 (2067 dage siden) @ Anders Madsen

Hej Anders,

Du kender formentlig disse links:

DdB om transport af brevduer: http://www.brevduen.dk/transportsystem
EVPs side om befordring af brevduer: http://evp.dk/index.php?page=befordring-af-brevduer
Mine (få) erindringer fra Brevdueforeningen EMDRUP: http://evp.dk/index.php?page=emdrup---hareskov
Om brevduer: https://dan.wikitrans.net/Brevduva

Måske noget herfra kan inspirere, og måske De danske Brevdueforeninger har noget i deres arkiv?


M.v.h.
Niels

Søger billeder af brevduer med tog

af Anders Madsen, 30/8 2018, 10:23 (2065 dage siden) @ Niels Munch

Tak til Erik og Niels.
Jeg er sikker på, at Ole Jensen læser tråden og videresender informationerne til Nakskov Brevdueklub.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak