Lykønskning: Som tiden går .....

af Niels Munch, 11/9 2018, 10:39 (2046 dage siden)

..... stedse hurtigere, er det allerede 5 år siden, at dagens fødselar gav anledning til denne "næsten selfie":

[image]Skærbæk, september 2013 (arkiv: nm).

At "Vordingborgdrengen fra 1943" er still going strong, vidner en bred vifte af kvalificerede jernbaneudgivelser, hvortil der tit og ofte refereres i dette forum, om. Og i 2015 udkom hans meget læseværdige:

[image]bane bøger ISBN 978-87-91434-44-0.

Forskellige former for feltarbejder står fortsat hans hjerte nær, her blot nogle få eksempler:

[image]Lolland juni 2016 i samtale med Østbanens værkstedsleder Gerner (nm).

[image]Lolland juni 2017 på baneinspektion (nm).

[image]Der fotograferes og sporplaner nedfældes i notesbogen, som her i Ravlundabro på SkJ, juli 2017 (nm).

..... og så føler fødselaren sig nærmest i:

[image]..... ved varehuset i Vitaby, juli 2017 (nm).

Vort mangeårige venskab daterer sig tilbage til dampudflugten på Østbanen i juni 1960, hvor jeg lykkeligvis "kom i kløerne" på JK57; de mange år har budt på mange gode oplevelser, og flere vil komme!

Ingen er vel længere i tvivl om, hvem dagens fødselar er?


De allerbedste lykønskninger
Niels
[image]

Lykønskning: Som tiden går .....

af Krabsen, 11/9 2018, 13:34 (2046 dage siden) @ Niels Munch

Ingen er vel længere i tvivl om, hvem dagens fødselar er?

Jo, faktisk :-(

..både denne og de henviste til tråde brillerer med en påfaldende mangel på personelle fakta. :-P

Lykønskning: Som tiden går .....

af Steffen Dresler, 11/9 2018, 13:59 (2046 dage siden) @ Niels Munch

Du har helt ret NM, en hædersmand, der gennem livet har vendt "hver en sten" han kom i nærheden af.
Tillykke!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Lykønskning: Som tiden går .....

af henho, Ringkøbing, 11/9 2018, 14:03 (2046 dage siden) @ Niels Munch

Også fra mig et STORT tillykke :-)

Jeg ved ikke hvorfor, at jeg kommer til at tænke på den Duracel reklame, hvor der er en kanin, der bare bliver ved og ved lang tid efter, at de andre er løbet tør for strøm :-D

Så er det bare, at håbe på, at der kommer flere udgivelser fra JB-P's kendte hånd :-)

Lykønskning: Som tiden går .....

af Sydfyn, 11/9 2018, 16:03 (2045 dage siden) @ henho

Kære Jens
Gennem næsten 30 år har vi - som regel forår og efterår - vandret ved hinandens side langs 800 km mere eller mindre nedlagte danske jernbanestrækninger. Det har for mig været en udsøgt fornøjelse og næsten alle sten i den danske jernbanehistorie er blevet vendt.
Selv om vi ikke er årsunger længere, holder vi dampen oppe!
tillykke med fødselsdagen fra Lars

[image]
Mellem Trustrup og Grenå oktober 2016 - foto: Lars Viinholt-Nielsen

Lykønskning: Som tiden går .....

af Georg Schmidt, 11/9 2018, 20:16 (2045 dage siden) @ Sydfyn

Apropos billedet, også tillykke fra en der med afbrydelser passede pågældende bane fra 1980 til 2006.:-D
Tak for alle bøgerne i tidens løb, jeg tager dem frem gang på gang.:-)

M v h
Georg

Lykønskning: Som tiden går .....

af Claus M, 11/9 2018, 16:53 (2045 dage siden) @ Niels Munch

Også herfra skal der lyde et tillykke. Endvidere et stort TAK for timers læsen og efterfølgende viden. Min favorit er faktisk en artikel i Lokomotivet nr. 28: Lad godsvognene arbejde, om FREMO drift på et almindeligt anlæg. Den er også relevant for 1:1.

Lykønskning: Som tiden går .....

af John Poulsen, 11/9 2018, 18:14 (2045 dage siden) @ Niels Munch

Kære Jens

Ja som tiden dog går - og på et fremskredent tidspunkt af aftenen, kræver rygning af cubansk cigar en vis koncentration - selv efter træningsophold i El Salvador og i jernbanehistoriske omgivelser som Nøl ved en forlags-julefrokost i 2006.
Vi ser frem til de kommende bøger!
Tillykke med dagen fra vennerne i Banebøger.

[image]

Lykønskning: Som tiden går .....

af Peter Roland Hansen @, 12/9 2018, 12:25 (2045 dage siden) @ Niels Munch

Dejlige billeder af ØSJS 7 som nu er vendt tilbage til Nordsjællands Veterantog. Har jeg ret i at Svend Jørgensen var ret involveret i den tur, at han var med på prøveturen på nr 7 (Der er billeder i hans samling) og at årsagen til at nr 7 var så flot, var at der skulle være en indspilning af en film ? Filmen Paw fra 1959 ?

Lykønskning: Som tiden går .....

af Niels Munch, 13/9 2018, 14:14 (2044 dage siden) @ Peter Roland Hansen

Dejlige billeder af ØSJS 7 som nu er vendt tilbage til Nordsjællands Veterantog. Har jeg ret i at Svend Jørgensen var ret involveret i den tur, at han var med på prøveturen på nr 7 (Der er billeder i hans samling)


Ja, det er korrekt.

og at årsagen til at nr. 7 var så flot, var at der skulle være en indspilning af en film ? Filmen Paw fra 1959 ?


Den version kender jeg ikke, måske andre gør?


Bedste hilsener
Niels

Som tiden går

af Jens Bruun-Petersen, 17/9 2018, 22:47 (2039 dage siden) @ Niels Munch

Kære venner!
Tak for lykønskninger! Tallet 75 er lidt abstrakt - i min barndom var folk af den alder ret så gamle. Alt har forandret sig - jeg kan se tilbage på en tid, hvor jernbaner var noget helt andet end i dag. På vedlagte foto fra Krogsbjeg station på Langelandsbanen i sommeren 1960 ser jeg på, hvordan jeg kan håndtere de mange åbne godsvogne, som var henstillet dér. Krogsbjerg station lå ualmindelig idyllisk i et meget smukt landskab, og dér gad jeg godt bo. Skæbnen ville det anderledes.
Lidet anede jeg dengang, at jeg en aften i El Salvador mange år senere ville ryge en ordentlig cubansk cigar. Jernbaneinteresse kan føre én langt omkring!

.[image]
Krogsbjerg station på LB juli 1960. Udsnit.(Erik Schou Andersen).

Venlige hilsener
Jens

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak