Fladbro Billetsalgssted og Fladbro Trinbrædt

Hejsa,

Er nogen mon kommet tættere på at have afdækket placeringen af Fladbro Billetsalgssted og Fladbro Trinbrædt, siden spørgsmålet sidst blev behandlet på jernbanen.dk? Thomas B lagde en affotografering op af noget kortmateriale, men den er siden forduftet. Kan du lokkes til at lægge kortet op igen, Thomas? Jeg har blot brug for GPS-koordinaterne for de to steder, så er jeg tilfreds (hvad Fladbro angår).

På forhånd tak!

Er nogen mon kommet tættere på at have afdækket placeringen af Fladbro Billetsalgssted og Fladbro Trinbrædt, siden spørgsmålet sidst blev behandlet på jernbanen.dk? Thomas B lagde en affotografering op af noget kortmateriale, men den er siden forduftet. Kan du lokkes til at lægge kortet op igen, Thomas?

Alt for dig min gode ven.

Oprindeligt vist i dette indlæg:

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=43469

Vises her med den oprindelige tekst. Klik på billedet for højere opløsning.

Bedste hilsner

Thomas

Sagsakt vedrørende 2. spor Langå-Randers. Til venstre den oprindelige jernbanestrækning fra 1862. Med rødt er anført forslag til forlægning. Kortet viser nødvendigvis ikke det endelige projekt. Bemærk angivelsen (med sort) af Fladbro trinbræt og bemærk (med rødt) angivelsen af et flyttet Fladbro trinbræt. Jeg er ikke i nærheden af mit arkiv, men kan huske, at der i en gammel tjenestekøreplan fra 1910'erne er anført, at Fladbro trinbræt er beliggende ved en overkørsel. Der ser ikke ud til at være megen overkørsel ved det sorte trinbræt. Men nærkigger man på kortet, kommer man vel til den konklusion, at trinbrættet ikke kan have ligget andre steder. Mig bekendt blev det røde trinbræt aldrig etableret - DSB har aldrig været glade for trinbrætter på dobbeltsporede strækninger - medmindre, der var niveaufri adgang til begge begge perroner (f.eks. Mosskov, Munkebjerg og Broen). Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: TTDSB-100A BB-420 Landsarkivet for Nørrejylland/Thomas Boberg Nielsen.

Er nogen mon kommet tættere på at have afdækket placeringen af Fladbro Billetsalgssted og Fladbro Trinbrædt, siden spørgsmålet sidst blev behandlet på jernbanen.dk? Thomas B lagde en affotografering op af noget kortmateriale, men den er siden forduftet. Kan du lokkes til at lægge kortet op igen, Thomas?

Alt for dig min gode ven.

Oprindeligt vist i dette indlæg:

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=43469

Vises her med den oprindelige tekst. Klik på billedet for højere opløsning.

Bedste hilsner

Thomas

Sagsakt vedrørende 2. spor Langå-Randers. Til venstre den oprindelige jernbanestrækning fra 1862. Med rødt er anført forslag til forlægning. Kortet viser nødvendigvis ikke det endelige projekt. Bemærk angivelsen (med sort) af Fladbro trinbræt og bemærk (med rødt) angivelsen af et flyttet Fladbro trinbræt. Jeg er ikke i nærheden af mit arkiv, men kan huske, at der i en gammel tjenestekøreplan fra 1910'erne er anført, at Fladbro trinbræt er beliggende ved en overkørsel. Der ser ikke ud til at være megen overkørsel ved det sorte trinbræt. Men nærkigger man på kortet, kommer man vel til den konklusion, at trinbrættet ikke kan have ligget andre steder. Mig bekendt blev det røde trinbræt aldrig etableret - DSB har aldrig været glade for trinbrætter på dobbeltsporede strækninger - medmindre, der var niveaufri adgang til begge begge perroner (f.eks. Mosskov, Munkebjerg og Broen). Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: TTDSB-100A BB-420 Landsarkivet for Nørrejylland/Thomas Boberg Nielsen.

Af hjertet tak, kære Thomas. Fladbro Arbejdsspor, der lå lidt nordligere (1913-1914) har jeg fået styr på ved hjælp af luftfotos. Det var synligt i terrænet både i 1944 og 1954. God søndag!

I Tjenestekøreplanen gyldig fra 1/10-1910 står ved visse tog følgende bemærkning ;

"Tog XXX skal standse ved Vogterhus 100a mellem Stevnstrup og Randers (Fladbro, Afstand fra Randers , 5,1 Km)" .

Bemærkningen går igen i køreplanerne for årene 1912, 1913 og 1914 (så har jeg ikke flere....) .

I Tjenestekøreplanen gyldig fra 1/10-1910 står ved visse tog følgende bemærkning ;

"Tog XXX skal standse ved Vogterhus 100a mellem Stevnstrup og Randers (Fladbro, Afstand fra Randers , 5,1 Km)" .

Bemærkningen går igen i køreplanerne for årene 1912, 1913 og 1914 (så har jeg ikke flere....) .

Fladbro Billetsalgssted eksisterede fra 20. maj 1906 til 7. sep. 1924 og fra 15. maj 1927 til 30. aug. 1936. Der var kun togstop på søn- og helligdage i sommerhalvåret og ingen ekspedition af banepakker. Billetsalget har formentlig indskrænket sig til enkeltbilletter til Randers.

I maj 1930 var på søn- og helligdage i sommersæsonen i forbindelse med tog 956 (fra) og tog 941 (til) Randers station for at lette forbindelsen fra havnekvartererne til Fladbro personbefordring mellem Randers Station og Randers Havn. Det vides ikke, om denne trafik kun fandt sted i 1930.

Trinbrættet - på den nuværende banelinje - var uofficielt, eksisterede ca. 1950 og var til udflugtstrafik ved motorløbene på Fladbrobanen (Speedway-bane). Det blev kun brugt 2-3 gange, så det var nok ikke nogen succes.

Og mens vi nu er ved det: Lå Randersbro Trinbræt samme sted som Randers Regnskov Trinbræt, og kender nogen start- og slutdato for de to steder?

Min farfar og farmor var ledvogter og billetsælger fra det åbnede indtil 1923 på Fladbro trinbræt. Min far havde snedkerværksted der.
Fladbro Skov var udflugtssted for Randers-borgere, og så var der Fladbro Kro.

Huset er der endnu dog i en noget anden form på Skovbrynet i Stevnstrup (kan ikke huske nummeret)

Min farfar og farmor var ledvogter og billetsælger fra det åbnede indtil 1923 på Fladbro trinbræt. Min far havde snedkerværksted der.
Fladbro Skov var udflugtssted for Randers-borgere, og så var der Fladbro Kro.

Huset er der endnu dog i en noget anden form på Skovbrynet i Stevnstrup (kan ikke huske nummeret)

Herligt at du så har jernbaneinteressen et par generationer senere. Det viser, hvor meget jernbanen har betydet i mange danskeres liv. Jeg tror, at din farmor og farfar sidder oppe på en lille hvid sky og smiler ned til dig. ;-) :-) :-D

Kan tilføje:
Forud for Århus-Randers banens åbning i 1862 ønskede beboerne i Øster Velling-Helstrup-Grensten sogn at få et standsningssted i Fladbro. Om det var der, hvor Fladbro trinbræt senere oprettedes har jeg ikke kunnet gennemskue. Der blev ikke oprettet standsningssted der eller i Stevnstrup dengang.

I 1876 oprettedes så standsningssted i Stevnstrup (vogterhus 100). Dengang var der ingen bebyggelse deromkring. Stevnstrup lå ca. 1 km. derfra. Stevnstrup hører til Øster Velling-Helstrup-Grensten sogn. Standsningsstedet i Stevnstrup flyttedes senere ca. 100 m. længere mod nord, først med station på den ene side, så på den anden side, indtil den blev nedlagt.

Standsningsstedet i Stevnstrup flyttedes senere ca. 100 m. længere mod nord, først med station på den ene side

Kendes der fotos af den?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Stevnstrup station set fra nord mod syd 20. august 1978. Klik på billedet for højere opløsning. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Stevnstrup station set fra syd mod nord 20. august 1978. Klik på billedet for højere opløsning. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Kan tilføje:
Forud for Århus-Randers banens åbning i 1862 ønskede beboerne i Øster Velling-Helstrup-Grensten sogn at få et standsningssted i Fladbro. Om det var der, hvor Fladbro trinbræt senere oprettedes har jeg ikke kunnet gennemskue. Der blev ikke oprettet standsningssted der eller i Stevnstrup dengang.

I 1876 oprettedes så standsningssted i Stevnstrup (vogterhus 100). Dengang var der ingen bebyggelse deromkring. Stevnstrup lå ca. 1 km. derfra. Stevnstrup hører til Øster Velling-Helstrup-Grensten sogn. Standsningsstedet i Stevnstrup flyttedes senere ca. 100 m. længere mod nord, først med station på den ene side, så på den anden side, indtil den blev nedlagt.

Der var billetsalg i Vh 100 fra 15. apr. 1876. Vogterhuset blev vistnok senere udvidet. Flytningen de ca. 100 meter fandt sted i 1904, da Stevnstrup oprykkedes fra at være Billetsalgssted til at være Holdeplads med offentligt Sidespor (status ændret til Station i 1922). Men det med stationsbygning på først den ene side så den anden side er jeg ikke stødt på før. Var det ikke blot Billetsalgsstedet i vogterhuset, der lå på den modsatte side af 1904-stationsbyningen?

Har forsket en del i Aarhus-Randers banen især Stevnstrup (og Langå), hvor jeg selv stammer fra. Og har en del materiale både kommunikation i DSB, i Trafikministeriet og Rigsdagen. Og altså omkring om det her emne. Bl.a. som kuriosum, at man godt ville have en holdplads, hvor man kunne få heste med toget fra Stevnstrup, der var al for meget trafik i Langå, og hestene blev temmelig kåde/angste, når de skulle til Langå.
Har prøvet at uploade billeder, men kan ikke se hvordan man gør. Der er en upload og billede-knap, men jeg får ikke billedet op, og jeg har ikke noget at linke til. Alle billederne (har fotograferet i Rigsarkivet, og der er tusindvis) ligger på USB-disc.
Jeg kan se andre har det som links. Andre har tilsyneladende prøvet det samme som mig med samme negative resultat.

Virker tilsyneladende i dag, så jeg uploader et par billeder ang. Stevnstrup Station.

Billetsalget var først ved vh. 100. Om ventesalen blev anlagt fra start i 1876 er jeg ikke sikker på. Stationsbygning blev først bygget i siden mod åen, altså modsat hvor Stevnstrup By ligger, vist nok pga. jordbundsforholdene, men det vakte en del protester fra borgerne, da de skulle vandre hen over banen ved vh. 100 og så langs banen hen til stationen. Det endte så med, at bygningen blev flyttet til den anden side, altså samme side som Stevnstrup By, hvor den lå til den blev nedlagt.
Sidebanen til Jydsk Telefon blev etableret i forlængelse af et køb af grunden af min farfar i 1904. Han ejede et hus med halvdelen af den grund, som senere blev kaldt Pladsen, og hvor der blev imprægneret telefonpæle og vist også sveller.
Jeg har en hel del kommunikation i forskellige instanser og i Rigsdagen, også flere billeder.

Forsker i Aarhus-Randers banen og lidt ud af tilstødende baner (og også anden transport end jernbane). Dog gået noget i stå de sidste år.

Vogterhus 100
[image]

Detalje
[image]

Station på modsat side
[image]

Detalje
[image]

Station på den anden side
[image]

Detalje

[image] [image]

Virker tilsyneladende i dag, så jeg uploader et par billeder ang. Stevnstrup Station.

Billetsalget var først ved vh. 100. Om ventesalen blev anlagt fra start i 1876 er jeg ikke sikker på. Stationsbygning blev først bygget i siden mod åen, altså modsat hvor Stevnstrup By ligger, vist nok pga. jordbundsforholdene, men det vakte en del protester fra borgerne, da de skulle vandre hen over banen ved vh. 100 og så langs banen hen til stationen. Det endte så med, at bygningen blev flyttet til den anden side, altså samme side som Stevnstrup By, hvor den lå til den blev nedlagt.
Sidebanen til Jydsk Telefon blev etableret i forlængelse af et køb af grunden af min farfar i 1904. Han ejede et hus med halvdelen af den grund, som senere blev kaldt Pladsen, og hvor der blev imprægneret telefonpæle og vist også sveller.
Jeg har en hel del kommunikation i forskellige instanser og i Rigsdagen, også flere billeder.

Forsker i Aarhus-Randers banen og lidt ud af tilstødende baner (og også anden transport end jernbane). Dog gået noget i stå de sidste år.

Vogterhus 100

Detalje

Station på modsat side

Detalje

Station på den anden side

Detalje

Hej Henning,

Det er interessante tegninger du her deler med os. Tak! :-) Ventesalen syd for banen blev næppe anlagt fra start i 1876, for dengang var der ikke noget sidespor; det kommer ifølge tjenestekøreplanerne først i 1904, da billetslagsstedet opgradereres til holdeplads med offentligt læssespor og kilometeringen i samme anledning ændres. Hvornår den "rigtige" stationsbygning (den hvide Wenck-bygning) opføres, er jeg ikke sikker på. Hidtil har jeg troet, at den opførtes i 1904, men sporplanerne tyder på, at det er lidt senere. Måske har ekspeditions- og ventebygningen syd for banen været en meget kortvarig foreteelse i 1904, mens den rigtige stationsbygning blev opført. Vær i øvrigt opmærksom på, at der internt i DSB - af Baneafdelingen og Trafikafdelingen - af og til bruges divergerende betegnelser på ekspeditionsstedernes status. Her tror jeg, at Baneafdelingen kalder Stevnstrup for billetsalgssted på et tidspunkt, hvor Trafikafdelingens status for stedet er holdeplads. Årstallene på sporplanerne skal man ikke lægge andet i, end at de er øjebliksbilleder fra et givent år. De indikerer ikke nødvendigvis, at ændringer er foretaget det pågældende år.

Deklaration for Jydsk Telefon-Aktieselskabs sidespor til imprægneringsanstalten for telefonpæle blev udstedt 7. november 1905, fra 1. oktober 1956 overgik sporet til imprægneringsfirmaet R. Collstrop A/S. Sidesporet eksisterede endnu i 1992, og på nyere luftfotos kan man ane, at undergrunden på stedet vist ikke har det særligt godt. Ikke just et sted at bygge parcelhuse eller børnehave. :-|

På https://historiskatlas.dk/ finder man sidesporene indtegnet på 4 cm kortet fra 1953 - 1976, og man ser resterne af sidesporet på luftfoto fra 2016. Men mon ikke at disse rester forsvinder (er forsvundet) i forbindelse med de igangværende sporfornyelser mellem Randers og Langå.

[image]

Venlig hilsen

Niels H.

På https://historiskatlas.dk/ finder man sidesporene indtegnet på 4 cm kortet fra 1953 - 1976, og man ser resterne af sidesporet på luftfoto fra 2016. Men mon ikke at disse rester forsvinder (er forsvundet) i forbindelse med de igangværende sporfornyelser mellem Randers og Langå.

Venlig hilsen

Niels H.

Hej Niels,

Det gør de givetvis. Der har også været et sidespor for Colon Emballage A/S (tinglyst 19.03.1965), som blev anlagt i vistnok 1966, senere var sporet for Colon Vest, der velsagtens har været hovedlager for Colon vest for Storebælt.

Her er et par billeder fra Stevnstrup den 11. maj 2002

[image]

Centralapparat 23.05.2009:

[image]

Jeg kiggede på hvad jeg har liggende på USB-disc. Jeg har affotograferet masser i Ridsarkivet og også andre steder. Og indimellem er der også en kæmpesag ang. Stevnstrup Holdeplads. Jeg kan ikke overskue det hurtig, men der er både omkring det på vestre og østre side, og tegninger indimellem.

I Rigsdagstidende (altså Rigsdagen er der også en del debat). Jeg har set Asger Christiansen har et indlæg, jeg synes jeg så noget i Rigsdagstidende senere end det angående placering. Det skal jeg have checket på et tidspunkt.

Der er også en sag omkring Jysk Telefon med en del kommunikation og nogle tegninger. Jeg lægger 2 med her:

[image]

Detalje:
[image]
Cirkletne på billedet er drejeskiver.

Angående området i dag. Da det var Langå kommune måtte der ikke bygges på området, men så kom det under Randers kommune, og så blev det tilladt, så vidt jeg husker bolig i den ene side og industri / erhverv i den anden side, hvor der mest forurenet.

I forbindelse med det nuværende arbejde mellem Langå og Hobro skal sporskifterne nedlægges. Det er de måske allerede.
Ombygning i forbindelse med projekt Langå-Hobro

Hej.

Stevnstrup er færdigombygget, alle skifter fjernet. Billedet er fra den 4-9-2018, set mod Randers.

[image]

Hans S.

Hej.

Stevnstrup er færdigombygget, alle skifter fjernet. Billedet er fra den 4-9-2018, set mod Randers.

Nydeligt. Så kan gravfreden sænke sig over resten. Tak for foto og info, Hans. :-) :-) :-)

Hej.

Det var så lidt Morten. Hjertestykket ved sidesporet ind til papfabrikken var fjernet inden den 6-6-2010.
Ind til sidespor på vestsiden var det fjernet inden 30-4-2017.

[image]
Stevnstrup 6-6-2010.

[image]
Stevnstrup, 30-4-2017.

Hilsen

Hans S.
PS: lidt fra ombygningen af Randers denne sommer Ombygning i Randers 2018.

Hej.

Stevnstrup er færdigombygget, alle skifter fjernet. Billedet er fra den 4-9-2018, set mod Randers.

Hans S.

Nu spørger jeg af ren og skær uvidenhed og dovenskab: PU-signalerne ser ud til at stå der endnu, så den er vel stadig transversalstation?

Hej.

Stevnstrup er færdigombygget, alle skifter fjernet. Billedet er fra den 4-9-2018, set mod Randers.

Hans S.

Nu spørger jeg af ren og skær uvidenhed og dovenskab: PU-signalerne ser ud til at stå der endnu, så den er vel stadig transversalstation?

Iflg. TIB-s har Stevnstrup mistet sin ene tilbageværende transversal, så nej - Stevnstrup er ikke længere nogen transversalstation.

Stevnstrup er formentlig Danmarks mindste station med et 72-anlæg, jeg kan ihvertfald ikke komme på andre, som skulle være mindre.

Hej.

Stevnstrup er færdigombygget, alle skifter fjernet. Billedet er fra den 4-9-2018, set mod Randers.

Hans S.

Nu spørger jeg af ren og skær uvidenhed og dovenskab: PU-signalerne ser ud til at stå der endnu, så den er vel stadig transversalstation?

Iflg. TIB-s har Stevnstrup mistet sin ene tilbageværende transversal, så nej - Stevnstrup er ikke længere nogen transversalstation.

Tak for info. :-D :-D :-D

Stevnstrup er formentlig Danmarks mindste station med et 72-anlæg, jeg kan ihvertfald ikke komme på andre, som skulle være mindre.

Nej, det lader sig nok heller ikke gøre. ;-)

[image]
Her Stevnstrup som stationen ser ud i Fc nord, Århus fra 1977.

Som jeg husker det fra op gennem 80'erne, så havde lokalgodstoget fra Randers som regel vogne til "begge sider" i Stevnstrup, altså både til Colon og Collstrup og transversalen blev flittigt benyttet. Sydligste for toget var ølvogne til Hadsten, og derfra kunne til afsendelse godt være nogle vogne med kævler fra Frijsenborg.
1972-anlægget på strækningen har fra 1977 og op gennem tiden været efter min mening utrolig stabilt og holdbart, og ville sikkert kunne holde en 30-40 år endnu. Vi må håbe det nuværende blip og båt samfund kan fremstille noget, der er ligeså holdbart. Tak til Stückler og Thomas for gode billeder.

M v h
Georg

Randers Amtsavis, 9. maj 1903
Der er nu til Stevnstrup kommet meddelelse om, at stationen ved Stevnstrup holdeplads vil blive flyttet til den modsatte side af banen.

Randers Amtsavis, 19. maj 1904
Fra i morgen er Stevnstrup krydningsplads forfremmet til holdeplads, således at der kan ekspederes vognladningsgods.
Den nye stationsbygning er for nogle dage siden taget i brug, og den gamle vil derfor blive anvendt som pakhus, i hvilken anledning bygningen på skinner flyttes over ved siden af den nye stationsbygning.

Randers Amtsavis, 18. august 1904
Det er bestemt, at vogterhuset ved Stevnstrup holdeplads, som nu står ubeboet, skal nedbrydes og at der skal bygges en ny portørbolig på den gamle plads med kælder under hele bygningen og værelser på loftet, så der bliver meget mere plads end i det gamle vogterhus.

Randers Amtsavis, 9. maj 1903
Der er nu til Stevnstrup kommet meddelelse om, at stationen ved Stevnstrup holdeplads vil blive flyttet til den modsatte side af banen.

Randers Amtsavis, 19. maj 1904
Fra i morgen er Stevnstrup krydningsplads forfremmet til holdeplads, således at der kan ekspederes vognladningsgods.
Den nye stationsbygning er for nogle dage siden taget i brug, og den gamle vil derfor blive anvendt som pakhus, i hvilken anledning bygningen på skinner flyttes over ved siden af den nye stationsbygning.

Randers Amtsavis, 18. august 1904
Det er bestemt, at vogterhuset ved Stevnstrup holdeplads, som nu står ubeboet, skal nedbrydes og at der skal bygges en ny portørbolig på den gamle plads med kælder under hele bygningen og værelser på loftet, så der bliver meget mere plads end i det gamle vogterhus.

:-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-P :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D :-D

Kigger i en "kæmpe"journalsag for Stevnstrup Station nr. 2 og 3. Deri er en række tegninger og en masse kommunikation. Jeg sender nogle af dem:

Station 3 (den sidste)

[image]

Station 2 (den foregående på modsatte side). Har været meget i tvivl om jeg ser rigtig, men kan ikke se andet end det må være den ud fra tegning af spor mv. og betegnelsen på den tegning og placering i sagen. Jeg blev mistænksom, der er meget stor spring fra Station 2 til 3.

[image]

Der er også ændringer på portørbolig alias vogterhus 100

Jeg blev mistænksom, der er meget stor spring fra Station 2 til 3

Vi er i jernbanens guldalder, hvor der skete mange udvidelser af de faste anlæg. Jeg har gennempløjet samtlige DSB's anlægssager 1899-1907 på Rigsarkivet og udvidelsen af Stevnstrup flugter meget godt med, hvad jeg ellers har set. Man var ikke bange for at bygge for stort, for alle erfaringer tilsagde, at trafikken steg og steg og at det kun ville gå én vej. Man blev som bekendt klogere, da automobilet for alvor gjorde sit indtog.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Jeg kiggede lidt videre i dokumenterne i sagen. Det skulle billedlig talt være den gamle ventesal, der lå ved vh. 100, der blev flyttet til den nye placering. Altså ikke fysisk flyttet men ligner måske den, der lå der.
I samme sag er der også bomme og andre ting i forbindelse med "station 2"

Jeg kiggede lidt videre i dokumenterne i sagen. Det skulle billedlig talt være den gamle ventesal, der lå ved vh. 100, der blev flyttet til den nye placering. Altså ikke fysisk flyttet men ligner måske den, der lå der

På den tid var materialer dyre og arbejdskraften billig. Så det kan såmænd godt være den samme ventesal, der er flyttet med fra Stevnstrup 1 til Stevnstrup 2.

Det var på den tid ikke ualmindeligt at flytte/genbruge hele bygninger. Jeg har set eksempler på, at man har flyttet halvdelen af et pakhus ca. 1-2 meter og et ledvogterhus ca. 1 meter.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

God dag Henning T

skriv mig gerne en mail

asger.chri@gmail.com

Randers Amtsavis, 19. juli 1899, annonce
Statsbanedriften. Licitation over arbejdet med opførelse af en ventesalsbygning ved Stevnstrup billetsalgssted.

Randers Amtsavis, 9. september 1903, annonce
Statsbanedriften. Licitation over opførelse af en hovedbygning og en retiradebygning på Stevnstrup krydsningsstation

Randers Amtsavis, 19. juli 1899, annonce
Statsbanedriften. Licitation over arbejdet med opførelse af en ventesalsbygning ved Stevnstrup billetsalgssted.

Det er den på sydsiden af sporet.

Randers Amtsavis, 9. september 1903, annonce
Statsbanedriften. Licitation over opførelse af en hovedbygning og en retiradebygning på Stevnstrup krydsningsstation

Det er den hvide Wenck-stationsbygning.

I 1876 oprettedes så standsningssted i Stevnstrup (vogterhus 100). Dengang var der ingen bebyggelse deromkring. Stevnstrup lå ca. 1 km. derfra. Stevnstrup hører til Øster Velling-Helstrup-Grensten sogn. Standsningsstedet i Stevnstrup flyttedes senere ca. 100 m. længere mod nord, først med station på den ene side, så på den anden side, indtil den blev nedlagt.

Der var billetsalg i Vh 100 fra 15. apr. 1876. Vogterhuset blev vistnok senere udvidet. Flytningen de ca. 100 meter fandt sted i 1904, da Stevnstrup oprykkedes fra at være Billetsalgssted til at være Holdeplads med offentligt Sidespor (status ændret til Station i 1922). Men det med stationsbygning på først den ene side så den anden side er jeg ikke stødt på før. Var det ikke blot Billetsalgsstedet i vogterhuset, der lå på den modsatte side af 1904-stationsbyningen?

[image]

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

Fladbro Kro og området ved Gudenåen var et meget søgt udflugtsmål for indbyggerne i Randers. I sommermånederne kørte der ad landevejen hestevogne derud flere gange dagligt, og f.eks. i 1906 sejlede motorbåden "Falken" mellem Tørvebryggen i Randers og Fladbro. Statsbanerne har sikkert ønsket at få del i den udflugtstrafik.

Randers Dagblad, 24. april 1906
Der er erholdt tilladelse til, at togene fra Randers kl. 1.21 eftermiddag og til Randers kl. 8.13 eftermiddag på søn- og helligdage fra midten af maj til midten af september standser ved vogterhuset ved Fladbro.
På Randers kommunes regning vil Statsbanerne ved vogterhuset opføre en perron og et skilderhus.

Randers Arbejderblad, 24. april 1906
Ved vogterhuset ved Fladbro skal anlægges en 100 fod lang perron og et skilderhus til billetsalg.
Det har været overvejet at flytte Stevnstrup holdeplads mod nord hertil, men sognerådet forsumpede muligheden.

En kilde nævner, at Randers station i 1907 solgte 1.212 billetter til Fladbro.

[image]

Hej. Kender du noget til den grusgrav, man ser øverst til venstre ved skovfogedhuset?
Det ser ud som om der har gået et spor ned til åen.

Under oprydning fandt jeg dette. Beklager den dårlige kvalitet - tegningen er affotograferet med en mobiltelefon i 2011. Jeg har kun affotograferet det viste og ikke den tilhørende sagsbehandling. Det vides derfor ikke, om venteskuret blev opført.

Klik på affotograferingen for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Kilde: https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_detaljer?a=&b=journalgruppeordnede&c=&a... /Thomas Boberg Nielsen. Klik på affotograferingen for højere opløsning.

RSS Feed af emne

Fra ´De gode gamle dage´

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak