Avatar

Århus Rangerbanegårds hovedbygning?

af Morten Flindt Larsen, København K, 4/10 2018, 19:33 (2023 dage siden)

Hejsa,

Mon nogen i herreværelset er tilstrækkelig stedkendt til at vide, hvilken signalpost eller anden bygning, der blev betragtet som "hovedbygning" på Århus Rangerbanegård? Og hvor den var beliggende? Jeg går ud fra, at rangeringen ikke blev ledet fra personbanegården.

Århus Rangerbanegårds hovedbygning?

af Ole M. Nielsen ⌂, 4/10 2018, 22:47 (2023 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hejsa,

Mon nogen i herreværelset er tilstrækkelig stedkendt til at vide, hvilken signalpost eller anden bygning, der blev betragtet som "hovedbygning" på Århus Rangerbanegård? Og hvor den var beliggende? Jeg går ud fra, at rangeringen ikke blev ledet fra personbanegården.

Post M.
Beliggende vest for Ringgadebroen mellem strækningsristen og stationsristen.

Århus Rangerbanegårds hovedbygning?

af Georg Schmidt, 4/10 2018, 23:47 (2023 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Nogle fotos af Post M taget fra Ringgadebroen.

[image]
Facade mod syd 1971. Rangerformandskontor ved karnappen på første sal, stationslederkontor i vestfløjen på første sal.

[image]
Udsnit.

[image]
Nordsiden med listevagtkontor på første sal (vinduet under uret). Rangermesteren var placeret i hytten til højre for mastesignalet.

[image]
Udsnit. I den lave bygning til venstre var personalestue (Rangister portører).

[image]
1976. Foto: A B Sillesen. Rangerarbejdet blev styret fra posterne 2, 3 og 4 (1912 anlæg, post 4 dog vippenøgleanlæg fra 1950). I gamle dage var post M mere med i toggangen da man frigav til godsankomstsporene 405, 406 og 407 til post 1. I "min tid" var det eneste vi styrede signalet til havnebanen.

[image]
Otas A B Sillesen på arbejde på kontoret i post M i begyndelsen af 70'erne. Jeg havde selv mange vagter "på gården" som listevagt i begyndelsen af firserne og kender bygningen ganske godt. I dag er der jo næsten intet tilbage af den gamle rangerbanegård.

M v h
Georg

Avatar

Århus Rangerbanegårds hovedbygning?

af Morten Flindt Larsen, København K, 5/10 2018, 02:42 (2023 dage siden) @ Georg Schmidt

Nogle fotos af Post M taget fra Ringgadebroen.


M v h
Georg

Aaah, den bygning, jamen den kender jeg jo godt. Du og Ole har reddet min deadline og min aften. Et STORT tak til jer begge og ikke mindst for synet af de gode billeder. :-D :-D :-D

De bedste hilsner
Morten

Århus Rangerbanegårds hovedbygning?

af Asger Christiansen, 5/10 2018, 11:48 (2022 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Post M som nyopført i 1923

[image]

Reise til Kiøbenhavn 1856
Reise til Kiøbenhavn 1856

I 1856 foretog Morten Nielsen en rejse fra Odense til København med den netop åbnede jernbaneforbindelse fra Korsør til København. Mortens oldebarn Jan Geugjes har indsendt Mortens dagbog fra turen, som vi bringer her.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak