Rangerture til Q-maskiner i Århus

I sidste uge købte jeg McKs model af Q 349. Det er en flot model der også kører glimrende. Som en lille ekstra finesse er der vedlagt nogle nummer tavler i den typografi der blev brugt i Århus til at angive rangerturens nummer. I dette tilfælde kan man så vælge mellem rangerturene 1, 2, 8 og 12.

Nu er jeg blevet lidt nysgerrig og vil godt vide lidt mere om benyttelsen, især i anden halvdel af tresserne. Jeg har kigget lidt på billeder af Q maskinerne i aktiv tjeneste i Århus - ikke at jeg er stødt på særlig mange. Indtil videre har jeg ikke set et eneste hvor nummer tavlerne er blevet benyttet i Århus. Var der nogen årsag til at de ikke blev benyttet i Århus, eller blev de måske kun brugt på visse ture? Det ville også være interessant hvis nogen kunne give en oversigt over rangerturene i Århus og pege på dem som ofte blev tildelt en Q maskine.

Med venlig hilsen
Hans Peter

hej peter

jeg mener at Georg Schmidt har noget på det

jeg prøver lige at få fat på ham

mvh
henning h087

ps - kunne jeg bed dig om din emailadr eller tlf da kuverten her på jernbanehistorisk melder fejl - og har også efter lyst den i tråden arkivmaterial....

Rangerturene med damp i Århus sidst i tresserne kunne muligvis afspejle en mangelsituation af f. eks. MH eller MT. Foreløbig lidt om situationen omkring 1959-61 hvor brunkulstrafikken berørte rangerkraften i Århus en del. Man havde 4 havnemaskiner, 1.-4.havn med numrene 11-14. Af disse var nummer 12 normalt en Q-maskine, men kunne også afløses af en MT. Nummer 12 var det meste af døgnet beskæftiget med brunkulsvognene med vejning og kippeanlægget og kørsel med stammer. Maskine 12 fik efterhånden en hjælper da maskine 13 blev til 12a. Især havnemaskinerne blev tit tilrettet behovet, med deraf følgende ændringer i turene. MH 301 blev som den første leveret fra Frichs 26/10 1960 til Århus og de følgende MH til Århus 331-335 kom i september oktober 1961. I sommer 1960 havde Århus 5 Q (345-349) samt 9 F-maskiner til rådighed.
En meget kendt Q-maskine er personvognsristens 2. plads, som i mange år var en Q-maskine i tjeneste døgnet rundt. Ligeledes 5 plads der kørte mellem havn, banegård og rangerbanegården via havnebanen har kørt med Q-maskine ligesom 3 plads på rangerbanegåden. Det er et ret stort og interessant emne.

[image]
Q 349 har her som 2. plads lige været inde med en forstærkningsvogn til eksprestog 70, der er nummer på siden, vinter 1958-59.
Foto: Georg Schmidt

[image]
Her det sidst noterede om 349. 1 rangertime er lig 10 km. Omkring 1961 lå 349 på mellem 500 og mere end 700 rangertimer pr. måned.

M v h
Georg

God middag Georg med flere!

Som jeg læser det andetsteds, havde 1. Dc. Q nogle mindre ture som togmaskiner. Bl.a. i.f.m. "husene rundt" eller bringe og afhente træk på f.eks. Frb og Nø mv.
Havde Ar maskinerne også tilsvarende ture som togmaskiner til/fra????? Jeg kan ikke finde noget ang. dette nogen steds.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Georg og øvr.,

På Aarhus Arkivet findes en håndfuld fotos af en væltet Q-maskine, hvoraf jeg har valgt:

[image] Jernbaneuheld på godsterrænet. Væltet lokomotiv ved jernbanen. Ringgadebroen ses i baggrunden. Dato: 1956-04-02. Foto: Børge Andre Venge, Århus Stiftstidende. ARKIV ID: 000251141.

På et af billederne kan aflures, at motorvognen er ML 514, og at der også er åbne godsvogne med kul involveret. Men vides det, hvilken Q-maskine, der væltede, og evt. omstændighederne?

M.v.h.
Niels

Bemærk at den gamle Vølund-hjælpekran er på vej ovre i spor 500.

Jeg mindes at have set et billede taget fra den anden side, hvorpå måske nummeret kan ses? Men hvor jeg har set det, kan jeg desværre ikke huske.

Desværre haves ikke noget papirvæsen der kunne sige noget om uheldet, men blandt Q-maskinerne i Århus i april 1956 kørte 345 væsentlig færre rangertimer end de øvrige, så pilen må pege foreløbig på 345. ML 514 der var hjemmehørende i Randers var netop på centralværkstedet i april 1956. Ingen Q-maskiner på centralværkstedet i april 1956, så skaderne har ikke været særlig store. Bemærkede godt hjælpetoget på billedet ovre i 500. Det ser ud til at Q-maskinen og ML-vognen Ligger/ holder i højre havnebane og måske har været på vej op nede fra hullet, faktisk der hvor Letbanen kører i dag. På samme tid har måske 5. plads været i gang med at trykke en stamme op nede fra rebroussementet ad venstre havn og så stod skiftet foroven forkert. Pf-vognen har så været tung nok til at vælte Q'eren, godt klaret :-D
Det var blot en meget luftig foreløbig konklusion. :-D

Tak for en plausibel teori; og så fik vi (endnu) et kig til Post M.

M.v.h.
Niels

Go´aften til alle

Engang imellem skal man nok bare se det igennem man selv har skrevet engang, så her er lidt om Ralphs spørgsmål:

Rangerlokomotivernes turplanlægning

På de mindre bystationer med kun en eller et par rangerlokomotiver, indgik rangerlokomotiverne ikke i en egentlig tur, men blev anvendt, når der var brug for dem. På de større stationer med megen rangering, var rangerlokomotivernes anvendelse lagt i en egentlig såkaldt ”Rangertur”, der så igen angav hvilken ”Plads” (område) lokomotivet blev anvendt. Det vil sige, at anvendelsen til hvilke opgaver, tidspunkter, hensynet til rangerlokomotivernes udvask, eftersyn, personaleanvendelse mv. var beskrevet, således at den tilrådighed værende trækkraft og personale blev fuldt udnyttet. For at personalet i sporskifte- og senere signalposterne og rangerpersonalet på pladsen kunne kende forskel på de forskellige rangerlokomotiver, var rangerlokomotiverne ofte udstyret med rangerturens/pladsens nummer på et stort enten rundt eller kvadratisk normalt hvidt skilt med sorte tal. Som et eksempel herpå fra togplan XI fra Århus, var turen/pladsfordelingen således:

[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Tak til Georg der i sin tid hjalp med bl.a. dette skema

Georg,

Mange tak for dit svar. Især var det interessant at se, at Q 349 kørte en del i en seks måneders periode frem til udgangen af marts 68, hvorefter den ikke kørte mere inden revisionsfristen udløb med udgangen af januar 69. For knapt fire år siden sendte jeg en stribe af Sørens billeder af Q 349 på havnen i omløb og Anders tilføjede et par farvebilleder fra samme anledning. Billederne var taget 28 marts 68 og det har så været en af dens sidste ture, måske den sidste. Vi bringer en genudsendelse :-D :

http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=20866

Hvad var i grunden formålet med disse nummer tavler? De har vel ingen egentlig sikkerhedsmæssig funktion, og jeg kan ikke se, at de er nævnt i SIR. Rangerpersonalet har vel også udmærket været klar over hvilken maskine og hvilken tur de var blevet tildelt på en given dag. Måske var formålet blot at give personalet i signalposterne et bedre overblik, og så de kunne se på nogen afstand hvilken tur en maskine kørte den dag. Hvis det er forklaringen var der vel mere behov for tavlerne i f.eks. Nyborg hvor der ofte var flere maskiner omkring færgelejerne indenfor et mindre område. Men det er blot et gæt.

Med venlig hilsen
Hans Peter

Hej Hans Peter
Er du sikker på datoen 28/3-68, for kigger man i maskinbogen stod 349 kold i remisen den dag. Det kunne være, at tidspunktet for fototuren har været lørdag den 23/3, som er sidste dag 349 var i drift.
[image]
349 2a havn 6.30-14 23/3-68.

[image]

M v h
Georg

Hej Georg,

Jeg ved, at i en del tilfælde er datoerne skrevet noget senere til i negativ albumerne, og så kan der godt ske fejl. Men, i det her tilfælde må jeg indrømme at fejlen alene er min - faktisk er datoen anført med tusch pen som 20-3-1968. Det passer såvidt jeg kan se også noget bedre med dine opysininger.

Iøvrigt med hensyn til formålet med disse nummer tavler, tror du at det er en rimelig forklaring, at de var blevet brugt for at hjælpe personalet i posterne.

Med venlig hilsen
Hans Peter

Med hensyn til numrene er det jo maskindepotet der afgør hvilke maskiner der skal bruges, og de har så haft skiltene til maskinerne også til orientering for tiltrædende personale. I Nyborg kort før færgeankomst sendte rangermesteren der sad i kommandoposten en melding ud over radioen om, hvilken maskine der skulle losse og hvilken der skulle laste. I nogle tilfælde kunne radioen "række" over vandet, så dem i Korsør kunne få forkerte meldinger. I Nyborg havde man derfor numre fra 1 og opefter og i Korsør fra 11 og opefter som jeg husker det.
Mvh
Georg

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum