På vej mod Krogager...

af kbayer, 14/10 2018, 22:29 (2020 dage siden)

På strækningen mellem vejbroen - som fører Ribe Landevej over banen fra Grindsted til Bramming - og vejoverskæringen ved Vesterhedevej lå et stykke hede- og skovparti, som jeg jævnligt stod ved, når der kom tog. I dagens galleri er der både en solo-Mx på vej til Grindsted og et eftermiddagsgodstog med MT på vej til byen. Desuden er der et foto, som jeg har mistet stedkendelsen af - og som jeg troede var på vej ind mod Grindsted. Det tror jeg ikke længere, men jeg kan ikke huske, hvor jeg tog billedet. Men her kommer dagens fotos.

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Og mit sidste foto lå sammen med billeder fra strækningen mellem Hjøllund og Brande, men jeg er nu sikker på, at jeg har taget billedet et sted på strækningen mellem Grindsted og Bramming. Jeg har ingen notater om det. Og jeg kan desværre ikke genkende stedet.

[image]

På vej mod Krogager...

af Poul Andersen, 14/10 2018, 23:08 (2020 dage siden) @ kbayer

Tak for dine billeder fra "den skæve bane".
Det sidste billede, kunne være lige syd for Krogager.
Toget er på vej mod Bramming og trækkraften er MY.

Mvh.
Poul.

På vej mod Krogager...

af kbayer, 15/10 2018, 16:35 (2019 dage siden) @ Poul Andersen

Hej Poul
Tak for bemærkningerne til mine fotos. Og tak for stedfæstelsen af foto med My. Det er givetvis korrekt. Ifølge mine notater har jeg fotograferet Mh ved Vesterhedevej i juni 1978. Traktorerne er sandsynligvis af mærket Zetor og på vej til forhandleren i Krogager, hvor der kunne kun rangeres på turen fra Grindsted.

På vej mod Krogager...

af cm, 15/10 2018, 09:34 (2019 dage siden) @ kbayer


[image]

[image]

Tak for kigget!
1) Ved du - eller en anden - hvilken vogn traktorerne står på og evt hvilken traktortype der er tale om?
2) Hvornår er billederne med MT skudt?

De tre efterfølgende vogne i trækket er måske udenlandske vogne og den sidste en His (?)

mvh
Chr

På vej mod Krogager...

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 15/10 2018, 16:02 (2019 dage siden) @ cm

Første vogn efter "traktorene" er belgisk eller fransk. Så følger 2 italienske "kartoffelvogne". Om det er "His"
eller "Hims" , det er der sikkert nogen som ved

På vej mod Krogager...

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 16/10 2018, 08:04 (2018 dage siden) @ kbayer

Fantastiske billeder :)

Jeg har selv arbejdet som stationsbetjent i Esbjerg i mange år, og har mange gange kørt som rangerleder på "Grindsted-turen" sidst i 80'erne og i 90'erne.

Vi tog gerne afsted omkring kl 6 om morgenen fra Esbjerg, rangerede i Bramming, og kørte derefter ud på prærien, og var os selv. Der var jo ikke ATC på strækningen, så det var altid MY vi kørte med, og strækningsradioen kunne vi ikke bruge. Vi var en rangerleder og en lokofører. Vi havde en "mobiltelefon" med fra Bramming, en kuffert-agtig tingest på 8-10 kilo, som vi måtte slæbe med.

Som regel skulle vi rangere i Vejrup og Krogager, og selvfølgelig i Grindsted. Her var det Grindsted-værket der var den store kunde. Det var noget af en oplevelse at skubbe vogne ind på værket, mellem bygningerne og den megen trafik. Der skulle byttes rundt på tankvogne, og som regel var vi helt ude i det yderste spor i nordenden og hente tankvogne.

Pause var der også tid til, i hytten på pladsen. Derefter skulle vognene vejes, og vi vendte snuden hjemad.
Nogle gange var der vogne til Kartoffelpakhuset, som havde sidespor ind mod øst fra stationen, på et gammelt faldefærdigt spor. Sidste gang jeg var der, væltede den ene skinestreng under os, og 2 GS'ere væltede om på siden og MY'eren blev afsporet. Jeg måtte ringe til FC Bramming fra vores "Mobiltelefon", og melde afsporing. Sjovt nok dukkede der på ingen tid 2-3 personer op med kameraer og fotograferede MY'eren og de væltede vogne - gad vide hvor de vidste fra hvad der var sket?
Nå, hjælpekran, en masse bøvl og vi var kørende igen. Og tilbage i Esbjerg med adskillige timers forsinkelse.
Min allersidste arbejdsdag ved DSB var en onsdag, hvor jeg var kommet hjem fra Grindsted med MY'eren og en stribe GS'ere lidt over middag. Det var slut på min DSB-karriere.
I dag bor jeg ved Vejrup, tæt ved banen, og tænker tit på de mange ture på de gamle skinner.

Avatar

På vej mod Krogager...

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 16/10 2018, 16:05 (2018 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

Nogle gange var der vogne til Kartoffelpakhuset, som havde sidespor ind mod øst fra stationen, på et gammelt faldefærdigt spor. Sidste gang jeg var der, væltede den ene skinestreng under os, og 2 GS'ere væltede om på siden og MY'eren blev afsporet. Jeg måtte ringe til FC Bramming fra vores "Mobiltelefon", og melde afsporing. Sjovt nok dukkede der på ingen tid 2-3 personer op med kameraer og fotograferede MY'eren og de væltede vogne - gad vide hvor de vidste fra hvad der var sket?

De gamle NMT system var ikke krypteret så havde du en scanner med de rette frekvenser kunne du aflytte samtalerne.

På vej mod Krogager...

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 17/10 2018, 07:37 (2017 dage siden) @ Michael Deichmann

Aha, det var jeg ikke klar over. Og slet ikke at der sad nogle og lyttede med :)

På vej mod Krogager...

af Steffen Dresler, 17/10 2018, 10:22 (2017 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

………………..jeg er nu næsten helt sikker på, at det gjorde der heller ikke. Alene det at få forbindelse med et net dengang var et problem og især i Syd- og Vestjylland. Man tonsede rundt og blev så glad når den grønne indikator lyste. Og når man så fik forbindelse vendte man sig stolt om og vupti var forbindelsen væk igen. Mon ikke det var en almindelig fastnet abonnent, der har adviseret "en ven" da han så støvskyen, der så har ringet til en anden ven...……….. subsidiært jernbaneansatte:-)

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

På vej mod Krogager...

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 17/10 2018, 11:29 (2017 dage siden) @ Steffen Dresler

Det var faktisk helt almindeligt at opleve, at toget blev fotograferet undervejs.
På en god dag, med høj sol kunne vi opleve 4-5-6 personer undervejs stå ved siden af sporet eller fra broer, fotografere. Vi undrede os tit over, at det skulle være SÅ spændende, at vi kom trillende med en gammel MY og et par vogne :)

Sjovt var det for øvrigt, når vi af og til stoppede ude på banen, og rendte til bageren i Agerbæk og hentede rundstykker.
Vidste i, at man sover faktisk glimrende i bagenden på MY'eren, men fødderne oppe på førerbordet, mens man triller mod Grindsted? De dårlige skinner og den meget nedsatte hastighed, på 30-40 kmt, gør at man bliver vugget i søvn. Når vi ikke skulle rangere mellem Bramming og Grindsted, har jeg mange gange gået i bagenden og snuppet en lur.

På vej mod Krogager...

af Jens V, 17/10 2018, 11:55 (2017 dage siden) @ Steffen Dresler

………………..jeg er nu næsten helt sikker på, at det gjorde der heller ikke. Alene det at få forbindelse med et net dengang var et problem og især i Syd- og Vestjylland. Man tonsede rundt og blev så glad når den grønne indikator lyste. Og når man så fik forbindelse vendte man sig stolt om og vupti var forbindelsen væk igen. Mon ikke det var en almindelig fastnet abonnent, der har adviseret "en ven" da han så støvskyen, der så har ringet til en anden ven...……….. subsidiært jernbaneansatte:-)

... eller med en scanner har aflyttet politi- eller Falck-frekvenser, som det også var muligt (og rent faktisk lovligt) dengang... hvis altså politi/Falck var involveret i afsporingen. Men mon ikke stationsbestyreren rutinemæssigt har alarmeret? :-)

På vej mod Krogager...

af kbayer, 16/10 2018, 18:05 (2018 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

Hej NielsJ

Jeg bliver altid meget glad, når der kommer reaktioner på mine indlæg. Så mange tak for din historie, som jeg gemmer i mit arkiv, og såfremt du ikke har noget imod det, vil jeg nok på et tidspunkt lægge det ind på vores Facebook-side her i Grindsted, som hedder "Grindsted Nostalgi". Her ligger også alle mine fotos fra Grindsted station. I en lang årrække lavede jeg lokalradio i Grindsted, og i den sammenhæng fik jeg en masse beretninger om "gamle" dage i Grindsted. Dem lægger jeg også ind på "Grindsted Nostalgi". I disse uger lægger jeg en række afsnit ind om dagligdagen i 60'erne på Grindsted station, fortalt af en tidligere portør. Jeg vil undersøge muligheden for at lægge dem ind her på Forum.

Desuden håber jeg at kunne "lokke" fotografer frem, der har taget billeder af stationerne mellem Grindsted og Bramming. Jeg nåede kun selv at få ganske få fotos, og da var stationsmiljøet væk. Da jeg viste fotos fra Filskov station kom en gæst - "Sydfyn" - pludselig med et par fremragende farvefotos af stationen. Jeg ved også, at EVP har en række fotos fra strækningen mellem Grindsted og Bramming, og det har Holger fra Hedehusene også. Dem har jeg gemt :-)

På vej mod Krogager... (med tre fotos fra 1988)

af Henrik Tolderlund, 22/10 2018, 09:19 (2012 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

Fantastiske billeder :)

Jeg har selv arbejdet som stationsbetjent i Esbjerg i mange år, og har mange gange kørt som rangerleder på "Grindsted-turen" sidst i 80'erne og i 90'erne.

Hej Niels

Herlig beretning. Måske var det dig og din kollega, jeg en våd junidag i 1988 kørte med.

Jeg var på en togtur ("Ung 88") rundt i Danmark og havde indlogeret mig på Vejle Vandrerhjem. En morgen tog jeg rutebilen fra Vejle til Grindsted for at se MY'eren. Det var 1142, og jeg må hurtigt været stødt på "rangerholdet", for som jeg husker det, blev jeg snart inviteret på kaffe i pakhuset. Meget hyggeligt. Og så fik jeg - helt uden opfordring - lov til at køre med på MY-lokomotivet hele vejen til Esbjerg. En fin oplevelse.

[image]

[image]

[image]

Venlig hilsen
Henrik Tolderlund

Avatar

OT: @Henrik Tolderlund: Anmodning om mailadresse

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 11/12 2018, 20:42 (1962 dage siden) @ Henrik Tolderlund

Kære Henrik

Vil du sende mig din mailadresse?

Jeg kan kontaktes på

thomas.boberg.nielsen@gmail.com

Bedste hilsner

Thomas

På vej mod Krogager... (Krogager sporplan 1955)

af henning h087 ⌂, Græsted, 16/10 2018, 17:44 (2018 dage siden) @ kbayer

Krogager 1955 sporplan
Arkiv DSB
Samling h087/Rundremisen-arkiv

[image]

mvh
henning h087

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak