Tagarrangementer påp taget af Triangelvogene..

Det slår mig ved at se på billederne i den ny GDS-bog at M1 og 2 både i statrten og hele deres levetid aldrig fik diverse elementer på taget i modsætning til M3-5.
Men hvad var egentlig hyppigst forekommende? DSB havde vist alle diverse elementer på taget, og en del privatbanetriangler også havde det eller fik det?
Hvad var hyppigst forekommende?
(Deruover havde DSB-Trianglerne alle åbne endeperroner og de fleste privatbaneditto lukkede, så antalsmæssigt var der vel flest med lukkede endeperron?)

hilsen Ole

Interesserer man sig for træmotorvognene fra Triangel, er bogen "Jernbanemotor materiellet fra Triangel", motor materiel 1, et rigtig godt sted at starte. Den er et godt grundlag for at kunne søge mere viden (fotos) på nettet, bl.a. fra Jernbanen.dk.

Tak. Kender den godt, men det var mere for at finde systematikken i fænomenet.
Og mange privatbanerne var jo som bekendt ret kreative mht ombygningrer mm.

Og godt nytår :-P

Hilsen Ole

Tagkølere på triangel-vogne var oprindelig nok mere undtagelsen end reglen. GDS M1 og 2 havde kun et førerum placeret i motor- og dermed kølerenden, så her var tagkøleren overflødig. DSB's Me-vogne havde heller ikke tagkølere fra starten og det var langtfra alle der fik det. Køleproblemet opstod, da man begyndte at køre "ryg mod ryg" og med (for mange) mellemvogne. Hvis den bageste vogn var med fik den ikke køling nok med frontkøleren-derfor tagkøler. GDS M3-5 havde førerum i begge ender, derfor tagkøler.
Hilsen
Jesper

Jeg glemte at tilføje, at når tagkøleren først var placeret og var stor nok, var der næppe en normal køler foran motoren, men nok en propel. Om hvormange det gælder ved jeg ikke, men f. eks. på Østbanen var kølergitteret erstattet med en plade.
Hilsen
Jesper

Jeg glemte at tilføje, at når tagkøleren først var placeret og var stor nok, var der næppe en normal køler foran motoren, men nok en propel. Om hvormange det gælder ved jeg ikke, men f. eks. på Østbanen var kølergitteret erstattet med en plade.
Hilsen
Jesper

På TKVJ M5 har jeg set begge dele, men om køleren foran motoren stadig var tilsluttet kølevandssystemet skal jeg ikke kunne sige, men den var der. I sin HVJ tid blev den jo brugt til at køre i begge retninger med, den har en lanterne på taget og en brummerknap i "styrevognsenden". Og den obligatoriske trækile til at kile kørekontrollen fast, siddende parat i et beslag under førerbordet.

Tak for god info. Det forklarer jo fænomenet.
(I øvrigt mener jeg også (af nogle) af GDS-skinnebusmotorvogene også havde en speciel stor køleenhed på taget der larmede som en hel jetmotor)

Hilsen Ole

På trods af de gode svar, kan jeg stadig undre mig over at nogle af "en-trningsvogene" alligevel havde "noget på taget"- selvom de kun kørte en vej.

Ole

Flere Triangelmotorvogne blev i deres lange levetid ombygget med kraftigere motorer.
Da frontkøleren måske ikke er ændret til en større, har man valgt tagkølerløsningen og fik så også muligheden for "baglænskørslen".

mvh.
Poul.

Tak. Tænkte nok det havde noget med div. ombygninger at gøre.

Ole

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Tagarrangementer påp taget af Triangelvogene..