Lyngby - Vedbæk Jernbane - LVJ. Historien og det rullende materiel

Lyngby - Vedbæk Jernbane

I det 17. århundrede opstod noget af den første industri i Danmark langs Mølleåen nord for København i form af 9 vandmøller, der producerede papir, tøj, krudt m.m. I 1863 åbnede Lyngby station på Nordbanen og det meste gods til og fra fabrikkerne langs Mølleøen blev ekspederet her.
De første planer om en bane fra Lyngby station, der kunne betjene fabrikkerne langs Mølleåen fremkom omkring 1875, men først i 1891 blev der nedsat et udvalg, der året efter fremlagde et projekt til anlæggelse af en jernbane fra Lyngby langs Mølleåen til et punkt på den kommende Kystbane (Vedbæk). Den 25. april 1894 blev anlægget af Lyngby - Vedbæk Jernbane vedtaget i Folketinget som bane nr. 9 i den store privatbanelov af samme dato med 50% statsstøtte.
Det viste sig at være langt sværere end forventet, at rejse den nødvendige kapital og i efterået 1894 indstillede man indtil videre arbejdet med baneplanerne. Fire år senere - i 1898 - gjorde man et nyt forsøg, og den 2. juni 1898 blev Aktieselskabet Lyngby - Vedbæk Banen stiftet. I foråret 1899 påbegyndtes de omfattende jordarbejder, der var nødvendige på grund af åer, bakker, moser m.v. Arbejdet skred langsomt fremad og først den 22. juni 1900 kunne et prøvetog med indbudte gæster gennemkøre strækningen. Selve indvielsen af banen fandt sted den 17. august 1900, og den 25. august påbegyndtes den ordinære drift med fem personførende tog samt et godstog dagligt i hver retning. Banens længde var 12 kilometer, køretiden var 35 minutter og driften kunne klares med kun en togstamme.
Banen udgik fra DSB stationen i Lyngby og herefter fulgte Præstevang trinbræt (fra 1928), Lyngby Lokalstation (fra 1936), Smedebakken trinbræt, Sorgenfri (fra 1925. Navneændring 1936 til Slotsparken), Fuglevad station, Borrebakken (fra 1926), Brede station, Ørholm station, Lundtofte trinbræt (1926 navneændring til Ravnholm), Egevang trinbræt (fra 1926), Nærum station, Skodsborgvej trinbræt (1929-50), Rundforbi trinbræt (fra 1903), Frydenlund holdeplads frem til statsbanernes station i Vedbæk.
Lyngby - Vedbæk Jernbane var i økonomiske problemer allerede ved åbningen og det skulle blive et kendetegn for banen i hele dens levetid. Nogle år gav overskud mens andre år gav underskud uanset, hvor meget der blev sparet på. I 1917 opgav bestyrelsen at drive banen og den 1. juli blev driften indstillet. Dagen efter holdt bestyrelse, kommuner og virksomheder møde, og kommunerne indvilligede i at garantere for banens drift i yderligere to måneder. Den 3. juli 1917 blev driften derfor genoptaget, dog kun med et dagligt personførende godstogspar. Senere blev denne garantiperiode forlænget med et år efterfulgt af flere årlige forlængelser.
I 1921 ville kommunerne ikke længere dække banens underskud, og det blev derfor besluttet at nedlægge strækningen fra Nærum til Vedbæk, der aldrig havde givet overskud. Den 1. januar 1923 nedlagdes strækningen og i løbet af foråret blev sporet taget op og der blev i stedet anlagt en gangsti.
Lyngby-Vedbæk Jernbane omdøbtes herefter (naturligt nok) til Lyngby - Nærum Jernbane (LNJ).

- LVJ damplokomotiver
- LVJ person- og rejsegodsvogne
- LVJ godsvogne

Læs mere om Lyngby-Vedbæk Jernbane her:
Danske jernbaner
DSB J 19

Jernbanebøger

IC4 - Et studie i en skandale

IC4 - Et studie i en skandale. Pris 290 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak