Amagerbanen - AB. Historien og det rullende materiel

Om AB AB damplokomotiver AB motorlokomotiver AB person-, post- og rejsegodsvogne AB godsvogne 
 
Amagerbanen

De første baneplaner på Amager i 1870erne omhandlede en bane til Dragør med dampskibsforbindelse til Sverige. Efter åbningen af Sverigesruterne fra Frihavnen og Helsingør, døde disse planer imidlertid ud. De næste planer var af mere lokal karakter idet København fik større og større problemer med at komme af med latrinen fra den hastigt voksende by´s indbyggere. En jernbane kunne udkøre store mængder latrin til Amagers bønder og på tilbageturen til hovedstaden kunne medtages friske grønsager (dog ikke i samme vogne!). Disse planer blev dog overhalet af Statsbanerne, der i 1904 anlagde et sidespor fra den nye godsbanegård ved Kalvebod Brygge ud over den nye Langebro til Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskabs kloakpumpestation ved Kløvermarken (i daglig tale kaldet Lortemøllen).
Først den 11. juli 1905 udstedte Kong Christian d. IX lov om eneretsbevilling: "Regeringen bemyndiges til for Tidsrummet indtil 1. Januar 1995 at meddele Eneret til Anlæg og Drift af en Jærnbane, der udgaar fra et Punkt i nærheden af Amagerbrogade, berører Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskabs station ved Kløvermarksvejen, fører over Kastrup til et Punkt ved Maglebylille i Nærheden af Hovedlandevejen og eventuelt fortsættes over Store Magleby til Dragør". Byggeriet af banen voldte ikke de store problemer idet Amager som bekendt er temmelig flad. Stationsbygningerne blev tegnet af DSB´s overarkitekt Heinrich Wenck, lokomotiverne kom fra Nydqvist og Holm og vognmateriellet fra Scandia. Den 17. juli 1907 åbnede Amagerbanen under stor festivitas.

DSB´s sidespor til Amager udgik fra Godsbanegården ved Kalvebod Brygge og gik oprindelig ud over den daværende Langebro, der i 1930 blev afløst af en ny bro. I 1954 blev den nuværende Langebro indviet og samtidig åbnede en separat lav jernbanesvingbro syd for broen. Herfra fulgte sporet Islands Brygge via Reykjaviksgade og krydsede Thorshavnsgade, Artillerivej, Amager Fælledvej og Amagerbrogade forbi Amagerbanens personbanegård Amagerbro og frem til "endestationen" ved kloakværket, hvor der var overleveringsspor til Amagerbanen. Amagerbanens endestation Amagerbro var i princippet todelt med personbanegården beliggende mellem Amagerbrogade og Benkogerivej (senere Vermlandsgade), og godsbanegården beliggende på den anden side af Vermlandsgade nord for den senere Uplandsgade. Herfra gik banen mod øst og efter Prags Boulevard mod sydøst, hvor der i 1936 blev etableret sidespor til benzin- og oliehavnen Prøvestenen. Efter 2,5 km. nåedes Øresundsvej, der i de første år lå meget øde men snart fik selskab af mange store virksomheder, der blev gode kunder hos banen; bl.a. Vølund, Sundby Gasværk, handelsselskabet Svedania og Aktieselskabet Nordiske Kabel- og Trådfabriker.
Herefter fulgte trinbrættet Engvej og stationen Syrevej (åbnet 1908), hvor både Dansk Svovlsyre- og Superphosphatfabrik A/S, Aktieselskabet for Kemisk Industri A/S og A/S Dansk Glasuld modtog og afsendte store mængder gods pr. jernbane. Næste station var banens største mellemstation Kastrup, hvor hovedkontoret var placeret. Af virksomheder omkring denne station kan nævnes Kastrup Glasværk, Kastrup Kalkværk, Dansk Porcelænsfabrik og Det Danske Petroleums-Aktieselskab, der lå langs havnebanen. Efter Kastrup fulgte trinbrættet Lufthavnen (fra 1927), Tømmerup station og Store Magleby station frem til endestationen i Dragør. Her var stationsbygningen stort set identisk med den i Kastrup. Stationen havde en enkeltsporet remise, et vandtårn samt en lille drejeskive.

I 1909 kørte der på hverdage 9 persontog i hver retning, der var 30 minutter om turen. Efter 1. verdenskrig var der 10 tog i hver retning men udgifterne var stigende, så i 1923 blev Amagerbanen motoriseret med ikke mindre end 17 togpar på hverdage. De store persontog og godstog blev dog fortsat kørt med damp. I slutningen af 1920erne blev konkurrencen fra private rutebiler mærkbar og i 1930 opkøbte Amagerbanen flere busruter i oplandet og reducerede samtidig toggangen med 50%. Mere og mere persontrafik blev overført til busser og den 31. marts 1938 tog man konsekvensen og nedlagde persontrafikken på Amagerbanen. Kun to år senere - i 1940 - blev der igen brug for jernbanen på grund af tyskernes besættelse. Det meste materiel havde man endnu, men på arealet, hvor Amagerbro station havde ligget, var der nu bygget en stor etageejendom, så der måtte etableres en ny station med et lille ekspeditionsskur (først ved Vermlandsgade og senere i 1940 ved Amagerbrogade). Igennem hele krigen dampede Amagerbanen frem og tilbage med mængder af rejsende og det var først den 31. august 1947 - da forsyningssituationen igen var nogenlunde normal - at persontrafikken endegyldigt blev indstillet.

Efter krigen var godstrafikken fortsat stor i kraft af de mange industrier langs banen og i 1956 indkøbtes et nyt dieselhydraulisk MaK lokomotiv således at dampdriften kunne ophøre. Man fortsatte dog med at have et opfyret damplokomotiv i reserve. Kastrup Lufthavn havde massivt vokseværk efter krigen, og i 1957 blev strækningen Kastrup - Dragør nedlagt. Op gennem 1960erne svandt godstransporterne mere og mere, og banen forfaldt tilsvarende. I 1974 overtog det nyoprettede Hovedstadsområdets Trafikselskab Amagerbanens buslinier og samme år blev man enige med DSB om overtagelse af den 6 km lange godsbane, hvorefter aktieselskabet Amagerbanen kunne nedlægges.
DSB fortsatte med at betjene Prøvestenen i en del år indtil den endelige nedlæggelse i 1995. Sidenhen er del af Amagerbanens trace genopstået som Metro, men det er en helt anden historie.

- AB damplokomotiver
- AB motorlokomotiver
- AB person- og rejsegodsvogne
- AB godsvogne

Læs mere om Amagerbanen her:
Wikipedia
EVP om Amagerbanen
Amagerbanen i model
Amagerbanen 2002

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Amagerbanen - AB. Banens historie med rullende materiel med billeder, tegninger m.v.








Copyright © 2017 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen