Den store Gribskov nord for Hillerød har igennem flere århundreder leveret store mængder brænde til hovedstaden. I den første halvdel af det forrige århundrede anvendtes til transport af skovens produkter bl. a. søvejen, idet staten havde anlægt Esrum Kanal fra Esrum Sø til Kattegatkysten ved Dronningmølle. Da Nordbanen blev ført frem til Hillerød varede det ikke længe, før der fremkom forslag om at føre en jernbane op igennem skovene og herved forbedre transportmulighederne væsentligt. Den 23. maj 1873 bemyndigedes regeringen til at udstede koncession på anlæg og drift af en bane gennem Gribskov, og den 17. januar 1879 udstedtes koncessionen til arbejdskomiteen for banen.
Allerede på dette tidspunkt blev flere metoder undersøgt for at gøre anlægget så billigt som overhovedet muligt, og ingeniør W. R. Rowan havde i 1877 forfattet en afhandling: "Om benyttelsen af mekanisk bevægkraft for Sporveje" - et system, der kom til at danne forbillede for Gribskovbanen. Til trods for at en overordentlig sagkyndig kommision, bestående af overingeniør Tegner (DSB), oberst Dalgas, driftsbestyrer Bayer (Århus-Grenå banen) og overmaskinmester O. A. F. Busse (DSB), udtalte sig negativt om dette system, blev det besluttet at anlægge den nye bane efter Rowans system, men denne havde også givet tilsagn om at ville medvirke økonomisk i baneanlægget.

Den 10. marts 1879 fik Vognfabrikken Scandia i Randers kontrakt på anlægget af banen fra Hillerød til Græsted i hovedentreprise. Banen byggedes med et såkaldt grydespor som overbygning, dvs. de lette 15 kg/m skinner placeredes ikke på vanlige træsvæller, men på omvendte jerngryder eller potter, der blev lagt med bunden opad på ballasten, og de to skinnestrenge blev fastholdt med jernstænger fæstnet i grydeparrene.
Det var ikke alene med hensyn til de faste anlæg, at Gribskovbanen afveg fra normen. Banens driftsmateriel bestod ved åbningen af et to-koblet tenderlokomotiv bygget af Winterthur i Schweiz, medens det øvrige materiel: 2 dampvogne, 2 tre-akslede personvogne, 15 tre-akslede åbne godsvogne og 5 to-akslede åbne godsvogne, leveredes fra Scandia. Mærkværdigvis anskaffedes der ingen lukkede godsvogne.
Driften på banen indledtes med tre blandede tog dagligt i hver retning den 20. januar 1880 uden nogen større festlighed og uden nogen større publikumstilstrømning, hvad der nok skyldes årstiden. I de følgende årtier udviklede Gribskovbanen sig, især efter forlængelserne til Gilleleje og Tisvildeleje, til en typisk landliggerbane.
I mellemkrigstiden og i årene efter den anden verdenskrig antog persontrafikken på sommersøndage meget store dimensioner, og bl. a. kørte der gennemgående vogne fra Københavns Hovedbanegård til Gilleleje henholdsvis Tisvildeleje. Efter åbningen af Helsingebanen og dennes forlængelse til Tisvildeleje blev banens tog delt i Kagerup.

Stationer: Hillerød, Slotspavillonen, Kildeport, Gribsø, Kagerup, Duemose, høbjerg, Helsinge, Laugø, Ørby, Vejby, Holløse, Godhavn, Tisvildeleje, Storkevad, Mårum, Saltrup, Vokstrup, Græsted, Pårup, Gilleleje.

Den 1. marts 1961 gik Gribskovbanens driftsbestyrer G. Thage på pension efter 42 år på posten og man benyttede lejligheden til at sammenlægge administration af GDS med nabobanen HFHJ i fælles lokaler i det gamle jernbanehotel overfor DSB stationen i Hillerød. Gribskovbanen havde i forvejen remiser og værksteder i nordenden af Hilleød station. Første opgave for den nye fælles driftsbestyrer H. Krusenstjerne-Hafstrøm var indkøb af nyt skinnebusmateriel til afløsning for de efterhånden gamle Scandia skinnebusser. De nye Y-tog blev leveret i sommeren 1965.
Op gennem 1970erne voksede trafikken bl.a, på grund af etableringen af Hovedstadsområdets Trafikselskab i 1974 med fælles takster og billetter. I 1997 kom der igen nyt materiel til Gribskovbanen i form af 6 stk. IC2 togsæt fra Scandia. Disse togsæt var i princippet en 2-vogns udgave af DSBs 3-vogns togsæt IC3. IC2 fik ikke nogen lang karriere hos GDS idet de i 2007 overgik til Lollandsbanen.

Den 1. juli 2001 stiftedes Hovedstadens Lokalbaner A/S med trafikselskabet Movia som hovedaktionær. Selskabet bestod af DSB strækningen Lille Nord (Hillerød-Helsingør) samt de 5 privatbaner Hornbækbanen, Gribskovbanen, Frederiksværkbanen, Nærumbanen og Østbanen. Året efter stiftedes selskabet Lokalbanen A/S til at varetage drift og vedligeholdelse af banerne.

- GDS damplokomotiver
- GDS motorlokomotiver
- GDS person- og rejsegodsvogne
- GDS godsvogne

Læs mere om Gribskovbanen efter 2001 i afsnittet om Lokalbanen A/S.

Læs mere om Gribskovbanen her:
Wikipedia
EVP om GDS
Signalposten 1974/3
Danske jernbaner
Lokaltog

Arkivet for jernbaner
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Sydjyllands Veterantog
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest