Kolding Sydbaner - KS. Historien og det rullende materiel

Om KS KS damplokomotiver KS motorlokomotiver KS person-, post- og rejsegodsvogne KS godsvogne 
 
Kolding Sydbaner

I 1899 nedsattes et udvalg i Sdr. Bjert med navnet "Udvalget for Tilvejebringelse af et Jærnbaneanlæg i Sognene Syd for Kolding". Dette udvalg fik udarbejdet en ambitiøs plan bestående af 3 smalsporede (1.000 mm) baner som følger:
1. Kolding - Hejls
2. Kolding - Taps - Ødis
3. Taps - grænsen (ved Kongeåen)

Forslaget blev indsendt til Ministeriet for Offentlige Arbejder i 1904. I de følgende år blev planen ændret en smule i for af en forlængelse fra Ødis til Vamdrup samt opgivelse af banen til grænsen (der lå ganske få kilometer syd for Taps). I Jernbaneloven af 27. maj 1908 blev følgende tre baner optaget:
1. Kolding - Hejls - Hejlsminde
2. Kolding - Taps
3. Vamdrup - Ødis - Taps

Kort tid efter fik man imidlertid kolde fødder med hensyn til, om det var en god idé at anlægge banerne smalsporet. Kolding - Egtved Jernbane, der var åbnet i 1898, havde konstateret at det var langt mere besværligt at skulle omlæsse alt gods fra smalsporede godsvogne til normalsporede ditto og omvendt, end man havde forudset. Syd for Kolding ønskede man derfor nu, at banerne blev anlagt normalsporet, og i Jernbaneloven af 26. marts 1909 var følgende to normalsporede jernbaner optaget:
1. Kolding - Hejls - Hejlsminde
2. Kolding - Taps - Ødis - Vamdrup

Nu kunne arbejdet med at bygge Kolding Sydbaner endelig gå i gang og banerne blev anlagt med 22 kg/m skinner på imprægnerede fyrretræssveller i grusballast. Højeste tilladte akseltryk blev 11 tons. Banerne blev bygget uindhegnet og uden bevogtning af overkørslerne. I Kolding blev en helt ny station anlagt syd for åen og døbt Kolding Sydbanegård. Her opførtes en stor toetagers stationsbygning, varehus, 6-sporet rundremise, 9 meter drejeskive, vandtårn, værksted og administrationsbygning. Et tilslutningsspor til DSB´s station blev etableret - delvis ved at benytte den i 1899 åbnede saftstations jernbanebro over åen. Der kunne kun ekspederes godsvogne via dette spor, så alle passagerer mellem de to stationer måtte ud på en 20 minutters spadserertur (eller hyre en hestevogn). Først i 1922 blev der anlagt et forbindelsesspor, så KS persontog kunne køre op til en nyanlagt perron i vestenden af DSB stationen
Af rullende materiel blev der indkøbt 5 damplokomotiver fra Henschel i Tyskland samt 11 person-, post-, rejsegods- og bænkevogne, 44 åbne og lukkede godsvogne samt en sneplov alle fra Scandia i Randers.

Hejlsmindebanen (27 km)
Første standsningssted på Hejlsmindelinjen var Tved trinbræt. Herefter fulgte Straarup trinbræt, Skartved trinbræt, Bjært station, Aalrye trinbræt, Varmark station, Varmark Skov sidespor, Bjært Strand trinbræt, Dalager station, Skamlingsbanke trinbræt, Grønninghoved trinbræt, Sjølund station, Vejstruprød trinbræt, Kjær Mølle trinbræt, Hejls station og Hejlsminde station.

Vamdrupbanen (29,6 km)
Første standsningssted på Vamdruplinjen var Vonsild station. Herefter fulgte Hoppeshuse station, Fovslet station, Taps station, Tapsore trinbræt, Brenore trinbræt, Ødis station, Ødis Bramdrup station, Gaaskær trinbræt, Øster Vamdrup trinbræt og Vamdrup Østbanegård.

Indvielsen af Kolding Sydbaner (KS) fandt sted den 28. november 1911 og den følgende dag påbegyndtes driften med tre daglige tog i hver retning på begge strækninger. Både person- og godstrafikken var de første år ganske god. Af større godsarter kan nævnes sukkerroer og -affald, halm og levende dyr. Efter genforeningen i 1920 drømte KS om at forlænge banerne sydpå til fx Haderslev men da biltrafikken begyndte at blive en konkurrent og økonomien blev dårligere for hvert år, blev der ikke noget ud af disse planer.
For at sænke driftsudgifterne til den dyre dampdrift, blev der i 1924 indkøbt en benzinmotorvogn fra AEG i Berlin. I 1930 fik man endnu en benzinmotorvogn - det var personvognen KS C 8, der hos Triangel i Odense fik indbygget en Contineltal benzinmotor og førerhus i begge ender.
I 1932 nedlagdes banernes store banegård i Kolding - stationsbygningen blev bortsolgt - og erstattedes af en mindre bygning, der var væsentlig billigere i drift. Samtidig blev alle KS persontog nu videreført helt til DSB stationen i Kolding.
For at slippe helt af med den dyre dampdrift blev der i 1933 indkøbt et lille dieselelektrisk lokomotiv fra Scandia i Randers. Det var udstyret med en 8 cylindret dieselmotor fra B&W på 300 hk. Op gennem 1930´erne blev der foretaget forskellige vedligeholdelsesarbejder på banerne. Der blev også opsat blinklyssignaler ved de mest trafikerede vejoverskæringer og dermed kunne maksimalhastigheden på KS øges fra 45 km/t til 50 km/t!
I 1939 udkom Ministeriet for offentlige arbejders trafikkommission med deres længe ventede betænkning vedrørende privatbanernes økonomi og rentabilitet. Kolding Sydbaner blev placeret i gruppe 4 dvs. den gruppe, hvor kommisionen frarådede fortsat statsstøtte. Ved en ekstraordinær generalforsamling den 29. marts 1940 blev det besluttet at nedlægge Kolding Sydbaner pr 1. juli 1940. 11 dage efter generalforsamlingen blev Danmark besat af tyskerne og pludselig var der igen brug for Kolding Sydbaner. Ved anden verdenskrigs afslutning i 1945 var banernes materiel totalt nedslidt og det blev nødvendigt at leje damplokomotiver fra andre privatbaner.
Da landevejstrafikken atter normaliseredes, var der ikke længere behov for Kolding Sydbaner og den 30. september 1948 blev sidste ordinære trafikdag på KS. Dog blev der i nogle måneder herefter kørt en del godstog med roer fra oplandet ind til Kolding. Et par store flygtningelejre til tyske civile ved Tved trinbræt gav også en del trafik og efter nedlæggelsen af KS, måtte DSB´s rangermaskine fra Kolding forestå trafikken. Sidste flygtningetog afgik sydpå den 15. februar 1949.

- KS damplokomotiver
- KS motorlokomotiver
- KS person- og rejsegodsvogne
- KS godsvogne

Læs mere om Kolding Sydbaner her:
Signalposten 1989/2
Signalposten 1989/3
Signalposten 1989/4
Signalposten 1990/1
Signalposten 1990/2
Signalposten 1990/3
Wikipedia
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Kolding Sydbaner - KS. Banens historie med rullende materiel med billeder, tegninger m.v.






Copyright © 2017 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen