Odense - Middelfart - Bogense - OMB. Historien og det rullende materiel

Odense - Middelfart - Bogense (Nordvestfyenske Jernbane)

På nordvestfyn åbnede Nordfynske Jernbane (NFJ) fra Odense til Bogense allerede i 1882 og sammen med DSB´s hovedstrækning fra Odense til Strib, var området sådan set dækket godt ind med hensyn til jernbaner. Der kunne dog godt klemmes endnu en jernbane ind mellem de to eksisterende og jernbaneloven af 27. maj 1908 indeholdt en jernbane fra Odense eller et punkt på Nordfynske Jernbane til Nørre Åby eller Middelfart med en sidebane fra Brenderup til Bogense. Den 22. juni 1909 udfærdigedes eneretsbevillingen og året efter kom arbejdet på banen i gang. Driften på banerne påbegyndtes den 5. december 1911 med fire tog dagligt i hver retning. I Bogense blev banen optaget på Nordfynske Jernbanes station og i Middelfart og Odense var der fuld optagelse på statsbanestationerne.
Navnet på den nye bane blev Nordvestfyenske Jernbane med forkortelsen OMB for Odense, Middelfart og Bogense.
Nordvestfyenske Jernbane var en udpræget landbrugsbane med især mange transporter for egnens frugtplantager og -samlecentraler. Andre godstyper var landbrugsredskaber, grus, tegl og roer. Persontrafikken var moderat selvom der til tider var stor udflugtstrafik fra Odense til Langesø.

Da Nordvestfyenske Jernbane åbnede i 1911 var Odense station under en større ombygning som en del af det nye dobbeltspor over Fyn. OMB fik derfor en midlertidig perron samt stationsbygning i træ, der var i brug indtil den nye DSB station stod færdig i 1914. Den første kilometer af Nordvestfyenske Jernbane fulgtes Nordfynske Jernbane (NFJ) og DSB´s dobbeltspor mod vest i en lang udgravning, hvorefter OMB og NFJ drejede fra mod nord. Efter yderligere en kilometer drejede banen mod nordvest mens NFJ fortsatte stik nord. Første holdested efter Odense var Snestrup trinbræt og herefter fulgte Villestofte station, Korup station, Slukefter trinbræt, Bredbjerg trinbræt (fra 1930), Langesø station, Morud station, Farstrup station, Veflinge station, Gamby station, Nymark station, Harndrup station, Brenderup station, Asperup station, Blanke station, Kustrup station, Røjle station, Stavrbyskov trinbræt (fra 1934) frem til statsbanestationen i Middelfart. Sidebanen Brenderup-Bogense udgik fra østenden af Brenderup station og herefter fulgte Holse station, Mejlskov station, Eskelund trinbræt (fra 1952), Kassemose station, Tofte trinbræt (fra 1922) og Bogense station. Da Lillebæltsbroen åbnede i 1935 åbnedes også en ny DSB station i Middelfart og OMB blev derved forlænget lidt over en kilometer.  

Indtil 1949 havde Nordvestfyenske Jernbane et tæt samarbejde med Sydfynske Jernbane ligesom man i hele banens levetid delte både materiel og værkstedsfaciliteter med Odense - Kerteminde - Martofte Jernbane. I 1961 indkøbtes i fællesskab en Scandia skinnebus fra Ørnhøjbanen, der blev litreret OKMJ-OMB SM 7 og OKMJ-OMB SP 7.
Op gennem 1960´erne gik det ned ad bakke for Nordvestfyenske Jernbane og underskuddet voksede og voksede. På en ekstraordinær generalforsamling i 1964 besluttedes det at nedlægge banen pr. 31. marts 1966 og sådan blev det. Sammen med OMB lukkede også Kertemindebanen og Bogensebanen, og i de kommende år lukkede yderligere en lang række af landets privatbaner.

- OMB damplokomotiver
- OMB motorlokomotiver
- OMB person- og rejsegodsvogne
- OMB godsvogne

Læs mere om Odense-Middelfart-Bogense banen her:
Wikipedia
EVP om OMB
Danske jernbaner
Brenderupbanen
Lyntogenes triumftog mod Lillebælt
Lyntogenes triumftog mod Lillebælt

Lars Christensen har været i avisarkivet og fundet tre reportager fra indvielsen af Lillebæltsbroen og indsættelsen af de nye lyntog i 1935. Artiklerne blev bragt i Berlingske Tidende og Randers Amtsavis.

Læs mere
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak