I 1899 fremkom der ønsker om anlæg af en jernbane gennem Vestsalling. Denne mødte en vis modstand i Viborg Amtsråd. I 1904 fremkom der så en plan omfattende en bane med elektrisk drift gennem disse egne. Tre år senere indsendtes der derfor andragende om en elektrisk drevet gaffelbane, der skulle udgå fra Skive og have endestation i Hem og rødding. Jernbaneloven af 1908 indeholdt ikke mindre end 9 elektriske jernbaner - hvoraf en var "en elektrisk jernbane fra Skive gennem Vestsalling" uden statstilskud. Da det af flere årsager kneb med at få gennemført dette projekt, fremsattes der i 1914 andragende om "en almindelig jernbane".
Første verdenskrig satte en kæp i hjulet for baneplanerne og Skive-Vestsalling Jernbane (SVJ) kom først med i lov af 20. marts 1918 og eneretsbevillingen blev udstedt den 30. oktober 1918. Banen indviedes den 10. december 1924 og driften begyndte den følgende dag. Maksimalhastigheden var ved banens åbning 45 km/t men blev siden hævet til 60 km/t dog 70 km/t for skinnebusserne.

Af driftsmateriel indkøbtes til banens start tre 1B-koblede tenderlokomotiver fra Henschel samt en let motorvogn fra Triangel. Vognmateriellet bestod af 7 person-, post og rejsegodsvogne samt 22 åbne og lukkede godsvogne allesammen fra Vognfabrikken Scandia i Randers.
Det blev aftalt med DSB, at SVJ benyttede statsbanesporet fra Skive H til Skive Nord (på Glyngørebanen) ligesom DSB stod for al betjening på de to stationer. Skive-Vestsalling Jernbane havde oprindelig hovedkontor og værksted på banens endestation i Rødding (Spøttrup station) men disse blev i 1927 flyttet til Viborg, idet SVJ og Mariager-Fårup-Viborg Jernbane her fik fælles direktør og hovedkontor.
I Skive Nord grenede SVJ af mod vest og herefter fulgte Tolstrup trinbræt, Hem station, Grove trinbræt, Brøndum station, Volling trinbræt, Balling station, Svejgård trinbræt, Ramsing station, Vejbyvad station, Viadukten trinbræt, Brodal station, Betryk trinbræt, Nørhede trinbræt og Borgen trinbræt frem til endestationen i Rødding. Stationen kunne ikke hedde Rødding idet en station i Sønderjylland allerede havde dette navn, så man valgte navnet Spøttrup efter det nærliggende slot.

I mange år kørtes dagligt 4 pertontog dagligt i hver retning med Triangelvognen og en lille bivogn (B 1). I 1928 indkøbtes et diesellokomotiv fra Scandia (M 5) og i 1934 en dieselmotorvogn (M 6) ligeledes fra Scandia, hvorved køretiderne kunne afkortes. Efter anden verdenskrig fik Vestsallingbanen i 1947-48 leveret to skinnebusser fra Scandia og man kunne nu køre 7 daglige togpar.
Skive-Vestsalling Jernbane var en typisk oplandsbane, der ikke havde særlige transporter af betydning, og til trods for at banen var veldrevet og velholdt, indstilledes driften med udgangen af marts måned 1966.

- SVJ damplokomotiver
- SVJ motorlokomotiver
- SVJ person- og rejsegodsvogne
- SVJ godsvogne

Læs mere om Skive-Vestsalling Jernbane her:
Wikipedia
EVP om SVJ
Danske jernbaner
Skive-Vestsalling Jernbane 1924-1964
Signalposten 1976/1

Arkivet for jernbaner
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Sydjyllands Veterantog
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest