Vodskov - Østervrå - VØ. Historien og det rullende materiel

Vodskov - Østervrå

Efter åbningen af Sæbybanen (Nørresundby-Frederikshavn via Sæby) i 1899 opstod der hurtigt nye planer om anlæg af jernbaner i det banetomme rum mellem denne bane og DSB strækningen Nørresundby-Frederikshavn via Hjørring. Det resulterede i første omgang i Hjørring-Hørby banen, der åbnede i 1913. Øst for Brønderslev var der stadig jernbanetomt og en mængde forskellige planer for at fylde dette tomrum, så dagens lys. Resultatet blev et af de mest håbløse baneprojekter i Danmark - Vodskov-Østervrå banen. Denne bane blev klemt ind mellem de to allerede eksisterende baner og gik nord-syd præcis som de to øvrige.

Den 30/4 1914 meddeltes der eneretsbevilling og udstikning af linjen i terrænet gik i gang. På grund af 1. verdenskrig var det ikke muligt at købe skinner i Tyskland til en rimelig pris og det var først i 1921, at man besluttede sig for, at nu var prisen på skinner rimelig. Herefter blev arbejdet på banen genoptaget med fuld kraft. Entreprenørerne anvendte over 100 mand, 2 lokomotiver og ca 60 grusvogne til arbejdet på banen. Et af lokomotiverne var det i 1922 købte tidligere FFJ 7. Til driften på VØ indkøbtes 3 tenderlokomotiver fra Henschel & Sohn i Kassel mens vognmateriellet blev bestilt hos Sächsische Waggon-Fabrik i Werdau.
Det festklædte indvielsestog med 100 indbudte gæster afgik fra Hjørring den 20. maj 1924 kl. 10.30 og herefter åbnede banen for ordinær drift med 2 tog dagligt i hver retning. Allerede fra banens åbning indgik man i driftsfællesskab med banerne omkring Hjørring - HH og HLA, og året efter også HB.

Vodskov-Østervrå banen havde i Vodskov fællesstation med Fjerritslev-Frederikshavn jernbane, således at de to baner hver ejede halvdelen af stationen. Sporarealet, der blev en del udvidet i forbindelse med den nye banes anlæg, strakte sig 350 m mod øst ud til Østervråbanens tosporede rundremise med drejeskive. De to baners spor løb endnu nogle hundrede meter parallelt, hvorefter Østervråbanen drejede af i en kurve i nordlig retning. Ved skæringen af Ålborg-Frederikshavn landevejen oprettedes i 1929 et trinbræt kaldet Skytteplantagen.
Banen fortsatte gennem kuperet terræn frem til den første station i Uggerhaldne. Stationsbygningen der var tegnet af arkitekt Sylvius Knudsen, var ganske mage til stationerne i Bjørnholm, Klokkerholm, Røgelhede, Hellum og Mylund. Stationen var forsynet med et 96 meter langt læsse- og krydsningsspor samt varehus. De næste 6 km fra Uggerhaldne til næste station, Hjallerup, gik banen i en ret linie mod nordøst langs med landevejen til Frederikshavn. Ved gården Bruusholt åbnedes 1929 et trinbræt og 700 meter længere fremme lå Lyngdrup trinbræt fra banens åbning.
Efter yderligere en kilometer nåedes Frederikshvile trinbræt fra 1928. 10,7 km fra Vodskov lå Hjallerup, banens største station, beliggende i den vestlige del af byen af samme navn. Der var her 3 spor udfor stationsbygningen og et stikspor til en rampe. Det årlige hestemarked i Hjallerup gav i mange år banen store trafikmængder. Banen drejede herefter mod nordvest forbi Klavsholm trinbræt fra 1928 frem til Bjørnholm station, der aldrig fik nogen nævneværdig trafik.
Efter Bjørnholm gik banen mod nordøst forbi Kildedal trinbræt fra banens åbning frem til Klokkerholm station ved landsbyen Hellevad. Nord for Klokkerholm gik banen over lange dæmninger frem til Røgelhede station, der var ensomt beliggende og (heller) aldrig fik nogen større trafik. Banen fortsatte nordnordøst over øde strækninger forbi Kirkegård trinbræt fra 1928 frem til Hellum Station. Eneste trafik af betydning var store mængder grus fra banens egen grusgrav, der lå for enden af et 1,5 km langt sidespor fra stationen. Grusgraven og sidesporet var i drift endnu to år efter banens nedlæggelse og trafikken ophørte først, da sporet mellem Hellum og Østervrå blev taget op i 1952.
Efter Hellum steg banen gennem stærkt kuperet terræn forbi først Musted trinbræt fra 1928 og derefter Kirkholt trinbræt fra banens åbning. Dette trinbræt havde læssespor og fik senere også varehus og venteskur. Mylund station lå ensomt i et landskab med spredt bebyggelse. I 1937 åbnedes Vester Mylund trinbræt og benyttelsen af Mylund station sank til tæt på nul. Banen gik herefter mod nordøst forbi Villestrup trinbræt fra banens åbning frem til endestationen i Østervrå på Hjørring-Hørby banen. Spornettet udvidedes betydeligt i forbindelse med VØ's anlæg, ligesom der opførtes en tresporet rundremise i stationens østende, hvor banens to damplokomotiver havde deres plads.

Efter den festlige åbning begyndte den grå hverdag. Det var straks fra åbningen klart, at det ikke alene ville blive vanskeligt at oparbejde så megen trafik, at driften blot nogenlunde kunne svare sig. Banen trafikerede hverken Aalborg, Brønderslev, Hjørring eller Frederikshavn og passagererne var afhængig af gode skiftemuligheder i hhv. Vodskov og Østervrå. Det var et køreplanspuslespil, der ikke kunne gå op og var i sidste ende medvirkende til banens lukning. I 1928 købte man en motorvogn fra Scandia og kunne nu øge trafikken fra 3 til 5 tog dagligt i hver retning. I 1931 solgte man et af sine damplokomotiver til Amagerbanen (AB 7) for at få råd til at købe endnu en motorvogn. Året efter blev en af banens personvogne (VØ C 52) ombygget hos Triangel i Odense til benzinmotorvogn.
Underskuddet steg løbende op gennem 1930´erne og kommunerne langs banen begyndte at gøre vrøvl over, at skulle dække dette underskud. Banen blev midlertidigt reddet af udbruddet af 2. verdenskrig, hvor næsten al bildrift blev indstillet. I 1939 var de 4 baner omkring Hjørring slået sammen til ét selskab - Hjørring Privatbaner men det gjorde ikke den store forskel for VØ´s økonomi. Moderniseringen af de danske privatbaner efter krigen gik udenom VØ og den 31. marts 1950 afgik det sidste personførende tog fra Vodskov, hvorefter banen blev nedlagt - til stor lettelse for både Hjørring Privatbaner og de omkringliggende kommuner.

- VØ damplokomotiver
- VØ motorlokomotiver
- VØ person- og rejsegodsvogne
- VØ godsvogne

Læs mere om Vodskov-Østervrå banen her:
Wikipedia
EVP om VØ
Danske Jernbaner
Jernbaner Nordjylland

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak