Vestsjællands Lokalbaner A/S - VL. Historien og det rullende materiel

Vestsjællands Lokalbaner A/S

Vestsjællands Lokalbaner A/S blev stiftet i maj 2003, hvor Staten afhændede en række privatbaner, i dette tilfælde til Vestsjællands Amt. Selskabet bestod af de to privatbaner Odsherred Jernbane (OHJ) og Høng - Tølløse Jernbane (HTJ), der i mange år havde haft samdrift under navnet Holbæk Privatbaner. Hovedkontor, remiser og værksted i Holbæk fortsatte uændret deres arbejde ligesom det rullende materiel blot blev overført til det nye selskab.
I 2007 fik Vestsjællands Lokalbaner A/S leveret 9 nye Lint-togsæt og ved køreplansskiftet i januar 2008 kunne alle tog på de to baner fremføres med Lint og IC2. Den 27. april 2008 blev der sagt farvel til de tro Y-tog med bl.a. afskedstur med 5 sammenkoblede Y-tog, hvoraf det ældste var fra 1975.
Den 1. januar 2009 blev Vestsjællands Lokalbaner A/S fusioneret med Østbanen A/S og Lollandsbanen A/S til selskabet Regionstog A/S under Region Sjælland.

- VL motorlokomotiver
- VL personvogne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak