Aarsleff Rail A/S - ARAIL. Historien og det rullende materiel

Aarsleff Rail A/S

Entreprenørselskabet Per Aarsleff A/S etablerede i 2001 firmaet Banekonsortiet I/S sammen med to andre entreprenørselskaber Petri & Haugsted A/S og Wicotec Kirkebjerg A/S. Formålet var at samarbejde om jernbanetekniske opgaver og firmaet udførte opgaver for bl.a. Banedanmark, Metroselskabet og A/S Storebælt. I 2009 overgik alle aktiviteter i selskabet til et nystiftet 100% Aarsleff ejet selskab kaldet Aarsleff Rail A/S.
Virksomhedens hovedaktiviteter er at udføre jernbaneentreprenørvirksomhed. Aktiviteternes omfang varierer fra enkeltstående opgaver udført efter kundens forskrifter til totalentrepriser med projektering, myndighedsbehandling og koordinering af underentreprenører. Større opgaver udføres tillige i konsortium med danske og udenlandske entreprenørfirmaer. Arbejdsområderne omfatter bl.a. sporarbejde, kørestrømsarbejde, svejsearbejde, jordarbejder og konstruktioner, og virksomheden råder over en lang række troljer, rangertraktorer, skinnebårne gravemaskiner, sporombygningsmaskiner og andre entreprenørmaskiner.
I øjeblikket (2012-2018) arbejder Aarsleff Rail A/S bl.a. på at udskifte den københavnske S-banes signalsystem. Dette foregår i samarbejde med Siemens A/S og Strukton Rail A/S.
Aarsleff Rail A/S har hovedkontor i Viby Jylland og virksomhedens Vehicle Keeper Marking (VKM), der anvendes på det rullende materiel, er ARAIL.

Link til Aarsleff Rail A/S.

- ARAIL traktorer
- ARAIL vogne
Kongerejsen 1908
Kongerejsen 1908

I sommeren 1908 rejste Kong Frederik den 8., Dronning Louise og deres tre børn med tog til Jylland, hvor de besøgte en lang række byer. Lars Christensen har i Rigsarkivet fundet DSBs interne korrespondance, samt flere avisers dækning af begivenheden.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak