Jernbaneartikler på Jernbanen.dk
Denne artikel stammer fra evp.dk (med Erik V. Pedersen som forfatter) og blev i 2026 flyttet til Jernbanen.dk.
Teglværket efter kort 1930-40.
Ringovnen, den centrale bygning i hele teglværket, kan have mange udformninger og derfor også udseender. Først og fremmest kan de naturligvis være cirkelrunde (deraf navnet) på de mindre værker, men ofte vil der være tale om ovale ringovne, og dermed mulighed for større kapacitet. (Ovennævnte ringovn, er dog bestemt ikke fra et af vore mindste værker -tvært imod-, men er måske opført medens værket endnu var det. I øvrigt ses skorstenene fra endnu to ovne på billedet.)
Ovnens underdel består som regel af en cirkulær, muret buegang, med et antal ind- og udlæsningsporte, 6, 8, 10 stykker. Bliver der tale om flere porte, vil ovnen ofte blive bygget som en oval, med en længde svarende til det ønskede antal porte. Dette ændrer dog ikke meget i vor modelbygning, idet en evt. ”ring” blot skæres midt over og forlænges med det antal ekstra porte, som man nu har plads til
Herligt ser det ud en dejlig varm efterårsdag i 2002 men sikkert en hård og slidsom arbejdsplads en kold vinterdag.
Ringovnen
"Oval ringovn" i snit og foto.
Tv: Af plantegningen fremgår brændingsprincippet: Brænding i kammer 6 og brændingsretning "mod uret" med brænding i eet kammer pr døgn. --- Heraf følger: Tømning af brændte sten (kammer 1) og indsætning af ubrændte sten i ovnen i kammer 12. Samtidig med tømningen/indsætningen af sten gennem de to porte trækker forbrændingen den fornødne luft ind gennem de samme porte. Luften går nu gennem kamrene 2-3-4-5, der er fyldt med sten, der er brændt, og dermed har været varme, med de varmeste sten i kammer 5. Den kolde forbrændingsluft går trækkes således gennem kamrene, og samtidig med at luften strømmer gennem kamrene opvarmes luften, medens stenene samtidig langsomt afkøles.
Brænding -som nævnt- i kammer 6, hvorefterden opvarmede forbrændingsluft (nu røg) fortsætter gennem kamrene7-8-9-10, videre gennem kammer 11 til aftrækket til "røgkammeret" og dermed skorstenen. På sin vej gennem kamrene 7-11 vil den meget varme røg på sin vej afgive sin varme til de ubrændte sten, der på denne måde langsomt forvarmes og det således, at den aller varmeste røg først går gennem det kammer (7), der skal brændes "i morgen".
Dagen efter flyttes brændingen eet kammer til venstre/mod uret samtidig med, at der mures en væg op i porten til kammer 12, medens muren i porten til kammer 2 rives ned.
Th: Som det fremgår af fotografierne er ovnens underdel opført af mursten med væggene hældende lidt ind mod ovnmidten. Ovnen i Maarum har cirkelrunde ender med -som ovenfor nævnt- én port i hver ende og 9 porte ned langs siderne. For hver ca. 5-6 meter er der en ind- og udlæsningsport, 1 m bred og 1,50 meter høj, idet den dog aftager lidt i højden indefter. Portene har -som det ses af fotografierne- afrundede hjørner.
Ind- og udlæsningsporte. Nu er portene åbne, men da ovnen var i brug, var alle porte murede til, undtaget den ene eller de to porte, hvori der foretoges hhv. ind- og udlæsning af sten. Maarum Teglværk, 2002. Teglværket har været nedlagt i mange år ( ) og de oplagrede sten (fra andre værker) står kun til opbevaring, afventende salg.
Herinde har murstenene haft det "rimelig varmt" en dag af gangen. Bemærk indfyringshullerne i ovnloftet. Det var en kunst at fyre rigtigt. Ikke for meget, ikke for lidt --- begge dele var galt. (Se evt. den mere generelle beskrivelse under Frederiksholm Teglværker.)
Mursten ind (og senere ud), medens røgen her smuttede ud i det store "røgkammer", der lå midt i ovnen, og som havde forbindelse til den store, centrale skorsten, der ses på det næste billede.
Øverst på ovnen vil der være en loftsbygning (et fyrrum) med indfyringshullerne ned til ovnen. Også på dette område ses der mange forskellige udformninger. På Maarum Teglværk ses en rektangulær overbygning i bindingsværk, med tagpap-tag (hvad man måske ikke lige ventede at finde på et teglværk).
Tv. ses noget af den store (midter)skorsten. Th. et kik ud i rummet over ovnen. Bemærk alle indfyrings- hullerne m. dæksler.
Trods ingen isolering af ydervæggene, var der godt varmt her en vinterdag, for slet ikke at tale om en sommerdag.
Der er ikke meget tilbage fra værkets storhedstid, --to "afhjulede" tipvogne med affald. Den ene ses her.
Lokomotivremisen
Lige til modeljernbanen, ---man tager blot en lup, tæller mursten og straks er man i stand til at tegne en model-byggetegning.
Pladskontoret
Pladskontoret (formands-/forvalter-bygningen) holdt til i denne lille bygning (se næsten samme bygningstype ved Hammersholt teglværk).
Varelager
En af de større tørrelader, nu varelager, set udefra og indvendig.
Transformatorstation NESA nr. 261. Den lokale transformatorstation, --knap så hyggelig/"romantisk" som den ældre "tårn-type".
Andet
Skrotbunken - resterne af datidens vognmaterielpark. Bemærk (th) tipvognsundervognen der ligger med bunden i vejret.
Et sidespor … for et sådant har Maarum Teglværk også haft.
Af DJK-bogen ”GDS 100 år”, 1980, fremgår det, at Gribskovbanen i 1906 anlagde et gaffelformet sidespor nord for banen ved Duemose trinbræt. Dette anføres at være anlagt med ”lastekajer” langs begge spor.
Fra Maarum Teglværk (som denne artikel jo egentlig er skrevet over) til Duemose trinbræt/sidespor, blev anlagt en ca. 1,5 km lang, smalsporet bane (600 mm sporvidde). Denne bane forløb over ca. den halve strækning på østsiden af vejen Kagerup – Maarum, hvorefter den synes at have krydset vejen til vestsiden på den sidste halvdel af strækningen. Til vognfremførelsen på banen blev oprindeligt benyttet heste, medens der senere anskaffedes motorlokomotiver. Banen til teglværket blev tilsyneladende optaget i 1948.
Ved mine besøg på teglværket (2002) omtaltes banen stadig af de tilbageværende medarbejdere, men som en normalsporet strækning og alene beliggende på vejens østside. Her må det nok tages i betragtning, at de pågældende medarbejdere næppe selv kan have set banen, allerhøjest hørt om den. Om der derfor er tale om en erindringsforskyd- ning/fejloplysning, kan jeg ikke svare på. Entusiaster i "Industribaneklubben" i Hedehusene (IBK) med forstand på disse ting, er forespurgt, og bekræfter 600 mm smalspor.
I 2002 kan man stadig se de sidste rester af de gamle sidespor. Skinnerne blev optaget i 1996, og er idag genbrugt på Blovstrødbanen, men de sidste rester af de gamle sveller kan ses, godt gemt i vore dages græsbevoksning, og godt på vej over til deres oprindelige naturtilstand. Langs sidesporets sider ses også endnu -enkelte steder- nogle gærdeagtige jordvolde (lastekajerne ?).
Sidesporet -eller måske rettere resterne deraf- i oktober 2002. På fotografiet til venstre anes rester af jordvolde (”lastekajer”) langs sidesporets sider. Til højre de allersidste rester af en af sidesporets gamle sveller.
Prøvelyst Teglværk
Ingeniøren
Fik hård kritik efter togkaos: Nu har Banedanmark fået en ny idé
Få minutter efter nødkald forsvandt Boeing 737: »Vi beder for vores kolleger«
Spørg Fagfolket: Findes der biler og både, som ikke beskytter mod lyn?
Farlig batterikemi tvinger tusindvis af elbiler på værksted: »I værste tilfælde går de i brand«
Signalposten
