DSB damplokomotiver
DSB Litra AF (I)
119 - 122
(Retur til oversigt)Da Statsbanerne i 1949 overtog forpagtningen af Svendborg - Nyborg Banen (SNB) fra Sydfyenske Jernbaner (SFJ), fulgte også fire lokomotiver fra slutningen af 1890erne. Hos SFJ kunne man møde lokomotiverne overalt på de sydfynske jernbanestrækninger, og ved DSB´s overtagelse fortsatte de fire Jung-maskiner stadig med at køre på Fyn. Først i begyndelsen af 1950erne blev AF 123-126 udrangeret.
En bane mellem Nyborg og Svendborg
Efter åbningen af jernbanestrækningen mellem Odense og Svendborg i 1876, begyndte der at komme forslag til en ny direkte strækning mellem de to fynske købstæder Nyborg og Svendborg. I den første store jernbanelov fra 1894 var en bane mellem Svendborg og Nyborg også medtaget, og der gik ikke lang tid fra lovens vedtagelse, til at banen var en realitet. Det var de tilgrænsende kommuner ved banen, der stod bag projektet, men i modsætning til flere af de øvrige private sydfynske jernbanestrækninger, blev banen ikke drevet af det magtfulde SFJ (Det sydfyenske Jernbaneselskab), men derimod af det private selskab SNB (Svendborg - Nyborg Banen).
Til den nye private jernbane blev der i første omgang bestilt fire nye lokomotiver fra Arnold Jungs fabrik Jugenthal i Tyskland, og ved leveringen havde de hjulstillingen 1B0-T2. De første tre lokomotiver blev leveret inden banens åbning i 1897, mens det sidste lokomotiv SNB 4 (senere AF 122) først ankom til Sydøstfyn året efter. De nye lokomotiver ved Svendborg - Nyborg Banen blev i øvrigt navngivet efter lokale steder. Nr. 1 (senere AF 119) blev navngivet "Tiselholt", Nr. 2 (senere AF 120) kom til at hedde "Ørkildshus" og Nr. 3 (senere AF 121) blev kaldt "Nyborg". Da SNB 4 (senere AF 122) ankom til Fyn i 1898, fik den navnet "Svendborg". I øvrigt var lokomotiverne i SNB-tiden udstyret med et hvidt-rødt-hvidt slips på skorstenen, der dog forsvandt ved SFJ´s overtagelse af driften i 1902.
I 1897 var sporet mellem Svendborg og Nyborg blevet farbart, og tirsdag den 18. maj 1897 var honoratiores samt den lokale presse fra Svendborg og Rudkøbing inviteret på en prøvetur mellem Svendborg og Nyborg. Om formiddagen var toget blevet oprangeret på SNB´s egen banegård i Svendborg med det nyindkøbte materiel til banen. Klokken 10:00 afgik toget fra Svendborg, og godt en time senere ankom særtoget til lokalstationen i Nyborg, hvor blandt andet den lokale presse fra Nyborg steg på toget. Efter at SNB´s driftsbestyrer Ammentorp havde talt med pressen, returnerede toget mod Svendborg kl. 12:00. Efter ankomsten til Svendborg var der frokost på Wandalls Hotel.
Den officielle indvielse af banen fandt dog først sted to uger senere, nemlig tirsdag den 1. juni 1897, hvor indvielsestoget afgik fra lokalstationen i Svendborg med to af Jung-lokomotiverne i front. Bag lokomotiverne fulgte otte af banens nye personvogne samt to rejsegodsvogne. Undervejs til Nyborg var der en del af den lokale befolkning, som havde taget ophold langs banelinjen for at se indvielsestoget med de prominente passagerer. Da det festligt udsmykkede tog ankom til SNB´s lokalstation i Nyborg, blev toget modtaget af byens borgmester, samt amtsrådsmedlem Dines Petersen. Ved 13-tiden havde jernbaneselskabet arrangeret en frokost på Hotel Postgaarden i Nyborg for indvielsesdeltagerne. Her kunne kammerherre og kgl. kommissarius Tobiesen overbringe indenrigsministerens lykønskning samt erklære den nye jernbane mellem Nyborg og Svendborg for åben.
Det viste sig hurtigt, at banen blev en stor succes, og i begyndelsen var der fire tog i hver retning dagligt. Til at fremføre de fire lokomotiver, havde man ansat tre lokomotivførere og fire lokomotivfyrbødere. Selvom banen var en succes og de fire lokomotiver havde travlt, så var der alligevel problemer. Eksempelvis var banen ikke blevet optaget på SFJ´s station i Svendborg, ligesom man først to år efter SNB´s indvielse kom frem til en overenskomst med SFJ om salg af gennemgående billetter mellem stationer på SNB og SFJ. Men problemerne mellem de to selskaber blev med et slag løst den 1. august 1902, hvor SNB blev optaget i SFJ. Selskabet bag SNB indgik en forpagtningsaftale med SFJ, hvilket også fik betydning for de fire lokomotiver. Forpagtningsaftalen betød blandt andet at de fire lokomotiver blev omnummereret til SNB 19-22, og som sådan indgik i SFJ´s materielbeholdning.
SFJ-tiden
I de fem år, hvor SNB selv stod for driften af jernbanestrækningen mellem Svendborg og Nyborg kørte de fire lokomotiver udelukkende på denne bane, men aftalen med SFJ i 1902 kom til at ændre på dette. Hos SFJ indgik lokomotiverne i den samlede pulje af damplokomotiver, og det betød at lokomotiverne ikke nødvendigvis kom til at køre på strækningen mellem Nyborg og Svendborg, men fremover også kunne ses på de øvrige strækninger, som var underlagt SFJ.
I forbindelse med anlæggelsen af den private jernbanestrækning mellem Odense - Nr. Broby - Fåborg, havde SFJ påtaget sig at anlægge og forpagte den nye strækning. I foråret 1906 havde man påbegyndt at anlægge sporet mellem de to endestationer, og den 24. august 1906 var dette arbejde afsluttet. Derefter manglede man kun at køre grusballasten ud på strækningen. Til dette arbejde anvendte man nogle af SFJ´s normalsporede lokomotiver samt 14 åbne godsvogne, der var indkøbt i Tyskland. Netop ved ballastkørslen skete det eneste større uheld i forbindelse med anlæggelsen af ONFJ. Umiddelbart efter at man havde startet kørslen med gruslægningen kolliderede to ballasttog på den nye strækning ved Millinge. Ved uheldet skete større materielskade på SFJ 2 og SNB 21 (senere AF 121).
SNB-lokomotiverne kom dog også til at køre med almindelige persontog på strækningen mellem Odense og Fåborg. Eksempelvis kunne man under 1. verdenskrig se følgende oprangering på ONFJ: SNB-lokomotiv + postvogn + rejsegodsvogn + 3 personvogne. Udover at man kunne møde SNB´s lokomotiver på ONFJ, så kunne man også efter åbningen af Svendborg - Fåborg Banen i 1916 møde lokomotiverne på denne strækning. Ligesom lokomotiverne blev anvendt meget på banen mellem Odense og Svendborg til blandt andet fremførsel af godstog.
I begyndelsen af 1920erne var lokomotiverne ved at være udtjente, hvilket mundede ud i, at man i 1923 på SFJ´s værksted i Odense påbegyndte en ombygning af de fire lokomotiver SNB 19-22, således at de fik hjulstillingen 2B0-T2, og fik monteret overheder. Reelt var der ikke tale om en ombygning, men derimod en nybygning med genanvendelse af blandt andet de oprindelige lokomotivers tendere, hjul samt enkelte andre dele. Det bevirkede derfor også at SFJ´s værksted gav hver enkelt lokomotiv et SFJ-fabriksnummer. I 1923 blev SNB 21 (byggenummer 12) og SNB 22 (byggenummer 11) taget ind på værkstedet, og det efterfølgende år fulgte SNB 19 (byggenummer 14) og SNB 20 (byggenummer 13). Samtidig med ombygningen forsvandt lokomotivernes navne. Efter ombygningen kom SNB 22 (senere AF 122) i driftsåret 1923-24 til at køre 81.689 kilometer, hvilket først blev slået af ONFJ 26 (senere AF 126) i 1929-30.
Både før og efter ombygningen blev de fire lokomotiver brugt særdeles flittigt på SFJ-strækningen Nyborg - Ringe - Fåborg. Eksempelvis kunne man - nogle år før DSB´s overtagelse af driften - i 1947 se SNB 21 (senere AF 121) med et persontog i Korinth på vej mod Ringe.
DSB på banen
I årene op til Danmarks besættelse i 1940 var SFJ løbet ind i store økonomiske problemer. Efter forhandlinger med staten blev det besluttet, at Statsbanerne skulle overtage driften på de baner, hvor SFJ hidtil havde varetaget driften. Det betød blandt andet, at den forpagtningsaftale, som SNB havde indgået med SFJ, overgik til DSB. Det blev desuden aftalt, at Statsbanerne skulle overtage driften den 1. april 1949. Overgangen fra SFJ til DSB betød, at SNB-lokomotiverne overgik til Statsbanerne, og indgik i deres materielbeholdning. Dog var lokomotiverne stadig ejet af selskabet bag Svendborg - Nyborg Banen, og var dermed ikke Statsbanernes egen ejendom. Overgangen betød dog, at lokomotiverne endnu en gang blev omlitreret til DSB AF 119-122, ligesom lokomotiverne igen fik slips på skorstenen, men denne gang med farvekombinationen rød-hvid-rød. Op til DSB´s overtagelse af driften i 1949 havde SNB-lokomotiverne været anvendt meget på strækningen mellem Nyborg og Fåborg, men dette blev ændret ved overtagelsen. Det var hensigten hos DSB, at de fleste tog på denne strækning blev kørt med dieselmotorvognene MDF, mens AF (I) og AF (II) kun skulle stå i reserve eller bruges om søndagen. Lokomotiverne kom dog i et par år til at køre på strækningen Nyborg - Ringe - Fåborg sammen med DSB´s G-maskiner.
Statsbanerne indsatte også Litra AF på strækningen mellem Odense og Svendborg, hvor man også i SFJ-tiden kunne møde lokomotiverne. Lørdag den 1. oktober 1949 kunne man eksempelvis se AF 119 med et tog i Hjallese på Svendborgbanen. Hos DSB var de fire lokomotiver stationeret i enten Nyborg eller Odense, indtil de blev udrangeret i henholdsvis 1952 og 1954. Umiddelbart efter udrangeringen blev lokomotiverne solgt til ophugning. Der kom dog til at gå cirka 10 år førend den bane, hvortil lokomotiverne var blevet anskaffet, måtte bukke under. Først den 30. maj 1964 blev strækningen mellem Svendborg og Nyborg nedlagt.
(LC)
Længde:
12,687 m.
Tjenestevægt:
27 tons
Tomvægt:
24,7 tons
Tendervægt:
17,6 tons
Kedeltryk:
12 atm
Drivhjulsdiam.:
1,4 m.
Kul:
2,5 tons
Vand:
6 m³
Hastighed:
70 km/h
Antal:
4 stk.
Tegning | Nummer | Fabrikat | År | Noter |
AF 119 | Jung | 1897 | Overtaget 1949 fra SNB 19. Nyborg 1949-50. Nyborg 1951-52 (hensat). Udrangeret 1952. | |
AF 120 | Jung | 1897 | Overtaget 1949 fra SNB 20. Odense 1949-51. Nyborg 1952 (hensat). Udrangeret 1952. Ophugget 1952. | |
AF 121 | Jung | 1897 | Overtaget 1949 fra SNB 21. Nyborg 1950. Nyborg 1951-52 (hensat). Udrangeret 1952. | |
AF 122 | Jung | 1898 | Overtaget 1949 fra SNB 22. Odense 1949-50. Nyborg 1951. Fåborg 1952. Nyborg 1953. Nyborg 1954 (hensat). Udrangeret 1954. |
Ingeniøren
Den europæiske bilindustri er i krise: Sådan bliver danske virksomheder ramt
Direkte togrute truet af lukning: »Det vil hægte hele landsdelen af«
Uppercut til Vestjylland: DSB dumper direkte rute til København
Bezos jagter Musk i rummet med kæmpe-raket: Det handler om fremtidens internet
Budgettet skrider på smutvej til lastbiler: Runder 4 milliarder
Jernbanebøger
Frygt og fascination. Pris 250 kr.
Læs mere