DSB damplokomotiver

DSB Litra LS

DSB Litra LS
296 - 298

(Retur til oversigt)

Ved sammenlægningen af maskinafdelingerne øst og vest for Storebælt i 1892 omlitreredes det følgende år de sjællandske og jysk-fynske lokomotiver, således at man fik en samlet materielfortegnelse. Nogle af disse lokomotiver var SJS L, der som godstogslokomotiver var anskaffet til jernbanestrækningen Slagelse-Dalmose-Næstved. Læs mere om tiden før 1893 [her]. Ved omlitreringen fik disse maskiner betegnelsen litra Ls.

Ls-maskinerne var anskaffet kort tid førend maskinafdelingernes sammenlægning til brug for godstransporten på den sydvestsjællandske strækning mellem Slagelse, Dalmose, Næstved og Dalmose-Skælskør samt Frederikssundsbanen. Maskinerne var bygget af en belgisk lokomotivfabrik i 1892. I 1895 var den ene af Ls-maskinerne beskæftiget på Frederikssundsbanen med godstog, mens de to resterende lokomotiver var hjemmehørende ved maskindepotet i Skælskør, hvor de stod for kørslen med blandettog og godstog på banen mellem Skælskør og Dalmose.

Imidlertid var der kun blevet anskaffet tre lokomotiver af denne type, hvilket ikke passede ind i den nye strategi for Statsbanernes rullende materiel, som blev lanceret kort efter anskaffelsen. Lederen af Statsbanernes maskinafdeling, Otto Busse (den yngre), havde som mål at standardisere lokomotivparken og ønskede i stedet at satse på at anskaffe godstogslokomotiver af litra G, som oprindelig var en jysk-fynsk lokomotivtype. Et problem for Statsbanerne var imidlertid at man stod overfor en akut mangel på rangertrækkraft rundt om på landets større banegårde, herunder i Odense. Antallet af rangerlokomotiver af litra Hs og litra F slog ikke til. Man valgte derfor i 1907-08 at ombygge de tre Ls-maskiner til såkaldte tank-lokomotiver, hvorved beholdere til kul og vand blev placeret på selve maskinen, således at tenderen kunne undværes. De tre tendere som derved kom i overskud blev derfor ombygget til Broprøvevognene nr. 296, 296 og 298.

Efter de tre maskiners ombygning blev de stationeret ved banegården i Odense, hvor de anvendtes som rangerlokomotiver gennem flere årtier. Således havde man ved rangerturen i Odense i sommeren 1931 fem rangerlokomotiver i drift; 3 F-maskiner, 1 Hs-maskine samt en enkelt Ls-maskine. Ls-maskinen var i drift døgnet rundt med skift mellem de to tilbageværende Ls-maskiner hver dag klokken 14.00. På dette tidspunkt var den første maskine allerede udrangeret. Det drejede sig om Ls 297, der allerede var blevet ophugget ved værkstedet i Nyborg i 1928. Det var på dette tidspunkt ikke ualmindeligt, at Statsbanernes egne værksteder foretog ophugningen af udtjente damplokomotiver, hvorved man kunne indvinde reservedele til driftsmaskinerne. Først i 1932 fulgte de to resterende maskiner efter, da Ls 296 blev udrangeret i februar og omtrent et halvt år senere fulgte Ls 298 efter. Begge maskiner blev efterfølgende ophugget.
(LC)

Tegning af DSB litra Ls

Længde:
8,59 m.
Tjenestevægt:
32,8 tons
Tomvægt:
25,6 tons
Tendervægt:
 
Kedeltryk:
10 atm
Drivhjulsdiam.:
1,18 m.
Kul:
1,2 tons
Vand:
3,3 m³
Hastighed:
25 km/h
Antal:
3 stk.
 
   
 
   
Tegning Nummer Fabrikat År Noter
DSB LS 296LS 296
Cockerill1891Omlitreret 1893 fra SJS L 89. 1 distrikt 1896. 1 distrikt 1899-1900. Udlejet juni-november 1901 til OHJ. Udlejet maj-juli 1907 til HTJ. Ombyggt 1908 på Cvk Ar til 0C0T. Tender ombygget 1909 til Broprøvevogn 296. 2 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-32. Udrangeret 5/2-34. Ophugget 1934 af Petersen & Albeck.
DSB LS 297LS 297Cockerill1891Omlitreret 1893 fra SJS L 90. 1 distrikt 1896. 1 distrikt 1899-1900. Ombyggt 1908 på Cvk Ar til 0C0T. Tender ombygget 1909 til Broprøvevogn 297. 2 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-28. Udrangeret 1928. Ophugget 1928 i Cvk Nyborg.
DSB LS 298LS 298
Cockerill1891Omlitreret 1893 fra SJS L 91. 1 distrikt 1896. 1 distrikt 1899-1900. Ombyggt 1907 på Cvk Ar til 0C0T. Tender ombygget 1909 til Broprøvevogn 298. 2 kreds 1910-15. 2 distrikt 1918-32. Udrangeret 21/9-32. Ophugget 1932 af DSB.

Danske privatbaner

Læs historien om:
Horsens - Tørring Banen
Hectorrail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak






Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen