---

I forbindelse med Frederikssundsbanens indvielse i sommeren 1879 anskaffedes fire damplokomotiver. Maskinerne blev en succes, og i de følgende år indkøbtes yderligere lokomotiver af denne type - blandt andet i forbindelse med ibrugtagningen af strækningen Slagelse-Dalmose-Næstved i 1891.

I 1870erne var man fra statens side stærkt interesseret i, at Sjællandske Jernbaneselskab eller et andet foretagende ville anlægge en jernbanestrækning fra Frederikssund med forbindelse til København. Hos Sjællandske Jernbaneselskab stillede man sig dog noget tøvende overfor forslaget, men valgte dog at arbejde videre med nogle planer om en stikbane fra Nordbanen (København-Hillerød-Helsingør) til Frederikssund. Det viste sig imidlertid i sidste ende, at det ville være mest fordelagtigt at lade banen udgå fra Frederiksberg, som på dette tidspunkt var en station på strækningen mellem København og Roskilde. Den 11. maj 1876 fik Sjællandske Jernbaneselskab derfor koncession på Frederikssundsbanen og i de følgende år blev der arbejdet med projekteringen og bygningen af selve banen. I forbindelse med åbningen af den nye jernbanestrækning til Frederikssund, som jernbaneselskabet i øvrigt håbede på senere hen at kunne forlænge til Hornsherred, skulle der naturligvis også anskaffes rullende materiel. Til banen anskaffedes derfor fem damplokomotiver, som hovedsageligt skulle køre med blandettog på strækningen til Frederikssund. Maskinerne blev bygget hos jernbaneselskabets hovedleverandør indenfor damplokomotiver, nemlig Maschinenfabrik Esslingen i Tyskland. Maskinerne var en formindsket udgave af jernbaneselskabets C-maskiner (senere DSB Cs), da lokomotiverne skulle kunne anvendes på den lette banestrækning mellem Frederiksberg og Frederikssund. Således var maskinernes vægt blevet nedsat, så de kunne køre på det spinkle spor. I maj 1879 ankom de fem damplokomotiver (SJS B 56-60) til jernbaneselskabets værksted i København, men på dette tidspunkt var der endnu et stykke vej førend de kunne indsættes på Frederikssundsbanen. Der havde php anlæggelsen af jernbanestrækningen vist sig store vanskeligheder - ikke mindst ved vådområderne nordvest for Ballerup - og anlæggelsen trak derfor ud.

Oprindeligt havde det været planen, at banen skulle have været indviet den 1. oktober 1878, men først i sommeren 1879 - den 17. juni - kunne man tage Frederikssundsbanen i brug. De fem B-maskiner blev straks indsat på strækningen mellem København og Frederikssund og i flere år frem blev denne bane deres faste tilholdssted.

Anskaffelsen af B-maskinerne havde været så vellykket, at man også efter statens overtagelse af Sjællandske Jernbaneselskab den 19. oktober 1880 fortsatte med at anskaffe B-lokomotiver. Da B 80-81 blev anskaffet i 1889 var Statsbanerne vest og øst for Storebælt nogle år tidligere blevet slået sammen til et samlet selskab, nemlig DSB. Imidlertid varede det endnu nogle år førend også maskinafdelingerne blev lagt sammen. Derfor var anskaffelsen af lokomotiver og vogne ikke hel rationel i Statsbanernes første år. Således forsøgte man vest for Storebælt - i Jylland og på Fyn - at tilpasse sig de nye tider, der snart ville komme, og anstrengte sig for at standardisere lokomotivparken, så man kunne udnytte stordriftsfordelene. På den anden side af Storebælt holdt man derimod stadig fast i de gamle anskaffelsesprincipper fra den private tid, hvilket også betød at overmaskinmester P. A. Weien stadig indkøbte små partier af forskellige damplokomotiver. Først efter sammenlægningen af de to maskinafdelinger i 1892 og omlitreringen af materiellet i 1893 blev den jysk-fynske anskaffelsesmodel indført på Sjælland.

På dette tidspunkt var antallet af B-maskiner dog vokset med yderligere fire maskiner (B 85-88), idet man i forbindelse med åbningen af strækningen mellem Slagelse, Dalmose og Næstved valgte at indkøbe maskiner af samme slags som ved Frederikssundsbanens åbning. Da der var gået over ti år siden de første anskaffelser af B-maskiner afveg de nyeste lokomotiver, som blev bygget hos det belgiske firma Societe Anonyme John Cockerill, naturligvis på enkelte punkter fra de oprindelige Esslingen-maskiner. Blandt andet var kedeltrykket forhøjet og tenderen en smule større.

Ved sammenlægningen blev de tidligere sjællandske maskiner omlitreret til Bs 285-295. Læs mere om maskinernes tid ved DSB her
(LC)

Tegning	Nummer	Fabrikat	År	Noter
	B 85	Cockerill	1891	1893 til DSB Bs 285.
	B 86	Cockerill	1891	1893 til DSB Bs 286.
	B 87	Cockerill	1891	1893 til DSB Bs 287.
	B 88	Cockerill	1891	1893 til DSB Bs 288.