JFJ damplokomotiver

JFJ Litra D

JFJ Litra D
92 - 96

(Retur til oversigt)

Til de større tog på den vestjyske længdebane anskaffede JFJ de 5 "store Hannoveranere" af litra D. De var af omtrent samme størrelse som litra B, men var koblet B1 som L-maskinerne. I øvrigt var mange af detaljerne som førerhus, domdæksel, hjul- og sandkasser ens på de to Hanomag-klasser, hvis byggenumre også fulgte direkte på hinanden. Driv- og kobbelhjulene havde en diameter på 1524 mm., som tillod en højeste hastighed på 70 km/t, men det var sikkert yderst sjældent, de nåede så højt op. Tenderen havde skruebremse, mens lokomotiv og tender fik direkte vakuumbremse i 1884-86 og automatisk vakuumbremse i 1897-98.

Indtil 1886 kørte de større tog på linien Struer-Esbjerg, men blev herefter erstattet af de nye J-maskiner. De fortsatte dog med at være stationeret i Struer helt frem til 1898, hvorefter de forflyttedes til Esbjerg, og kørte Esbjerg-Lunderskov.

I 1903-04 udrangeredes 2 af maskinerne, hvorefter man lod de resterende 3 ombygge til tendermaskiner på Centralværkstedet i Århus. Ved denne ombygning genanvendtes store dele af tendervandkasserne, som man lod opstille på fodpladerne med den tidligere forende bagerst. Vakuumbremsens to store bremsecylindere anbragte man ovenpå den forreste pufferplanke; et noget uskønt arrangement.

Efter ombygningen stationeredes den ene af maskinerne i Viborg til rangering og særtog, mens de to andre kom til Ålestrup, hvorfra de kørte alle togene på linien Hobro-Ålstrup. I 1920erne var den ene af maskinerne i Løgumkloster, hvor den kørte på linien til Bredebro.

Ved sammenlægningen af de Jysk-Fynske Jernbaner og Det Sjællandske Jernbaneselskab i 1893 til De Danske Statsbaner, blev D-maskinerne omlitreret til DSB litra Dj.
(Bay)


Længde:
12,483 m.
Tjenestevægt:
21,6 tons
Tomvægt:
19,2 tons
Tendervægt:
17,5 tons
Kedeltryk:
8,5 atm
Drivhjulsdiam.:
1,524 m.
Kul:
3,6 tons
Vand:
5,7 m³
Hastighed:
70 km/h
Antal:
5 stk.
 
   
 
   
Tegning Nummer Fabrikat År Noter
JFJ D 92D 92Hanomag1876I drift 19/5-76. Vakuumbremse fra 1884. 1893 til DSB Dj 92.
JFJ D 93D 93Hanomag1876I drift 20/5-76. Vakuumbremse fra 1885. 1893 til DSB Dj 93.
JFJ D 94D 94Hanomag1876Vakuumbremse fra 1886. 1893 til DSB Dj 94.
JFJ D 95D 95Hanomag1876Vakuumbremse fra 1884. 1893 til DSB Dj 95.
JFJ D 96D 96Hanomag1876I drift 25/6-76. Vakuumbremse fra 1885. 1893 til DSB Dj 96.
Hirtshalsbanen gennem 40 år 1925-1965
Hirtshalsbanen gennem 40 år 1925-1965

Dette hæfte på 60 sider om Hirtshalsbanen udkom i 1965 på Signalpostens forlag som en hyldest til banens 40 års jubilæum. Det er skrevet af A. Gregersen og med i redaktionskomiteen var endvidere Holtrup og EVP. Hæftet er konverteret til pdf-format.

Læs mere
DSB ME 1504Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak