Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Angående Argentina II, Andesbjergene (Generelt)

af Hans T. Møller, Risskov, 15/9 2015, 19:30 (3145 dage siden) @ Hans T. Møller

Den vigtigste vej gennem Andesbjergene mellem Chile og Argentina ender i Mendoza.

Under befrielseskrigene med Spanien led de chilenske oprørere et større nederlag ved Rancagua i 1814, og deres chef, Bernardo O'Higgins, besluttede at trække sig tilbage og reorganisere i ly af bjergene. Det foregik her i Mendoza, hvor en større park med et mindesmærke markerer begivenhederne. Da O'Higgins mente at være militært stærk nok, returnerede han til Chile, og denne gang lykkedes det ham at besejre de spanske loyalister.

En del af O'Higgins' styrke marcherede og red på heste og muldyr ad den vej, som vi skal tage i dag. Jeg synes passende vi kan afslutte tråden ved den chilenske grænse.

Vejen følger mange steder ”El Trasandino” - metersporsbanen, som blev åbnet i 1910. Spor, broer, sneværn, bygninger og andre levn ligger endnu og forvitrer. Trafikken ophørte i 1984, men når man ved grænsen møder lastbilkøer på tre kilometers længde, kan man få den tanke, at ”El Trasandino” godt kunne have overlevet. Som tidligere nævnt skulle den argentinske godstogsoperatør ”Belgrano Cargas” være interesseret i en genåbning, men det bliver ikke billigere med tiden...

Vores bus kører nu, og vi vil forlade Argentina. Måske kan vi tage en virtuel rundtur i Chile ved lejlighed?

[image]

Så skal vi bare over på den anden side....

[image]

Mellem Uspallata og Polvaredas: Jernbanen løber nede i flodlejet og krydser floden ”Mendoza” på en bro

[image]

Stationen ”Puente del Inca” ligger helt isoleret. Bemærk vandtårnet

[image]

I ”Las Cuevas” - den sidste station før grænsen - ligger en to-sporet remise

[image]

Så er vi ved grænsen til Chile. Vi befinder os kun i 3.175 meters højde, ikke ”godt 4.000”, som jeg kom til at skrive i sin tid.

Her vil vi så tage afsked med Argentina - tak for nu...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak