Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

À propos vognkasser ..... (med billed og ??)

af Niels Munch, 23/8 2010, 10:41 (4988 dage siden)

..... så fandt jeg denne ved et landbrug nær Allesø ved Odense i 1982:

[image]
Vognkasse ex DSB FA (?) ved Allesø, 31.07.1982 (nm).

Noget af gavlen er "svunget ud" under tagkanten således, at vognkassen kan bruges som "garage".

Kan læserne af "Jernbanens" forum hjælpe med at identificere vognen?

Jeg skønner, at det evt. kan være én af DSBs 2 FA-vogne, se: http://www.jernbanen.dk/dsb_pvogn.php?Aar=1941&litra=FA&typenr= . Kun meget få listebeklædte privatbanevogne havde denne type vinduer.

Placeringen nær Odense tyder på, at vognen evt. kan have passeret H.I. Hansens ophug efter udrangeringen.

Vognkasser er spændende objekter for os "togtosser", og ofte repræsenterer de uløste gåder i årevis, indtil .....

Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak