Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Endelig: Samlingslisten fra Danmarks Jernbanemuse (Generelt)

af Langelandsbanen, 15/11 2016, 13:24 (2712 dage siden) @ jaer

Nej, det syntes jeg faktisk ikke.

For selvom at du har fuldstændig ret i at erfaringen har viser, at det kræver en fysisk indsats at udvikle, så er det også et velkendt faktum at alle indsatser kræver en form for motivation, og noget af den bedste motivation der nu engang findes er drømme og ambitioner. Det kaldes motivations teori.

Hvorfor tror du at frivillige bruger tid og resurser på at istandsætte veterantogs materiel?

Er det for at have en friaften for konen? er det for at mødes og drikke kaffe? eller måske fordi det er hyggeligt? Måske nok.

Men jeg tror på at størstedelen kan nikke genkendende til, og det er uanset om vi taler Veterantog, Veteranbiler, Veteranskibe eller Veteranfly.

Den rigtige motivation ligger i det gamle håndværk! Drømmen om at kører denne pragtfulde maskine, med de her vogne. Og lege gammel Jernbane!

Kaffen, Hyggen og en aften uden konen er blot noget der følger med, ikke mindst fordi man er flere der drømmer.

Uden drømme ville vi heller ikke have vores nationale Jernbanemuseum, i hvert fald slet ikke i det omfang som vi kender det.

Det fik vi først i 1975 i Odense, men indsamlings processen af effekter og materiel har stået på i over 100 år! Hvis ikke man havde drømt om det her museum, så havde man aldrig fået samlet noget sammen, og uden ting at vise frem, intet museum. Før museet i Odense, havde der været mindre udstillinger og materiel under åben himmel! for dengang var der ikke engang vognhaller! Men det lykkedes! Selvom at enheder var pilrådne og lignede et mislykket ophugnings forsøg, så er der flotte enheder idag som står på listen over Museumsgenstande som Jernbanemusset føler sig forpligtet til at bevare for evigt.

Det kan man så tænke lidt over...

Og man gør stadig det umulige! Grønholt vognen står som fabriksny, Det gule palæ er flyttet til sydhavsøerne og ER under istandsættelse. Struer Museum bliver flottere og flottere, og listen er lang!

Men fælles for det hele er, at det startede som en passion for tingene, en lille ide som blev til en drøm.

Idag er vi dog så heldige at magasiner såsom Marslev, Maribo, Randers osv. er med til at bevare vores kulturarv uden at vind og vejr æder materiellet op.

Og ideerne og drømmende skal nok flyde og give flotte og gode resultater.

Og ja, måske kan man ikke redde det hele, men du kan ikke forhindre nogen i at have andre visioner og drømme end dig selv, tanker og drømme er trods alt noget af det eneste vi har tilbage der er told og afgiftsfrie!

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. - Victor Hugo

--
Mikkel Fagerli
www.Langelandsbanen.dk
[image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak