Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Lidt litra T historie (den lille) + lidt til den store "T".

af Steff, 15/10 2010, 04:42 (4941 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels!

Tak for de pæne ord. Jeg vil selvfølgelig altid prøve at være behjælpelig med supplerende informationer eller andet indenfor ”kerneområdet” (DSB damp), hvis jeg har informationerne eller kan fremskaffe dem.
Er i øvrigt meget imponeret over dine talrige billeder og ikke mindst kvalitet. Sammen med EVP´s og andres billeder, udgør de jo en helt lille privat guldgruppe, hvoraf mange ikke har været tilgængelige før, især på privatbaneområdet.
Og så er det jo et godt sted her på Forum, at kunne udveksle informationer og få mere viden.

Til Claus!

Det synes som om at kedlen, da den blev lagt i 297 fra 298 i forbindelse med ændringen til varmemaskine, har fået en spids DSB røgkammerdør med centralt håndhjulslukke. Oprindelig kørte de med en preussisk røgkammerdør med både central håndhjulslukke samt vridere.
Endvidere har rundkedlen mistet sin kedelbeklædning på billedet, Røgkammeret har aldrig været isoleret, som var typiske for de preussiske damplokomotiver på daværende tidspunkt. Sandkassen er ligeledes fjernet, men den har bibeholdt sin cirkurator (slampotte) på kedelryggen.
Bemærk endvidere alle kalkaflejringerne på midterste driv/kobbelhjul. Det gjorde, at da lokomotivet senere skulle rangeres til ophugning i Hedehusene, det blev nødvendigt at skære den nederste del af hjulflangen og lidt hjul bort samt svejse balancen fast. Så da lokomotivet blev bortkørt, ”svævede” det midterste hjulpar over skinnen. Men det er jo en helt anden historie.

Mvh

Steff

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak