Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Investerer milliardbeløb i transportcenter i Taulov (Jernbanen i dag)

af andersj, Aalborg, 10/10 2017, 18:43 (2362 dage siden) @ Svend

Kapaciteten bliver først øget når Signalprogrammet er i drift og virker og krydsningssporsforlængelserne i Lindholm og Hjørring er etableret. Til den tid er planen også at Nordjyske Jernbaners produktion Hj-Ab skal øges endnu mere.

.
....og hvor meget tror du det giver af ekstra kapacitet at forlænge krydsningssporene på de to stationer? Lidt bedre regularitet på NJs regionaltog måske, men ikke mulighed for at køre flere tog. Signalprogrammet som sådan giver ingenting; det er en udskiftning af eksisterende signalsystem i 1:1.

Man forventer at kunne krydse i Hjørring, Brønderslev og Lindholm ved halvtimesdrift Hjørring-Aalborg. I dag krydser man i Hjørring, Vrå, Sulsted og mellem Aalborg Vestby og Aalborg. Der blev vist lagt et 100 km/t sporskifte i nordenden af Brønderslev i forbindelse med sporudskiftningen i 2012, men ibrugtagelsen afventer Signalprogrammet selvom PU'en i spor 1 er rykket tilbage.

Det tager i dag 16 minutter (ifølge køreplanen) at køre fra Brønderslev til Hjørring, og med de forskellige tiltag (100 km/t sporskifte i Brønderslev, hurtigere acceleration og nedbremsning på Desiro/Lint i forhold til MF/MR/MG, som køreplanen i dag er baseret på, og forlængelse af krydsningssporet i Hjørring) så forventes det at man kan nå helt til Brønderslev for at krydse. Det betyder også at kapaciteten mellem Aalborg og Hjørring øges fra 4 til 5 kanaler i timen og det er planen at fjerntog og godstog skal deles om den 5. kanal (1 tog i en retning pr. time) mens Nordjyske Jernbaner bruger de 4 andre (2 tog i hver retning pr. time). Krydsningerne med det 5. tog skal foregå i Vrå og Sulsted.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak