Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kan man sætte lokomotivet midt i toget (ATC ETCS udfordring) (Generelt)

af Jakob S. Engbæk, 27/10 2017, 18:36 (2344 dage siden)

DSB har nogle ret gamle ME lokomotiver og et af problemerne i at købe nye er om de nye lokomotiver kan køre med de danske signalsystemer ATC og måske også ETCS.

Dobbeltdækkervognene køre ofte med 4 måske 5 vogne og et ME lokomotiv evt et EA. Altså en styrrevogn og 3-4 alm vogne. Vi har tidligere hørt at bombardies lokomotiver til Israel kan trække 8 dobbeltdækker vogne. (Et link ville være godt men I husker nok indlæget)
Vi har også set to tog til nykøbing falster i træk med forskelligt standsningsmønster.

Kunne det give mening at køre med styrrevogne i begge ender af toget og lokomotiv og alm vogne i midten?
Kan man så nøjes med at styrevognene har ATC /ETCS og leje eller købe enten et diesellokomotiv eller et elektrisklokomotiv.
Det kunne være styrevogn, 6 alm vogne, lokomotiv og styrevogn som evt er tom for passagere.

Spørgsmålet er selvfølgelig om økonomien kan hænge sammen i sparede udgifter til diesel og vedligehold af ME lokomotiver, personale pr plads og måske øgede bilet indtægter fra flere pladser på en afgang.

Jeg håber I vil tænke over det og sige om der kan være passagere til så mange pladser i eet tog samt om det er teknisk muligt og lovlig at lokomotivet ikke har ATC / ETCS. Endeligt er der spørgsmålet om der er nogle passager lokomotiver man kan leje (160 km/t). F.eks. bygget til en bane som endnu ikke er åbnet.

På forhånd tak for input om min tossede ide
Mvh Jakob


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak