Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kan man sætte lokomotivet midt i toget (ATC ETCS udfordring) (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 9/11 2017, 09:01 (2350 dage siden) @ Jens Hansen

Det er nu ret simpelt - hvis man holder tungen lige i munden:

Forreste enhed i toget skal have ETCS for at køre på strækninger med ERTMS-
Forreste enhed i toget skal have ATC eller ETCS med DK STM for at køre på strækninger med ATC.

Kommunikationen mellem styrevogn og lokomotiv foregår via (en særlig dansk udgave af) ZWS, som kun findes på DSBs EA og ME.

Styrevognene får ETCS samt DK STM, og kan således køre på alle strækninger.
ME får måske ikke ETCS og vil derfor kun kunne køre på ATC-strækninger, som der bliver færre og færre af, i takt med udrulningen af Signalprogrammet.

De nye el-lokomotiver DSB er i færd med at købe leveres med ZWS samt ETCS og DK STM, og kan således køre på alle elektrificerede strækninger uafhængigt af Signalprogrammet.

Ved at køre med en styrevogn i hver ende af toget, og en ME eller en EA "et sted derimellem" kan man undlade ETCS installering på lokomotiverne. Men løsningen kan kun anvendes for ME og EA, da disse er de eneste lokomotiver med dansk ZWS.

I forhold til selve styringen med ZWS ser jeg ingen problemer i forslaget. Dengang man indøvede lokomotivførere, kørte man jo netop med en styrevogn på hver ende af MEen. Mit eneste forbehold vil være omkring Passagerinfosystemet (der styres fra vognene) og frigivning/lukning af døre, i forhold til at signalerne skal "igennem" lokomotivet til anden vogndel.

I praksis tror jeg derfor, at man vil se en oprangering som ABs-ME-B-B-Bk-ABs, hvor den forreste "enlige" ABs er aflåst.
På strækninger hvor Signalprogrammet ikke er installeret, vil nogle tog formentlig kunne opranges med ME i begge ender og uden styrevogn. Alternativt kan enkelte myldretidstog køres med et lok og omløb på endestationen (Helgoland hhv Kalundborg/Nykøbing F) - denne løsning fjerner dog 1. klasse og pladser til kørestole, cykler og barnevogne.

Når de nye el-lok leveres, kan man evt bytte rundt igen og køre på de elektrificerede ETCS strækninger med et nyt el-lokomotiv i hver ende af toget, og sætte styrevognene ind med ME på de ikke elektrificerede og "Signalprogramsramte" strækninger.

Leveringstiden på nye styrevogne er desværre nok for lang, til at "bare" kan købe nogle flere styrevogne - omend "almindelige" dobbeltdækker mellemvogne kan leveres noget hurtigere, og måske hjælpe lidt på situationen. Men det er noget af en opgave DSBs i forvejen ret hårdt prøvede planlæggere, nu skal kigge på :-)

Mvh
Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak