Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 (Generelt)

af andersj, Aalborg, 1/12 2017, 10:49 (2337 dage siden) @ Jens Hansen

Kære Thomas

Forstår din entusiasme for trafikken i Nordjylland, specielt den med "ølturen", den tror jeg, at jeg vil prøve.

Jeg skal ikke forklare eller forsvare trafikændringerne nord for Aalborg, men kan vel nøgternt konstatere, at hvis der i fremtiden skal køre fjerntog nord for Aalborg, så slipper vi ikke for omkostninger til elektrificering og flere nye eltog (når man ikke vil købe hybrid). Dvs. en fastholdelse af fjerntogene nord for Aalborg måske kan løbe op i en investering på 2 mia. kr.

Og når jeg så læste, i svar fra DSB, til Folketinget, at der er under 30 daglige rejsende København - Frederikshavn, ja så kan jeg godt forstå at embedsværket kigger efter løsninger, hvor der fås mere for pengene. Så må politikerne jo prioritere.

DSBs svar kan ses her;

http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/tru/spm/739/svar/1430624/1797102.pdf

hilsen og hav en fornøjelig weekend, måske på Skagen Bryghus.

Jens

Men hvad kan man bruge det svar til? Der er jo også nogle der rejser fra Hjørring til København, fra Frederikshavn til Randers, fra Sindal til Odense, fra Brønderslev til Aarhus osv. Svaret tager kun højde for dem der stiger ind i toget i Frederikshavn og stiger ud igen på København H.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak