Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Siemens skal levere nye el-lokomotiver til DSB (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 13/3 2018, 20:00 (2229 dage siden) @ Peter Christensen

Korrekt. Udbuddet var lavet med meget få ufravigelige krav indtil meget sent i processen, og der var en meget god og sober dialog om alle ændrignsforslagene. Det var faktisk meget gode møder og en rigtig fin proces indtil det virkelig galdt.

Prisen for 200 km/t istedet for 160 km/t er teknisk set ubetydelig, hvorimod godkendelsen heraf er meget dyr og tidskrævende. Blandt andet derfor gik vi i efteråret igang med at tage dele hjem til at bygge tre demo-lokomotiver allerede nu. Disse tre loks omdannes så nu til almindelige TRAXX MS3 og AC3 lokomotiver, mens de nye bremseskiver til 200(250) km/t returneres til Knorr.

De tre reelle årsager til vores manglende bud (hvoraf jeg genkender mindst to af årsagerne hos Skoda også) er naturligvis meddelt DSB inden ansøgningsfristens udløb, i håb om at DSB ville være interesserede i at modtage flere tilbud, end blot storfavoritten fra Ballerups tilbud. Det valgte DSB så ikke at reagere på - de har givetvis haft deres grunde, og så får de nogle fine Vectron lokomotiver istedet, og det skal såmænd nok blive godt.

Nu venter vi blot på at høre flere detaljer om Siemens tilbud, så vi kan se, om vores tilbud ville have givet DSB besparelser på 2,3,4 eller 5 mia kr over lokomotivernes levetid (det var nu ikke en del af evalueringen, men jeg ville fandme gerne smække et seriøst godt tilbud på bordet, så "Jernbanen" kan blive billigere og mere attraktiv)

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak