Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Forslag til ny bane Roskilde - Hillerød (Trafikpolitik)

af Morten Flindt Larsen, 29/3 2018, 16:33 (2213 dage siden) @ Frank Poulsen

Har ikke lige tid til at gå i detaljen lige nu, Men...

Skal man forstå dit generelle synspunkt sådan (ikke kun lige Roskilde Hillerød) at du mener at man ikke bør fortsætte renovering og vedligehold af diverse privatbaner, og Køge - Roskilde mener du så også bedre kan svare sig med bus?

Nej, renovering og vedligeholdelse af diverse privatbaner (og statsbaner) er noget, som normalt er indarbejdet i banernes budgetter, som besluttes af banernes bestyrelser, som igen er under politisk kontrol. Og det bør man fortsætte med. Det er ikke mit generelle synspunkt, at baner skal nedlægges, når de nu en gang er anlagt, ligesom det heller ikke er mit generelle synspunkt, at eksisterende baner for enhver pris skal opretholdes. Jeg ønsker ikke, at jernbaner skal være en økonomisk møllesten omkring halsen for deres egn, hvis egnen ikke vil/eller kan opretholde driften af dem. De eneste to af de mange i 1950'erne og 60' nedlagte banestrækninger, som jeg mener blev nedlagt på et fejlagtigt grundlag, er Farum - Slangerup og - Svendborg - Nyborg, som jeg mener begge havde kunnet svare sig at have i dag. Nogle mener også, at del af privatbanenettene omkring byer som Odense og Ålborg burde have været opretholdt som nærbanesystemer, men de skulle så alligevel have været ombygget til Letbane a la Århus, hvilket også er en udskrivning. Jeg er spændt på at se det første års driftsresultat for Letbanen; om den vitterligt har hentet så mange nye rejsende, som prognoserne (det skidt) har tilsagt den, eller om den bare har resulteret i en overflytning af bustrafikken.

Næstved- Køge - Roskilde strækningen ligger der nu engang, er betalt og afskrevet og benyttes som pendlerstrækning ind mod København. Det er nok kun få, der mener, at den bør nedlægges. Hvis man derimod i dag stod for at skulle anlægge banerne på Sjælland "på bar mark", så er jeg ikke i tvivl om, at man i stedet for at sende folk fra hoved-trafikstrømmen Køge - København via Roskilde havde valgt at bygge en bane Køge - Vigerslev, som den var påtænkt i årene umiddelbart inden 1. Verdenskrig. Uden godstrafik og uden københavnspendlere ville en nyanlagt bane Roskilde - Køge have været at smide penge ud af vinduet.

Med venlig hilsen
M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederSvenska-lok
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak