Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

OT: Om Vejle/Jelling-Billund (Trafikpolitik)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 29/3 2018, 17:54 (2213 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Ikke nordjyske men vendsysselske motorveje.

Hvis jeg husker rigtigt, så var det prisen for at stemme ja til Storebæltsforbindelsen. Altså en politisk studehandel, og den slags er sjældent kønt.

Vel heller ikke helt ukendt i andre trafikpolitiske sammenhænge?:-D

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Undskyld Thomas, min fejl. Jeg burde have husket på, at det kun er i Vendsyssel; "norden for Lov og Ret". :-D

Og ja, det er heller ikke helt ukendt i andre trafikpolitiske sammenhænge. Det bekræfter jo så også, at man ikke kan bruge trafikprognosernes beregninger til en skid, når folk føler, at de er nødt til at politisk at satse og komme i gang, og så i øvrigt ikke giver en døjt for de officielle beregninger man baserer sådan noget på, for de passer ikke alligevel når det først er lavet.

God påske!
M:-Drten


Kære Morten

God påske(bryg) til dig også.

Strækningen Vejle/Jelling-Billund er vel den nyeste trafikpolitiske studehandel, vi (jeg) kan komme i tanke om. Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde den interne rente for projektet; men den må ligge væsentligt under de ca. 4 procent, som man i disse år har sat som grænsen for rentable projekter, for det er i projektmaterialet anført, at banen skal have ca. 7 gange så mange passagerer som prognosticeret for at nå breakeven.

Men det var prisen for at få DF til at sluge jernbanebroen over Vejle Fjord og dermed hele Togfonden DK.

Bedste hilsner

Thomas


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak