Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tango vognene i Aarhus godkendt, men hvad sker der ellers? (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 17/5 2018, 16:47 (2142 dage siden) @ Niels Munch

Tango er en "bogie vogn" med fire bogier og tre vognkasser. Bevægelsen i kurver ligger i bogierne, der kan svinge en del.

Variobahn er en "leddelt vogn" med tre bogier og fem vognkasser. Her ligger størstedelen af bevægelsen i kurverne i leddene, og ikke i bogierne, der groft sagt "presses med rundt" Typen har også et højere akseltryk, men er særdeles velegnet på nybyggede letbaner

En leddelt vogn er ikke sjov at køre hurtig i, men er til gengæld markant billigere at anskaffe end en "bogie vogn", primært grundet den "manglende" bogie.

Hvis Aarhus letbane skulle have haft kun een vogntype skulle det altså være "bogie vogne", og det ville være unødigt dyrt. Normalt er komponentligheden mellem de to typer vogne over 90%, hvis de som her kommer fra samme leverandør.

Så Aarhus Letbane har helt klart gjort det rigtige i denne sag

Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak