Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Vil ikke opgive Gedserbanen (Trafikpolitik)

af ulca, 26/5 2018, 14:58 (2155 dage siden) @ Anders Madsen

Det lyder da helt klart som en interessant ide, men der er dog lige et par punkter som bør overvejes:

1. Det er efterhånden nogen tid siden der blev stoppet for regelmæssig trafik på Gedserbanen, og en af årsagerne var så vidt jeg husker at sporet ikke var i den bedste stand. Her i 2018 køres der enkelte tog på strækningen, navnlig veterantog, men vil sporet kunne klare en trafik på f.eks. 1 tog i timen i hver retning det meste af dagen, navnlig når f.eks. MF/FS (privatbanernes IC2) vejer 64 tons? Eller vil det være nødvendigt med en større eller mindre ombygning/renovering, og hvad vil det i givet fald koste?

2. Hvor store udgifter vil der være til at få (re-)etableret perroner og andet udstyr på stationer og trinbrætter?

3. Togsæt såsom MF/FS eller Lint har ca. 120 - 130 siddepladser. Hvor mange af disse kan det forventes bliver besat på en tur Nyk. F. - Gedser (eller omvendt)? Her kunne man måske se på belægningen af nuværende busrute, hvor det vist er rute 740 som er tættest på den gamle strækning. For kan det retfærdiggøres at køre med et tog med f.eks. 120 siddepladser hvis kun 60 eller færre pladser er besat?

Jeg kan i øvrigt huske at både Lollandsbanen A/S og sidenhen Regionstog A/S (efter fusionen) et par gange har vist interesse i køre på Gedserbanen, men hver gang er man ikke nået længere end et forslag. Men hvis det nuværende Lokaltog har et enkelt eller to ekstra togsæt (f.eks. MF/FS), så kunne man da prøve at foreslå det igen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak