Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sporarbejde på Kystbanen (Generelt)

af Scharfenberg, 21/7 2018, 21:24 (2099 dage siden) @ Gæst19

Når DSB skriver: for i en periode ikke at overbelaste de nyrenoverede spor og sporskifter efter sommerens sporarbejde

lyder det som om, det gælder om at reducere belastningen for at undgå overbelastning.

Er det sådan det skal forstås?

Når du så skriver Der skal køre 75.000 tons henover, før hastighedsnedsættelsen kan ophæves

Hvad er så lige logikken og standardproceduren i det?

Når myldretidstogene aflyses for at reducere belastningen tager det længere tid at nå op på de 75.000 tons belastning i bruttoton togvægt.

Er det hensigtsmæssigt?

For passagererne altså

Hvorfor ikke her, som ved så mange tidligere større sporarbejder anvende dynamisk stabilisering ved at indsætte en DSM-maskine?

Mht. de 75.000 tons så jo, helst så mange tog hurtigst muligt. Problemet er bare, at der ikke må køres mere end 80 km/t, hvilket - som andre her på forum skriver - begrænser kapaciteten, så der ikke er plads til myldretidstogene.

Det er hensigtsmæssigt, for hvis du bare kører samme antal tog, men med begrænset kapacitet på skinnerne, kommer der forsinkelser. Husk på at med 9 tog i timen i hver retning kører Kystbane-togene i myldretiden allerede ret tæt. Fx er der på Hellerup kun 4 minutter i mellem. Så hellere lidt færre tog med bedre mulighed for at køre til tiden.

Mht. til selve sporarbejdets udførelse må du spørge infrastrukturforvalteren.

--
Med venlig hilsen
Scharfenberg

Kobler din kollektive trafik sammen efter bedste evne


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak