Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nemmere kollektiv trafik! (Generelt)

af andersj, Aalborg, 20/9 2018, 09:15 (2016 dage siden) @ Jens Hansen

Som artiklen i tråden ovenover angiver. så vil det "sætte DSB under pres".

Jeg tror nu at den største trussel mod DSB, er DSB selv. Det kan ikke nytte noget at "vi kommer med noget bedre om 10 år". Eller som jeg læste, at nu "udvikler vi en app som samler det hele" - altså den findes, Google kan det! Den tid er forbi, hvor "projekter" tager mange år at implementere. Den verden vi har i dag siger, "der skal ske noget og det nu".

Og ja, Banedanmark, Trafikministeriet, Trafikstyrelsen har også noget at lære her!

Og måske er det største problem faktisk politikerne, som signalerer at "nu skal vi videre udvikle", men dybest set står med fødderne dybt plantet i den danske muld?

JH

Den største trussel mod DSB og togtrafikken pt. er Banedanmark. Det er Banedanmark der bestemmer alt - de bestemmer hvilke tog der skal have ETCS og de vil bestemme hvor Fremtidens Tog skal køre. Med Signal- og Elektrificeringsprogrammet er det Banendanmark der reelt styrer togtrafikken i Danmark frem til mindst 2030.

Et par eksempler:
-Elektrificeringen Køge-Næstved er færdig i starten af 2019, men da der ikke er nogle eksisterende elektriske tog der får ETCS installeret skal kørestrømmen først bruges når DSB har nok Vectron lokomotiver til strækningen.
-Region Sjælland kan ikke overtage trafikkøberansvaret for Køge-Næstved i december 2019, da Banedanmark ikke kan nå at udruste nok Lint togsæt med ETCS.
-Fremtidens Tog vil ikke kunne bruges til Aarhus fra 2024, fordi Banedanmark ikke kan udruste strækningen med ETCS og elektrificere før IC4 er udfaset, da de ikke får ETCS og vedligeholdes i Aarhus. Det kunne løses ved at immuniserer Fredericia-Aarhus, men det vil Banedanmark ikke.
-Region Nordjylland vil gerne køre regionaltog til Hobro, men det kan ikke lade sig gøre før 202? fordi ETCS ikke kan tages i brug mellem Aarhus-Aalborg fordi Banedanmark er forsinket med installationen af ETCS i IC3.

Så er der alle sporarbejderne og forsinkelserne på andre projekter, som det nye sikringsanlæg i Randers der gør at rejsetiden mellem Aalborg og Aarhus på ubestemt tid er forlænget med op til 45 minutter. (og dermed er langsommere end da der kørte togbusser i sommer).

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak