Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

“DSB er i bedre form, end de fleste tror” (Jernbanen i dag)

af pjl, 26/9 2018, 16:29 (2010 dage siden) @ Togbus

Udfordringerne har DSB og Banedanmark selv skabt. Endda for skatteydernes penge. Ret uheldigt er der tilsyneladende en ret synlig synergieffekt i de skabte udfordringer, således at forstå at Banedanmarks og DSB's udfordringer lagt sammen er værre end set hver for sig. Et samspilsramt par der ikke har nogen parterapeut at gå til.

Hvis mine ejere var lige så vægelsindede som Politikerne er overfor DSB og Banedanmark, så tror jeg også at min organisation ville være samspilsramt i en grad, der var umulig at reparere.

Skiftende trafikministre har jo, på ingen måde, formået at reparere det hul som andre (skiftende trafikministre) har skabt i budgetter, investeringer og visioner. Dansk trafikpolitik er så usammenhængende at det nærmest er en joke. Vi kan ikke engang finde ud af hvad den generelle pris for at køre 10 kilometer med bus skal være, ikke fordi den opgave er særlig svær men fordi "politikere"... Når man taler ulicitering burde man nok ikke starte med DSB og Banedanmark, men hele området, eksempelvis trafikforstyrrelsen, alene den absurditet at vi debatterer en jernbanelinje til Billund for at kunne komme til at debattere en ny jernbanebro over Vejlefjord er så absurd at rationelt tænkende mennesker begynder at bløde ud af ørerne.

Men det er da festligt nok at bande over DSB i hverdagen... ved bare ikke hvad formålet skulle være. Fjernbusser skal da nok tage deres andel af markedet, det er asfaltens egen version af Ryan Air, sådan noget har skam altid et publikum, fred være med det.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak