Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

“DSB er i bedre form, end de fleste tror” (Jernbanen i dag)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 27/9 2018, 09:36 (2038 dage siden) @ kme

Så meget går DSB altså heller ikke op i lyntog. Der er fx. intet lyntog til Esbjerg (landets 5. største by) til trods for at det ville passere Odense (3. største) og Kolding (7. største).

'Intercity' forbindelsen til Esbjerg ligner mere og mere et regionaltog, med alt for mange stop undervejs (Lunderskov/Langeskov) og dertil et længere ophold i Odense for at skabe forbindelse til lyntoget.

Materielet er ikke længere IC-materiel, men regionaltogsmateriel med dårlige sæder, manglende plads til at arbejde - Ryanair standard til SAS-pris, vil nogen nok sige.

Politisk har sagen med den ringe komfort i IR4 togene været rejst i Transportudvalget, men svaret fra DSB er nedslående, man akter ikke at ændre noget på togene, da de ikke kan undværes i ombygningsperioden - men IC3 kan sjovt nok godt undværes når de ombygges.

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/tru/spm/720/svar/1504777/1926787.pdf

Debatindlægget fra DSB-direktøren nævner at der blev udbetalt kompensation til pendlerne på Sjælland som følge af ME-problemerne, men hvor er kompensationen blevet af til pendlerne på strækningen til Esbjerg, der har levet med en sommer uden IC-forbindelser, og de sidste 14 dage med aflyste regionaltog, da man blev ramt at den manglende mulighed, for at ændre i lokomotivførerens turplaner.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak